Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 66

82
Vinterfodring’
♦
t
som Rideheste aldeles ikke bliver taget i Betragning af
de udenlandske Kbbere.
Hestenes Foder og Behandling om Vinteren er meget
forskellig. Ingen Husdyr faar maaske saa god Behandling
som Elitehestene, de gode Rideheste, og ingen til Gengæld
saa daarlig som de arme Udgangsheste, især dem, som
man aldeles ikke agter at bruge hjemme, men som er
bestemte til Eksporten. Prisen paa disse har jo været
saa lav, at de har ikke kunnet taale ret megen Udgift.
Naar man ikke faar over 100 Kroner for en 3 —4aarig
Hest, maa Udgifterne ikke blive store. Denne Pris er dog
fra Aarene for Krigen. Siden Krigspriserne kom, maa
man antage, at deres Fodring og Pleje er bleven i nogen
Grad forbedret.
Hvad Arbejdshestene angaar, saa er deres Behandling
meget forskellig. Saasnart Vinteren indtræder, saaledes
at det frembyder en Del Vanskeligheder for Hestene at
faa Fliden paa Græsgangene, indstilles Arbejdshestenes
Brug gerne, saa meget, dette kan lade sig gbre. Endda
paa stbrre Gaarde plejer man kun at have et Par Heste
til Brug om Vinteren, som da maa staldfodres det meste
af Tiden. De andre lader man gaa ude, saalænge de
med Lethed kan klare sig, d. e. saalænge det er hensigts-
mæssigt for deres senere Fodring. Men da de intet
Arbejde udforer, kræver de kun beskedent Foder, som
ofte kun er at betragte sem et Tilskud til det, de selv
kan skaffe sig paa Græsgangene i Gaardens Nærhed.
Stodhestene (stodliross) det er Ungheste, som man
ikke tillægger nogen speciel Opdræt, og Stodhopperne
faar som Regel kun Foder, naar Vejrliget er særlig
strengt og det er vanskeligt at naa til Jorden for Is og
Sne. Det er da hovedsagelig henimod Foraaret, at det
kniber for dem at kunne klare sig, da deres Huld og
Kræfter er svækkede i Lobet af Vinteren. Helt indtil
de sidste Aar har man haft Exempler paa, at Heste
om Foraaret er omkommet af Afkræftelse og Sult, naar
dette er usædvanlig koldt, og naar Snestorme indtræffer