Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Síða 54

Norvagismer i AM 180 d, fol.
Af Ole Widding
I sin udgave af Karlamagnus saga giver Unger i indledningen en
kort beskrivelse af de håndskrifter, han har anvendt ved udgaven.
Om et af dem, papirhåndskriftet AM 180d, fol., siger han (indl.
XXXIX), at det sandsynligvis går tilbage til et håndskrift, der
har været skrevet af en nordmand i slutningen af det 13de år-
hundrede.
Denne antagelse begrunder Unger ved at henvise til en række
ordformer og stavemåder, der er karakteristiske for håndskrifter
af norsk oprindelse. Han nævner sittia (for sitia), lett (for lét), vider
(for viår), hvart (for hvert med betydningen hvorhen), endvidere
ordformer som mer og mit (for pronominerne vér og vit), samt
første person singularis af verberne hyggja, bidja og hafa i formerne
hyg gr, bidr og hefir. Der er ikke noget mærkeligt i, at Unger antager
norsk original for en sen islandsk afskrift, der mønstrer sådanne
ordformer og stavemåder.
I sin disputats om Karlamagnus saga måtte Halvorsen natur-
ligt under omtalen af håndskriftet AM 180d, fol. også tage stilling
til Ungers opfattelse. Af ham bliver Ungers opfattelse vist tilbage,
den må bero på en fejl, siger Halvorsen. Som støtte for denne op-
fattelse henviser Halvorsen til et brev, han har modtaget fra
professor Jon Helgason i København. Professor Jon Helgason,
»who has examined 180d without finding any of these particular
forms (nemlig dem der fik Unger til at fremstille sin mening om
oprindelsen) thinks that Unger must have made a mistake. The
spelling of B (o: 180d, fol.) is not that of the majority of Icelandic
17th century MSS; the scribe obviously tried to reproduce the
spelling of his source, which, again according to Jon Helgason,
was probably an Icelandic MS of the 14th century« (Bibi. Arnamag.
XIX (1959) 34).
En tilsvarende redegørelse for AM 180d, fol. og dens formodede