Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 6

2
Bygderne
Fjeld-vidderne
dette er Landets samlede Areal, er det Island, som her
skal omtales, betydelig mindre.
Island er et Bjergland og Kysterne er for det meste
meget indskaarne af Fjorde og Bugter. Det kan nærmest
betragtes som en Hbj-dette, bvis Randzone, d. e. den Del,
der ligger nærmest Havet, er gennemskaaret af talrige
Dale som hovedsagelig strækker sig ind i Landet som
direkte Forsættelse af Fjordene.
Fra et landokonomisk Synspunkt kan man rent
skematisk dele Landet i tre Afsnit.
1. Det beboede Island, d. v. s. Kystlandet med
Dalene, og enkelte storre Lavlande. Dettes Areal er
blevet anslaaet til 250 Mil2. Saa længe Generalstaben
ikke bar fuldendt Opmaalingen af Islands beboede Egne,
kan dette ikke bestemmes nærmere. For at undgaa
Misforstaaelse, maa det dog straks bemærkes, at her er
en himmelvid Forskel paa det beboede Land og det
dyrkede Land. Det dyrkede Areal paa Island udgor
ikke over 5 Mil2 i det hele. Her forstaas ved beboet
Land, den Del af Landet, hvor der findes en mere el.
mindre spredt Bebyggelse, og dette falder i Hovedsagen
sammen med de Strækninger, hvis Hbjde over Havet er
under 300 Meter. En væsentlig Del heraf kan betragtes
som egnet til en el. anden Opdyrkniug; saaledes vaade og
sure Moser og Sumpe eller Lyng bevoksede Fjeldskrænter,
for ikke at tale om de friske og ret frodige Enge, der
afgiver en væsentlig Del af Landets Hoafgrode, selvom
de færreste faar nogen som helst Godning el. Pleje. En
Del af disse lavereliggende Strækninger er dog utilgroede
Lavastromme, Klipper eller Grusmarker („melar“), hvor
Vinden har revet Jordsmonnet væk. Dette er mange
Steder sket i den historiske Tid, ved at Mennesker og
Dyr forst har faaet udryddet den oprindelige Birkeskov,
som afgav Læ og fæstnede Jordsmonnet for de skarpe
Vinde.
2. Ubeboede Fjeldstrækninger, tildels bevoksede
med Fjeldvegetation, men for en stor Del Grus- og Lava-