Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 59

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 59
55 Sagens Kærnepunkt bliver, at faa afgjort, hvor den mest bkonomiske Middelvej findes. Forfinet Race har det islandske Landbrug ingen Brug for. Der er paa det sidste slaaet til Lyd for, at indfore J“gnin!f engelske Faareracer, for ved enkelt Krydsning at frem- bringe storre Slagtefaar. De engelske i1 aar skulde len- dyrkes ved Siden af den rene islandske Race, for at Landmændene hvert Aar kunde have deres Slagtefaar i kor in af Krydsningsindivider i mellem de to. For Øje- blikket er al Indforsel af fremmede Husdyr til Landet forbudt ved Lov, væsentligt motiveret ved, at de islandske Husdyr er fri for mange Sygdomme, som findes i Nabo- landene. For mange svæver dog den Bagtanke, at de indenlandske Husdyr er i den Grad tilpasset til den islandske Natur og de stedlige Forhold, at man er bedst tjent med at holde dem skarpt afsondret fra al fremmed Indblanding. At Landbrugets Betingelser er saaledes, at det ikke kan have samme Nytte af Husdyr, der faar et Anstrog af fremmet og forfinet Indblanding. Selvom man indforte engelske Faar med det Forsæt at frembringe enkelte Krydsningsprodukter, der ikke skulde bruges til Avl, saa var der Fare for, at dette ikke kunde fuldstændig gennemfores, Blandingsprodukter vilde sine Steder snige sig ind, hvorved den hjemlige Race vilde forandres. For Tiden er der i denne Sag to skarpt adskilte Partier. Der er dog Udsigt til, at man anstiller et Forsog. Antipatien mod Indforselen har delvis sin Rod i isskabet forrige Tiders tragiske Erfaringer. Et Par Gange er kaareskab indfort til Landet med fremmede Væddere. Denne Sygdom har gentagne Gange hærget Landet og gjort uhyre Skade. Saa sent som ved Midten af forrige Aarhundrede greb man til den fortvivlede Handling at ibjelslaa alle Faar i enkelte Egne, for at forhindre Syg- dommens Udbredelse. Og alt dette uden varigt Resultat. Faareskabet fandtes i alle Landets Egne ved Aarhundred- skiftet, og gjorde hvert Aar megen Skade. De mest Modstridende Anskuelser forfægtedes til Stadighed an-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.