Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 50

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 50
30 for p er sådan, at de alle findes indenfor translationskapitlet, så skrivemåden kan ikke anvendes til at karakterisere fragmentet som helhed. Helt i pagt med latinskriften er også anvendelsen af interlineært omega-tegn, der over q anvendes for ua og over andre bogstaver for ra. Anvendelsen er kun for så vidt typisk som den er indskræn- ket til netop disse tilfælde, som er den almindelige i latinskriften, hvorimod der i islandske håndskrifter som regel gøres mere ud- strakt brug af tegnet. De oplysninger, som Spehr giver (Ursprung der isl. Schrift s. 140) er utilstrækkelige både med hensyn til skrivevaner i latinske og islandske håndskrifter. I anvendelsen af kapitæler for dobbelt konsonant hører frag- mentet til de moderate. Der findes en enkelt gang (lr27) -G-, men flere gange -gg- også i vggpo (2r22), ja endog g g- i forlyd (lv31), hvad der kan tyde på, at forlægget har anvendt G- som prydbog- stav i ord, der ønskedes fremhævet. Der findes undertiden disse mekaniske opløsninger, f. eks. i AM 652,4° hvor der skrives ff- i forlyd, idet et lavt S- er opløst mekanisk. Meget almindelig i NikF er versalen -N(-), der anvendes for både n og nn. Ligeledes fore- kommer -.ff(-), der også findes anvendt for r (2vl7). Andre af de fra første grammatiske afhandling kendte tegn forekommer ikke. Dobbelt 1c skrives -hk- eller sjældent -k-, men foran v skrives det -qq-, hvad der er enestående i håndskrifter fra denne tid. I betragtning af den usikkerhed, der råder ved bedømmelsen af anvendelsen af -G- for -gg- (Anne Holtsmark: En isl. Scholasticus s. s. 46 og Seip: Paleografi 29, 40, 58 og 80) kan man hævde, at anvendelsen af kapitæler eller versaler i NikF ikke står under indflydelse fra reglerne, der er foreskrevet i første grammatiske afhandling. Anvendelsen af kapitæler har da også sine nærmeste paralleller i håndskrifter, der er helt uden indflydelse fra første grammatiske afhandling. De hidtil omtalte træk er kendetegnende for hele fragmentet med undtagelse af de tre gange P er betegnet th i translations- kapitlet. Det spørgsmål melder sig, om der kan påvises specielle træk for de to sidste afsnit (2r8-2v8 og 2v8-2v34), enten under et eller hver for sig. I translationskapitlet findes en enkelt gang lige i begyndelsen skrevet II foran d (villdi 2r6), mens der ellers i resten af fragmentet
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.