Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 70

50
uden været anvendt til gengivelse af animus, memoria og con-
scientia.
Det er heraf ganske klart, at når den specielle betydning i con-
scientia er blevet tillagt disse ord, må det skyldes en tvangssitua-
tion; sproget bar ikke ejet et entydigt ord for det moralske i be-
grebet conscientia, så man har anvendt ord, der dækkede den ene
eller den anden side af indholdet i conscientia og tillagt dem også
den specielle betydning.
Det blev ikke noget af de her nævnte ord fra det ældste lag af
oversættelseslitteraturen (som hver for sig havde et generelt be-
tydningsområde), der senere blev anerkendt som den autoriserede
gengivelse af det specielle indhold i conscientia. Der blev dannet
et oversættelseslån til con-scientia, der fik formen sam-vizka. I de
to ordsamlinger over det ældste ordforråd findes endnu ikke noget
ord samvizka; men det dukker op i norsk allerede før år 1300.
Også det findes med to betydninger, dels ‘forstand’ (Fritzner),
specificeret som ‘indre overbevisning’ også i forbindelser, hvor man
på dansk taler om ‘fornuftens fulde brug’, og dels med betydningen
‘samvittighed’.
Der er flere tilfælde, hvor det ikke med fuld sikkerhed kan af-
gøres, om det er den ene eller den anden af ordets betydninger,
der skal lægges ind i ordet. Men ofte viser konteksten hvilken be-
tydning, der foreligger.
Det gælder således det formentlig ældste eksempel på ordet i
den norrøne litteratur, der er hentet fra Barlaams saga. Skønt
sagaen sandsynligvis hører til den ældste oversættelseslitteratur
fra omkring år 1200 (Unger i indledningen s. XII), er den ældste
bevarede opskrift ikke ældre end fra tiden 1260-70 (Seip: Norsk
Språkhistorie2 s. 92). Der tales om ‘trausta tru oc reina samvizsku’.
Når dette eksempel ikke kan gøres ældre end det håndskrift, hvori
det forekommer skyldes det følgende iagttagelse. Barl 12522 findes
følgende sætning (rettet tekst)1
letzt honom sva i samjaykkiv sinni. sem mart myndi ]pat satt
vera. sem sueinninn saghe.
Her har parallelteksten i et håndskrift fra det 14de århundrede
ordet samvizku for det ellers ikke belagte ord samjaykkja, hvorfor
1 Ordbogen skylder Gammelnorsk Ordboksverk i Oslo tak for adgangen til det
der opbevarede gennemrettede eksemplar af sagaen.