Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 21

Om de norrøne Marial egender
Af Ole Widding
Der er ingen, der har udført så stort et arbejde med udgivelse
af den norrøne religiøse litteratur som C. R. Unger. Han ikke alene
udgav størstedelen af de værker, der er overleverede, men han gjorde
også et for sin tid meget fint arbejde med at bringe de forskellige
grene af denne litteratur — helgensagaer, apostelsagaer og mari-
ansk litteratur — ind i dens litterær-historiske sammenhæng ved
at finde frem til middelalderlige latinske kildeskrifter.
Inden for den latinske middelalderlitteratur har der været ar-
bejdet meget siden Ungers dage. Det er derfor idag muligt på flere
vigtige punkter at føre Ungers arbejde videre og nærmere præcisere,
hvordan sammenhængen har været mellem den norrøne opbyggel-
seslitteratur og den tilsvarende latinske. Det gælder hele den
hagiografiske litteratur efter fremkomsten af et så værdifuldt værk
som BHL, og det gælder Mariologien efter udgivelsen af Gabriel
M. Roschini O. S. M. Mariologia I-H Rom 1947-48.
De følgende sider skal vise, hvad der er sket inden for den litte-
ratur, der omfatter Jomfru Mariæ Jærtegn.
Unger udgav i tiden 1868-1871 i fire hefter Mariu-saga. Kun en
ringe del af denne udgave optages af den særlige norrøne saga om
Jomfru Maria (s. 1-62 og 332-401). Resten af de 1200 sider inde-
holder beretninger om mirakler eller jærtegn. Udgaven blev, hvad
Unger selv indrømmede, ret uoverskuelig, fordi det ikke havde
været muligt fra først af at lægge en fast plan for udgivelsen. Ikke
mærkeligt derfor at der tiltrænges en forbedret tekstkritisk udgave
af hele værket.
Dertil kommer endnu et moment, der kræver overvejelse ved
en ny udgave. Det vil nemlig være muligt ved de allerfleste legen-
der at bringe den latinske grundtekst. Som et led i forberedelsen
af Den Arnamagnæanske Kommissions Ordbog har vi opsøgt de