Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 50

30
for p er sådan, at de alle findes indenfor translationskapitlet, så
skrivemåden kan ikke anvendes til at karakterisere fragmentet som
helhed.
Helt i pagt med latinskriften er også anvendelsen af interlineært
omega-tegn, der over q anvendes for ua og over andre bogstaver
for ra. Anvendelsen er kun for så vidt typisk som den er indskræn-
ket til netop disse tilfælde, som er den almindelige i latinskriften,
hvorimod der i islandske håndskrifter som regel gøres mere ud-
strakt brug af tegnet. De oplysninger, som Spehr giver (Ursprung
der isl. Schrift s. 140) er utilstrækkelige både med hensyn til
skrivevaner i latinske og islandske håndskrifter.
I anvendelsen af kapitæler for dobbelt konsonant hører frag-
mentet til de moderate. Der findes en enkelt gang (lr27) -G-, men
flere gange -gg- også i vggpo (2r22), ja endog g g- i forlyd (lv31),
hvad der kan tyde på, at forlægget har anvendt G- som prydbog-
stav i ord, der ønskedes fremhævet. Der findes undertiden disse
mekaniske opløsninger, f. eks. i AM 652,4° hvor der skrives ff- i
forlyd, idet et lavt S- er opløst mekanisk. Meget almindelig i NikF
er versalen -N(-), der anvendes for både n og nn. Ligeledes fore-
kommer -.ff(-), der også findes anvendt for r (2vl7). Andre af de
fra første grammatiske afhandling kendte tegn forekommer ikke.
Dobbelt 1c skrives -hk- eller sjældent -k-, men foran v skrives det
-qq-, hvad der er enestående i håndskrifter fra denne tid.
I betragtning af den usikkerhed, der råder ved bedømmelsen af
anvendelsen af -G- for -gg- (Anne Holtsmark: En isl. Scholasticus
s. s. 46 og Seip: Paleografi 29, 40, 58 og 80) kan man hævde, at
anvendelsen af kapitæler eller versaler i NikF ikke står under
indflydelse fra reglerne, der er foreskrevet i første grammatiske
afhandling. Anvendelsen af kapitæler har da også sine nærmeste
paralleller i håndskrifter, der er helt uden indflydelse fra første
grammatiske afhandling.
De hidtil omtalte træk er kendetegnende for hele fragmentet
med undtagelse af de tre gange P er betegnet th i translations-
kapitlet. Det spørgsmål melder sig, om der kan påvises specielle
træk for de to sidste afsnit (2r8-2v8 og 2v8-2v34), enten under et
eller hver for sig.
I translationskapitlet findes en enkelt gang lige i begyndelsen
skrevet II foran d (villdi 2r6), mens der ellers i resten af fragmentet