Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 27

7
klart, at der ikke er tale om omskrevne og oppyntede legender, men
om selvstændige oversættelser.
En del af legenderne i gruppe 2 (MarS, MarL og MarE1) handler
som nævnt om paver og bisper. Det er derfor forståeligt, at le-
genderne må handle om navngivne, historiske personer. Det gør
en del af legenderne i gruppe 1 og 3 også, men der er en klar forskel
til stede imellem grupperne. I gruppe 2 har sådanne fortællinger
om navngivne personer mere form af at være uddrag af de pågæl-
dende pavers og bispers vita, det er ikke afrundede, man fristes til
at sige yndefulde, fortællinger, som tilsvarende legender i gruppe 1
og 3. De er lærdomsmættede og tynges af historiske oplysninger, der
er sagen uvedkommende, og det legendariske element i fortællin-
gerne kan indskrænke sig til mindre episoder og blive et himotiv.
Der er endog en fortælling (MarS 317-324 og MarL 579-588), der
slet ikke indeholder noget mirakel udvirket ved Jomfru Maria.
Det er lærerigt at standse et øjeblik ved denne kendsgerning, for
det kan ses, at kompilator har været klar herover. Han udarbejdede
derfor en forbindende passage, der skulle begrunde, at et jærtegn
om Kristi kors fandt optagelse i samlingen af Mariæ jærtegn. Det
er teksten MarL 57819 84, der er trykt som en epilog til den fore-
gående legende, og som er enslydende med MarS 29112_27. Stykket
mangler derimod i MarG, der ellers har samme legende i samme
oversættelse, men unægtelig ikke — i sin nuværende skikkelse —
legenden om Kristi kors, samt i MarDx der har samme legende,
men i anden oversættelse. Man kan derfor ikke vide om den for-
bindende tekst har eksisteret i den latinske form af legenden.
Dette sidespring giver anledning til nogle ord om legendernes
rækkefølge i MarL og MarS. I MarL findes den omtalte epilog
på sin rette plads umiddelbart foran j ærtegnet om Kristi kors og
således også i MarE ifølge registret (s. 688); men i MarS følger
umiddelbart efter denne epilog en legende med egen prolog med
anråbelse af Guds moder (samlingens nr. 88), mens jærtegnet om
Kristi kors først følger senere (samlingens nr. 91). Det er heraf
ganske klart, at kompilatoren af MarS har gjort brud på den
logiske orden, der er opretholdt i MarL og MarE; han må have
omredigeret den samling af legender, som han havde for sig og
ikke altid med en heldig hånd.
Med hensyn til oprindelsen af de historiske afsnit i legenderne i