Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Page 26

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Page 26
6 Maria og om kirker indviede til hende, hvor undere er indtruffet. Hver af disse fire bøger er igen inddelt i underafdelinger (Mariu- saga s. 689f.), så det ses, at systematiseringen er drevet meget vidt. En lignende systematisk opstilling af legenderne kan findes i latinske kilder, den omtales således af Mussafia (IV s. 23 f.), der hvor han gennemgår legender hos Wilhelm af Malmesbury. Registret til MarE2 har delt legenderne i tre grupper, den første handler om paver, præster og andre klerke (nr. 64-99), den anden om abbeder, priorer, munke og nonner (nr. 101-151) og den tredje om konger, riddere og lægfolk (nr. 152-191). Der findes i hånd- skriftet yderligere tre stykker, der er kommet til senere, først en prædiken om Vor Frue, så en Mariaklage og endelig åbenbaringen om fasten i forbindelse med Annuntiatio Beatæ Virginis, hvorefter denne enorme samling slutter med Help Maria mér mun ek treysta ]oér. Der er knyttet en særlig interesse til den sidste samling, fordi registret oplyser, at den ærværdige Hakon Norges konge (dvs. Håkon Magnusson 1299-1319) lod disse jærtegn oversætte Gud og Jomfru Maria til ære (Mariu-saga s. 101619, jfr. Paasche Litteratur- historie s. 488). Det oplyses også, hvordan fortællingen om den måde, hvorpå de fem hilsener til Jomfru Maria er kommet ind i kristenheden, er vandret til Norge (findes i MarS og MarE jfr. Mariu-saga s. 231). En unavngiven norsk klerk havde set en beretning om dette emne i en bog tilhørende broder Nicolai i et Clunyacenserkloster, men gav sig ikke tid til at afskrive legenden. Hjemme igen i cistercien- serklostret i Lysa blev han ivrig opfordret af abbeden (MarE navn- giver ham abbed Guido, han er ellers ikke kendt, men tilhører antagelig tiden ned mod år 1300 — siger Paasche i Norsk Littera- turhistorie I, 489) til at nedskrive fortællingen. Han gjorde alvor af sagen og føjede nogle historiske stykker ind i sin jærtegnsberet- ning. Stilen i gruppe 2 er den florissante, der kendes fra skrifter fra slutningen af det 13de og fra det 14de århundrede. Hvis man sam- menligner med legender i gruppe 1, der har samme motiv, bliver det
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112
Page 113
Page 114
Page 115
Page 116
Page 117
Page 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.