Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 43

23
uværdig — påtog sig at ‘snara lifssogu hins sæla Nicholai erki-
byskups helldr fullari, en adr finnz skrifud i fornum bokum’. Det
må forstås sådan, at Bergr har skrevet den saga om, som allerede
forelå, og har suppleret den med nyoversat materiale. Derved
bliver det også forståeligt, at der kan være mindelser om ordlyden
i Nik1 i Bergrs version. Her skal kun fremdrages et enkelt eksempel
fra kap. 2. N. kaster uset en pengebøjtel ind ad vinduet til den
forarmede borger. Det fortælles i SpecH (kap. 68 s. 529 b) — og
med samme ord hos Mombritius (162vb25): ‘cuius sonitu excitatus
homo, statim egressus’. Denne passus er gengivet ens i Nik1 (2319)
og Nik2 (7 3 24): ‘En (sva at Nik2) bondi vaknar vid dettinn, ok
spratt (sprettr Nik2) upp J>egar ri stad (add.Nik2)’. En sådan over-
sættelse kan ikke bero på tilfældig lighed, det må være lån.
For at få rede på kildeforholdene i forbindelse med den norrøne
saga om Nicolaus er det derfor af vigtighed at samle det materiale,
der er fremlagt.
I BHL finder man henvisninger til de værker, der kan være
tale om. Følgende har været anvendt. Falconius’ udgave (Neapel
1751) af akterne til N.s levned, der omfatter dels den græske lev-
nedstegning med latinsk oversættelse (s. 1-109), og dels i anden
bog hans vita på latin efter en membran i Vatikanet, den der her
er henvist til med Falconius:SNicActa.
I AnalBoll II (1883) er der s. 143-156 aftrykt et vita (kap.
1-20), nogle mirakler (nr. 1-6) og andre mirakler (nr. 1-5).
I AnalBoll XVII (1898) er der gjort rede for forholdet mellem
nogle MSS, der indeholder både vita og mirakler, og som viser sig
at have stor betydning for denne undersøgelse. Det gælder MLA
(Magnum Legendarium Austriacum) og Codex Windbergensis på
den ene side og på den anden side et Vita Nicolai, der skyldes
munken Othloh (11. årh.) i klostret St. Emmeram i Regensburg.
MLA er et corpus bestående af ialt 580 legender samlet kort før
år 1200 og overleveret i et kompleks af håndskrifter på ialt 21. Nogle
af legenderne kendes fra andre samlinger i håndskrifter fra ca. 900.
MLA er beskrevet i AnalBoll XVII, og et vigtigt supplement til be-
skrivelsen er givet af Gerhard Eis: Die Quellen des Marterbuches i
Prager Deutsche Studien hefte 46 (1932), hvor netop kapitelover-
skrifterne til Nicolaus legenden er meddelt s. 288f.
I Catalogus codd. hagiogr. Biblioth. Regiæ Bruxellensis I (Brux-