Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 26

6
Maria og om kirker indviede til hende, hvor undere er indtruffet.
Hver af disse fire bøger er igen inddelt i underafdelinger (Mariu-
saga s. 689f.), så det ses, at systematiseringen er drevet meget vidt.
En lignende systematisk opstilling af legenderne kan findes i
latinske kilder, den omtales således af Mussafia (IV s. 23 f.), der
hvor han gennemgår legender hos Wilhelm af Malmesbury.
Registret til MarE2 har delt legenderne i tre grupper, den første
handler om paver, præster og andre klerke (nr. 64-99), den anden
om abbeder, priorer, munke og nonner (nr. 101-151) og den tredje
om konger, riddere og lægfolk (nr. 152-191). Der findes i hånd-
skriftet yderligere tre stykker, der er kommet til senere, først en
prædiken om Vor Frue, så en Mariaklage og endelig åbenbaringen
om fasten i forbindelse med Annuntiatio Beatæ Virginis, hvorefter
denne enorme samling slutter med
Help Maria mér
mun ek treysta ]oér.
Der er knyttet en særlig interesse til den sidste samling, fordi
registret oplyser, at den ærværdige Hakon Norges konge (dvs.
Håkon Magnusson 1299-1319) lod disse jærtegn oversætte Gud og
Jomfru Maria til ære (Mariu-saga s. 101619, jfr. Paasche Litteratur-
historie s. 488).
Det oplyses også, hvordan fortællingen om den måde, hvorpå
de fem hilsener til Jomfru Maria er kommet ind i kristenheden, er
vandret til Norge (findes i MarS og MarE jfr. Mariu-saga s. 231).
En unavngiven norsk klerk havde set en beretning om dette emne
i en bog tilhørende broder Nicolai i et Clunyacenserkloster, men
gav sig ikke tid til at afskrive legenden. Hjemme igen i cistercien-
serklostret i Lysa blev han ivrig opfordret af abbeden (MarE navn-
giver ham abbed Guido, han er ellers ikke kendt, men tilhører
antagelig tiden ned mod år 1300 — siger Paasche i Norsk Littera-
turhistorie I, 489) til at nedskrive fortællingen. Han gjorde alvor
af sagen og føjede nogle historiske stykker ind i sin jærtegnsberet-
ning.
Stilen i gruppe 2 er den florissante, der kendes fra skrifter fra
slutningen af det 13de og fra det 14de århundrede. Hvis man sam-
menligner med legender i gruppe 1, der har samme motiv, bliver det