Úrval - 01.12.1963, Qupperneq 18

Úrval - 01.12.1963, Qupperneq 18
30 ÚR VAL ég, aumur syndari eins og ég er, hef verið talinn verðugur þess, að fá að kyssa jötuna, sem Drottinn grét í sem barn, og að biðjast fyrir í hellinum, þar sem hin fæðandi mær bar Jesú- barnið í heiminn.“ Það virðist Ijóst af orðum Or- igenesar, sem tilfærð eru hér að framan, að jatan hefur enn verið í hellinum, er iiann kom i hellinn. Heilagur Hieronymus hefur einnig séð hana, því að hann talar um þá náð, að fá að kyssa hana. Augljóst er að síðar hefur hún verið tekin burt, því að dapur ritaði hann: „Æ! Af lotningu fyrir Kristi höfum vér tekið burt leirjötuna og lát- ið í staðinn aðra úr silfri. En hversu dýrmætari var mér sú, sem hefur verið á burtu tekin. Silfur og gull eru heiðin gæði; þessi vagga úr leir hefur miklu meira gildi fyrir kristna trú.“ Úr hvaða efni var jatan? Eft- ir lýsingu lieilags Hieronymusar virðist lnin ekki hafa verið gcrð af viði, heldur úr pottaleir. I Palestínu er ltann ódýrari, auð- fengnari og auðveldara að vinna úr honum. Jatan var einskonar trog, sem fóðrið var látið i. Til ailrar ógæfu hefur hún verið látin í svo örugga geymslu á þessum ófriðarsömu tímum, að nú finnst hún hvergi. En til eru nokkrar helgar leifar jöt- unnar. Árið 640 höfðu arabisk- ar hersveitir Omars kalífa kom- ið til Palestínu og tekið Jerú- salem. Hin langa nótt Islamskra yfirráða var fallin yfir Landið helga. Meðan Theodor I., sem var fæddur í Jerúsalem, sat á páfastóli (642—649), voru nokkrar helgileifar úr hellinum fluttar til Rómaborgar til varð- veizlu. Þetta voru fimm fjalir úr mórberjaviði, sem höfðu ver- ið undirstöður jötunnar. Þær eru geymdar i St. Mary Major, og eru nú lokaðar niðri i skríni úr siifri og krystalli og á lokinu er gullin mynd af hinu heilaga barni. Ilvað var i jötunni? Ekki hey, því að það, sem við nel'num hey, er ekki til i Palestínu. í löndum bibliunnar er venja nú að skera eða reita gras og aðr- ar fóðurjurtir og gefa það hús- dýrunum. Konur með stóra bagga á bakinu af slíku fóðri og asna með svipaða hleðslu, má sjá á hverjum morgni við hiiðin og á markaðstorgum borganna. Stórar spildur eru sánar byggi, vafningsviði, smára og öðrum fóðurjurtum, sem eru skornar og gefnar búpeningnum á vorin og framan af sumri. Ljóst er, að sami siður ríkti á tímum bibliunnar, að skera gras í þess- um tilgangi. En það er ekki siður að þurrka slíkt gras eins
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.