Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Síða 26

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Síða 26
6 Maria og om kirker indviede til hende, hvor undere er indtruffet. Hver af disse fire bøger er igen inddelt i underafdelinger (Mariu- saga s. 689f.), så det ses, at systematiseringen er drevet meget vidt. En lignende systematisk opstilling af legenderne kan findes i latinske kilder, den omtales således af Mussafia (IV s. 23 f.), der hvor han gennemgår legender hos Wilhelm af Malmesbury. Registret til MarE2 har delt legenderne i tre grupper, den første handler om paver, præster og andre klerke (nr. 64-99), den anden om abbeder, priorer, munke og nonner (nr. 101-151) og den tredje om konger, riddere og lægfolk (nr. 152-191). Der findes i hånd- skriftet yderligere tre stykker, der er kommet til senere, først en prædiken om Vor Frue, så en Mariaklage og endelig åbenbaringen om fasten i forbindelse med Annuntiatio Beatæ Virginis, hvorefter denne enorme samling slutter med Help Maria mér mun ek treysta ]oér. Der er knyttet en særlig interesse til den sidste samling, fordi registret oplyser, at den ærværdige Hakon Norges konge (dvs. Håkon Magnusson 1299-1319) lod disse jærtegn oversætte Gud og Jomfru Maria til ære (Mariu-saga s. 101619, jfr. Paasche Litteratur- historie s. 488). Det oplyses også, hvordan fortællingen om den måde, hvorpå de fem hilsener til Jomfru Maria er kommet ind i kristenheden, er vandret til Norge (findes i MarS og MarE jfr. Mariu-saga s. 231). En unavngiven norsk klerk havde set en beretning om dette emne i en bog tilhørende broder Nicolai i et Clunyacenserkloster, men gav sig ikke tid til at afskrive legenden. Hjemme igen i cistercien- serklostret i Lysa blev han ivrig opfordret af abbeden (MarE navn- giver ham abbed Guido, han er ellers ikke kendt, men tilhører antagelig tiden ned mod år 1300 — siger Paasche i Norsk Littera- turhistorie I, 489) til at nedskrive fortællingen. Han gjorde alvor af sagen og føjede nogle historiske stykker ind i sin jærtegnsberet- ning. Stilen i gruppe 2 er den florissante, der kendes fra skrifter fra slutningen af det 13de og fra det 14de århundrede. Hvis man sam- menligner med legender i gruppe 1, der har samme motiv, bliver det
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116
Síða 117
Síða 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.