Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 136

Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 136
1920 136* G r í m s n e s. Jeg hygg, aS fleiri börn hafi pela en brjóst. Konur segj- ast fremur geta gegnt bæjarstörfum, ef þær hafi pela handa börnunum. Annars er furöu gó‘S hirSa á ungbörnum. 1 2. Húsakynni og þrifnaöur. Rv ik. llúsabyggingar meS mesta móti, og verið bygSur nokkur bæj- arhluti í Skólavöröuholtinu, sem skarar fram úr öllu aö ljótu útliti og illum frágangi. Mönnurn hefir veriö leyft að byggja hversu sem þeir hafa viljaS. Þrátt fyrir alla þessa kumbalda er húsnæSiseklan hin sama. BúiS í kjallaraholum og á háaloftum og húsaleigunefnd hefir haft mikiS annríki S k i p a s k. 7 hús hafa veriS bygS úr holsteini. Talsveröur raki er í sumum, enda nýbygS. Raflýsing er i 13 húsum á Akranesi (mótorafl). Frárensli er ófullkomiö, og skólpi venjul. fleygt i kartöflugarSa. Ó 1 a f s v. Húsakynni hafa batnaö, en eru þó víSast of lítil. Salerni eru óvíSa. Frárensli er víSa ábótavant. Samkomuhús eru ekki Iretur ræst en í meSallagi, sjerstakl. þegar litiS er á, aS þau eru mestmegnis notuð fyr- ir danssamkomur. D a 1 a. Á þessu ári hefir BúSardalskauptún fengiS vatnsveitu aS mestu leyti, en áSur voru misjafnlega góSir brunnar. VatniS er gott. Kaupfjel. á aSalveituna. Annars hafa ýmsir bændur komiö á hjá sjer vatnsveitu. SauSárkr. 2 kirkjur af 14 er hægt aS hita upp. Ræstingu á sam- komuhúsum er ábótavant. Erfitt aS fá þau þvegin eftir samkomur, sem dans fylgir vanalega. — Húsakynni í Skagaf. eru líklega einna ljelegust á öllu landinu, og er þó fólk hjer ekki efnaminna en annarsstaSar. Menu hafa veriS nægjusamir og gert sjer ljeleg híbýli aS góöu. R e y k d. Af 7 kirkjum í hjeraöinu er ofn í einni, en til þess aS hita heila kirkju þarf betri eldiviS en fólk á völ á. — Fólkiö vill bæta húsa- kynni sín og nýju bæirnir eru sæmil. bjartir og rúmgóSir. Vandinn mestur aS gera þá hlýja. Sumir vilja halda þeitn gamla siS, aS hafa kýr undir baSstofunni, en erfitt er aS losna meS öllu viS ódaun af því og trje vill þá fremur fúna en ella. Nokkrir hafa veitt vatni í bæi sína. H ú s a v. VíSa er hjer kallað vel hýst, en húsin er þó miSur góS timburhús, köld og rök. Á nokkrum stöSurn eru steinhús meS einföldum veggjum, afar köld og rök. Ekkert bygt af torfbæjum, sem virSast þó fegurstu og bestu bústaSirnir til sveita. Þeir eru ekki móöins. V o p n a f. Húsakynni alþýðu eru mjög ljeleg víSast hvar. Þó stein- og timburhús hafi veriS bygS á stöku staS, þá er svo illa frá þeim gengiö, aS þau eru köld og rök. Á flestum bæjurn eru baöstofur, og sumar þeirra hkari úthýsum en mannabústööum. Lítil von urn, aö þetta lagist bráö- lega vegna fátæktar rnanna. F 1 j ó t s d. Húsakynni fara batnandi. Steinhús eru um 20 í hjeraSinu, en óvönduö og afar köld á vetrum. Torfbæi hafa menn bætt víSa, bygt þá upp í nýju formi, sett járnþak á þá og þakiö síSan meS tróöi og torfi. Gömlu, löngu og dimmu göngin eru aö hverfa, en í stað þeirra koma for- dyri meS gluggum á. Þessar nýju baöstofur eru sumstaSar mjög góS hús, og geta meS góöu viðhaldi enst mjög lengi. — Kirkjur eru illa sótt- ár, hvergi ofnar í þeim, og sjaldan notaSar á vetrum. Beruf. Hús eru hjer illa bygS, lítt eöa ekki hituS, endast illa. Lofts- iag er saggasamt og erfitt aS verja trje fúa og torfveggi falli. Flestir, sem
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.