Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 68

Conscientia i norrøne oversættelser
Af Ole Widding
I originalen til en af de legender, der er gengivet i Ungers udgave
af Mariu-saga læser man:
Monachus vero hæc audiens vi conscientiæ graviter sane ure-
batur (Pez s. 42513).
Den her citerede passus er oversat i MarDx, der er en papir-
afskrift af et stort samlehåndskrift fra tiden kort efter år 1330,
således:
Munkrinn sem han heyrir {petta, hitnar hardla miok i sinu
hiarta af sinni skomm (Unger: Mariu-saga 8231).
Nu er oversættelsen af den legende, citatet er taget fra, iøvrigt
næsten ordret og ofte behændig, så der var grund til at undre sig
over den lidt omstændelige gengivelse af ordet conscientia. Ordet
er faktisk ikke oversat, men omskrevet.
Der er et andet eksempel på, at ordet conscientia er oversat
indirekte. Det er i en homilie, hvor det latinske ‘cum secura con-
scientia’ (CaesA:Serm 7292e) er gengivet øruolega i sætningen:
{ja mono{) ér mega ... øruolega taka drottens holld oc blojj.
(Homil 2183S).
Disse omskrivende oversættelser af begrebet conscientia har
fristet mig til at undersøge, hvordan det latinske ord er gengivet
i de norrøne tekster, og hvornår den nu kanoniserede oversættelse
samvizka kom i brug til dækning af det moralske indhold i con-
scientia.
I det følgende er der tilstræbt en kronologisk gruppering af
eksemplerne efter håndskriftets omtrentlige alder, uden dog at
denne ordning er gjort til en hovedsag.
I Homil (Holm 15,4° fra ca. 1200) findes der side 193f. en tekst,
der har en parallel i Messusk 6317ff. hentet fra AM 672,4°, der er
afskrevet engang i det 15de århundrede. I den tekst finder man
conscientia {CaesA:Serm 85220’22 og 8551&) gengivet dels ved ordet