Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 88

68
skrives ordet med. Fordelingen af disse skrivemåder giver en vigtig
oplysning. I Kristinna laga J^åttr til og med s. 25 dominerer mep
eller mp (20 eks. mod kun 7 med), derefter i resten af Kristinna
laga jaåttr og i bingskapajmttr dominerer skrivningen med (40 eks.
mod kun 3 mep, alle i f>ingskapaj)åttr). Skiftet sker midt i kap. 8
‘Um drottins daga hald’. Det kan tyde på, at forlægget har været
præget af forskellige hænder, eller at skriveren har skiftet forlæg.
Det har ikke været forsøgt, om dette skift kan følges i andre
ændringer i sprog eller palæografi. I OÅIH er skrivningen med kun
kendt fra to afsnit af RM. Der findes kun enkelte spor af en regule-
ring for anvendelsen af skrivemåderne, sådan som Gustaf Lindblad
omtaler for Cod. reg., efter hvilken der skrives med, når ordet ind-
leder en sætning eller en mening, mens mp hører hjemme i linje-
udgang. Dette punkt røber en udpræget blanding af gamle og unge
skrivemoder.
Bogstavet y har i de gamle skrifter en del varianter og er derfor
ofte meget anvendeligt ved dateringer og grupperinger. Hånd A
har skrevet y som et angelsaksisk v — altså med venstre hoved-
streg — og tegnet er ikke overprikket. Undertiden findes der dog
en akcentlignende skråstreg over bogstavet, som dog ikke betegner
vokallængde. Også dette træk er ualmindeligt i islandsk skrift.
Om y-typen uden prik siger Spehr (Ursprung d. isl. Schrift
s. 54 fodn. 1), at den findes i AM 645,4°, AM 674a,4° og NoRA 52
ganske vist andre y-typer end i GkS 1157, fol. I mine egne notater
har jeg registreret typen uden prik i yderligere syv håndskrifter,
der alle har venstre hovedstreg.
Seip har i sin Paleografi omtalt (s. 76) at y-typen uden prik især
forekommer i håndskrifter, der bruger minuskel-v, således AM
310,4°, Holm 4,fol. (perg.) hånd 3, NoRA 20,22,23, Holm 11,fol. o.fl.
og nævner som eksempel på y uden prik i diplomer hertugbrev 1296.
Da der i reglen mangler prik over y i Codex regius er typen
omtalt af Gustaf Lindblad (Stud. Codreg. s. 32f.). Den usikkerhed,
der er i adskillelsen af y og v i Eddahåndskriftet har Lindblad
forklaret ud fra den antagelse, at forlægget har haft en betegnelse
som i de latinpåvirkede skrifter, der anvender v for y (f. eks.
AM 655,4° frg. nr. III og AM 677,4°B m. fl., se Gustaf Lindblad:
Stud. Codreg. s. 32).
Skrivemåder der svarer til hvad der findes i GkS 1157, fol.