Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 64

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 64
60 Kxportegnene gaar det med Udholdenheden og Nojsomheden, naar man vil gribe folelig ind i den naturlige Udvikling? Eller hvor meget kan man forbedre Hestene i den ene Retning, for ikke at tabe noget af deres gode Egenskaber? Dette bliver hojst aktuelle Sporgsmaal i den fremtidige islandske Hesteavl. Sikkert gor man klogest i at vogte sig for, at stræbe for ivrigt efter at gore Racen storre, da en rationelt dreven Avl med det for Øje let kan bidrage til, at de paa andre Maader svækkes og forringes. De islandske Heste er jo overordentlig beskedne af Væxt. De storste Heste har en Hojde af 56 — 57 Tommer (Baandmaal). De duer ikke saadan som de store til at trække Ploven og andre tunge Jordbrugsfedskaber. Vi, som ikke har andre Trækdyr, maa finde os i den Ulempe. Fremtidens Losen bliver forhaabentlig Motorplove. Men de andre, som kober vore Heste og bruger dem tillige- med andre storre, vilde gore bedst i at se fuldstændig bort fra dem til at trække Plove o. desl., og kun bruge dem saaledes, at deres Hovedfortrin Udholdenhed og Hojsomhed kommer til sin Ret. — De fleste Heste, som udfores fra Island, stammer fra de enkelte Egne, hvor Forholdene er gunstigst for Hesteopdræt. Da Prisen paa Eksporthestene har været saa lav, at det ikke har kunnet betale sig at opdrætte Heste til Eksport i de Egne, hvor man maa være for- beredt paa at maatte have alle Heste paa Stald en Del af Vinteren, maa Eksporthestenes Opdræt være begrænset til de Egne, hvor Hestene kræver lidet eller intet Foder om Vinteren. Allevegne hvor der er Tale om Hesteopdræt i storre Stil, er det den gældende Regel, at have en saa minimal Udgift til deres Opfodring som vel muligt. I saadanne Egne ejer de mere velhavende Landmænd gerne 100 Heste og derover. De plejer da at have særlige Folhopper, som de sjælden eller aldrig bruger til noget Arbejde, de saakaldte Stodhopper. De faar som Regel Fol hvert eller hvert andet Aar. Mange af disse Stodhopper kommer aldrig under Tag og faar meget sjælden noget
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.