Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 26

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 26
6 Maria og om kirker indviede til hende, hvor undere er indtruffet. Hver af disse fire bøger er igen inddelt i underafdelinger (Mariu- saga s. 689f.), så det ses, at systematiseringen er drevet meget vidt. En lignende systematisk opstilling af legenderne kan findes i latinske kilder, den omtales således af Mussafia (IV s. 23 f.), der hvor han gennemgår legender hos Wilhelm af Malmesbury. Registret til MarE2 har delt legenderne i tre grupper, den første handler om paver, præster og andre klerke (nr. 64-99), den anden om abbeder, priorer, munke og nonner (nr. 101-151) og den tredje om konger, riddere og lægfolk (nr. 152-191). Der findes i hånd- skriftet yderligere tre stykker, der er kommet til senere, først en prædiken om Vor Frue, så en Mariaklage og endelig åbenbaringen om fasten i forbindelse med Annuntiatio Beatæ Virginis, hvorefter denne enorme samling slutter med Help Maria mér mun ek treysta ]oér. Der er knyttet en særlig interesse til den sidste samling, fordi registret oplyser, at den ærværdige Hakon Norges konge (dvs. Håkon Magnusson 1299-1319) lod disse jærtegn oversætte Gud og Jomfru Maria til ære (Mariu-saga s. 101619, jfr. Paasche Litteratur- historie s. 488). Det oplyses også, hvordan fortællingen om den måde, hvorpå de fem hilsener til Jomfru Maria er kommet ind i kristenheden, er vandret til Norge (findes i MarS og MarE jfr. Mariu-saga s. 231). En unavngiven norsk klerk havde set en beretning om dette emne i en bog tilhørende broder Nicolai i et Clunyacenserkloster, men gav sig ikke tid til at afskrive legenden. Hjemme igen i cistercien- serklostret i Lysa blev han ivrig opfordret af abbeden (MarE navn- giver ham abbed Guido, han er ellers ikke kendt, men tilhører antagelig tiden ned mod år 1300 — siger Paasche i Norsk Littera- turhistorie I, 489) til at nedskrive fortællingen. Han gjorde alvor af sagen og føjede nogle historiske stykker ind i sin jærtegnsberet- ning. Stilen i gruppe 2 er den florissante, der kendes fra skrifter fra slutningen af det 13de og fra det 14de århundrede. Hvis man sam- menligner med legender i gruppe 1, der har samme motiv, bliver det
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112
Blaðsíða 113
Blaðsíða 114
Blaðsíða 115
Blaðsíða 116
Blaðsíða 117
Blaðsíða 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.