Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 26

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 26
6 Maria og om kirker indviede til hende, hvor undere er indtruffet. Hver af disse fire bøger er igen inddelt i underafdelinger (Mariu- saga s. 689f.), så det ses, at systematiseringen er drevet meget vidt. En lignende systematisk opstilling af legenderne kan findes i latinske kilder, den omtales således af Mussafia (IV s. 23 f.), der hvor han gennemgår legender hos Wilhelm af Malmesbury. Registret til MarE2 har delt legenderne i tre grupper, den første handler om paver, præster og andre klerke (nr. 64-99), den anden om abbeder, priorer, munke og nonner (nr. 101-151) og den tredje om konger, riddere og lægfolk (nr. 152-191). Der findes i hånd- skriftet yderligere tre stykker, der er kommet til senere, først en prædiken om Vor Frue, så en Mariaklage og endelig åbenbaringen om fasten i forbindelse med Annuntiatio Beatæ Virginis, hvorefter denne enorme samling slutter med Help Maria mér mun ek treysta ]oér. Der er knyttet en særlig interesse til den sidste samling, fordi registret oplyser, at den ærværdige Hakon Norges konge (dvs. Håkon Magnusson 1299-1319) lod disse jærtegn oversætte Gud og Jomfru Maria til ære (Mariu-saga s. 101619, jfr. Paasche Litteratur- historie s. 488). Det oplyses også, hvordan fortællingen om den måde, hvorpå de fem hilsener til Jomfru Maria er kommet ind i kristenheden, er vandret til Norge (findes i MarS og MarE jfr. Mariu-saga s. 231). En unavngiven norsk klerk havde set en beretning om dette emne i en bog tilhørende broder Nicolai i et Clunyacenserkloster, men gav sig ikke tid til at afskrive legenden. Hjemme igen i cistercien- serklostret i Lysa blev han ivrig opfordret af abbeden (MarE navn- giver ham abbed Guido, han er ellers ikke kendt, men tilhører antagelig tiden ned mod år 1300 — siger Paasche i Norsk Littera- turhistorie I, 489) til at nedskrive fortællingen. Han gjorde alvor af sagen og føjede nogle historiske stykker ind i sin jærtegnsberet- ning. Stilen i gruppe 2 er den florissante, der kendes fra skrifter fra slutningen af det 13de og fra det 14de århundrede. Hvis man sam- menligner med legender i gruppe 1, der har samme motiv, bliver det
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.