Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 52

Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 52
1914 *52 fötum eða ullarpeysum á vetrum. Alt of margir nota bómullarnærföt úr búSunum. BöS eru notuS meira en áSur, þó miklu minna en skyldi. Sundkensla fer fram í Leirársveitinni. Hana nota margir. B o r g a r f. Vatnsveitum hefir fjölgaS aS mun, og eru þær nú orSn- ar almennar hjer. Skólpræsum hefir og dálítiS fjölgaS og þrifnaSur utan- húss og innan fer stöSugt batnandi, þó hægt fari. Einhver helsti ann- markinn á hýbýlum manna er ofnleysiS. Hjer eru fjölda margir bæir, þar sem enginn ofn er eSa eldavjel í baSstofu, svo ómögulegt er aS hita upp, hvaS sem á liggur. KlæSnaSur breytist lítt, en þó sjest breyting í þá átt, aS fólk gengur betur búiS en áSur var. Hálslín er nú miklu meira notaS meSal alþýSu en fyrir nokkrum árum, þó ekki sje þaS enn alrnent orSiS nema á sunnu- c'ögum á sumrum og viS hátíSleg tækifæri. SniS á íverufötum er sömu- leiSis aS breytast til batnaSar, enda kunnátta nú miklu almennari á fata- saum en áSur. BöS eru talsvert notuS af yngra skólafólki, en eldri menn þvo sjer aS eins endrum og sinnum um líkamann. S t y k k i s h. Húsak. altaf aS batna. Nauteyrar. ÞrifnaSur færist alltaf í vöxt, einkum í Nauteyrarhr. JVfestu myndarbændur þar. Húsakynni batna. Vatni er víSa veitt í bæi. Peningshús eru líka aS verSa betri; á 3 bæjum hafa veriS bygS stærSar- steinsteypuhús fyrir búpening. ’V'atnsveita er í þeim öllum. SauSárkr. Kirkjur hyergi upphitaSar í sveitum, enda kaldar sem naust. — í kauptúninu eru tvö samkomuhús, en engin annarsstaSar. Þau eru notuS fyrir leikhús og fundahús og allajafnan dansaS á eftir slíkum samkomum, án ])ess húsin sjeu ræst eSa gólf þvegin. Væri þess þó ekki vanþörf, því enn loSir sá siSur viS, aS hrækja á gólfiS. Unga fólkiS dansar svo í rykmekki fram á nætur og segir, aS sjer verSi gott af. Húsakynni alþýSu standa í staS og óhætt aS segja, aS þau sjeu víSa ljeleg. S v a r f d. Sundkensla fór fram á 2 stöSum í SvarfaSardal. H ö f S a h v. Steinhús eru hjer engin, en timburhús á stöku bæjum. Örfáir menn hafa ágæt húsakynni, en allur fjöldinn á viS þröngan kost aS búa. Salerni eru ekki óvíSa, oftast bygS yfir safngryfjum. ÞrifnaSur í betra lagi. Ö x a r f. Húsakynni eru viSast fremur góS, þó eru á nokkrum stöS- um baSstofur á palli og fjós undir. Ofnar eru í æSimörgum baSstofum. —■ ÞrifnaSur er yfirleitt í góSu lagi. H r ó a r s t. Húsakynni alþýSu víSa slæm, torfbæir rakir og kaldir. Einstaka menn hafa þó komiS upp steinhúsum. ÞrifnaSur er allbæri- legur, sumstaSar góSur. F 1 j ó t s d. Húsakynni fara stöSugt batnandi og steinhúsum fjölgar. VíSa er þó steinsteypan í ólagi og of veik. Má sumstaSar mylja alldjúpa holu í tveggja ára steinsteypuveggi meS svipuhún. Peningunum er þvi kastaS á glæ af vanþekkingu. G r í m s n. Ofnum í baSstofum fjölgar talsvert.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.