Føroya kunngerðasavn A og B - 30.08.1997, Síða 5

Bek. af 7. juni 1960.
77
Nr. 33.
conformement aux dispositions de sa legis-
lation, s:adresser. par commission rogatoire.
á l’autorite competente d’un autre Etat
contractant pour lui demander de faire. dans
son ressort, soit un acte d’instruction. soit
d’autres actes judiciaires.
Article 9.
Les commissions rogatoires seront trans-
mises par le consul de l’Etat requerant á
l’autorite qui sera designee par l’Etat requis.
Cette autorite enverra au consul la piece
constatant l’execution de la commission
rogatoire ou indiquant le fait qui en a em-
peche l’execution.
Toutes les difficultes, qui s'eleveraient á
l’occasion de cette transmission. seront
reglees par la voie diplomatique.
Chaque Etat contractant peut declarer.
par une communication adressee aux autres
Etats contractants, qu’il entend que les
commissions rogatoires, á executer sur son
territoire, lui soient transmises par la voie
diplomatique.
Les dispositions qui precedent ne s'op-
posent pas á ce que deux Etats contractants
s'entendent pour admettre la transmission
directe des commissions rogatoires entre
leurs autorites respectives.
Article 10.
Sauf entente contraire, la commission
rogatoire doit etre redigee, soit dans la
langue de l’autorite requise, soit dans la
langue convenue entre les deux Etats
interesses. ou bien elle doit etre accom-
pagnee d’une traduction, faite dans une de
ces langues et certifiee conforme par un
agent diplomatique ou consulaire de l’Etat
requerant ou par un traducteur assermente
de l’Etat requis.
Article 11.
L’autorite judiciaire, á laquelle la com-
mission rogatoire est adressee, sera obligee
d’v satisfaire en usant des memes moyens
de contrainte que pour l’execution d’une
commission des autorites de l’Etat requis
ou d’une demande formee á cet effet par une
partie interessee. Ces moyens de contrainte
herende stat. i overensstemmelse med be-
stemmelserne í dennes egen lovgivning, rette
anmodning til den kompetente mvndighed
i en anden kontraherende stat om indenfor
dennes omráde at optage bevis eller foretage
andre retshandlinger.
Artikel 9.
Sádanne anmodninger skal oversendes af
en konsul for den stat, fra hvilken begæ-
ringen fremkommer, til den myndighed,
som udpeges af den stat, til hvilken begæ-
ringen rettes. Denne mvndighed sender
konsulen et aktstykke. udvisende, at an-
modningen er udført eller angivende, hvad
der har hindret udførelsen.
Alle vanskeligheder, som opstár i anled-
ning af denne oversendelse, skal ordnes ad
diplomatisk vej.
Hver kontraherende stat kan ved en til de
andre kontraherende stater rettet med-
delelse erklære. at den ønsker, at retsan-
modninger. der skal udføres pá dens territo-
rium. tilstilles den ad diplomatisk vej.
De foregaende bestemmelser er ikke til
hinder for, at to kontraherende stater kom-
mer overens om at tillade direkte oversen-
delse af retsanmodninger mellem deres re-
spektive mvndigheder.
Artikel 10.
Medmindre andet er vedtaget, skal rets-
anmodninger være affattet enten i den myn-
digheds sprog, til hvilken begæringen rettes,
eller i det mellem de to interesserede stater
aftalte sprog, eller ogsá má den være led-
saget af en oversættelse til et af disse sprog
og bekræftet af en diplomatisk eller kon-
sulær repræsentant for den stat, fra hvilken
begæringen fremkommer, eller af en ed-
svoren translatør i den stat, til hvilken
begæringen rettes.
Artikel 11.
Den judicielle myndighed, til hvilken an-
modningen er rettet, skal være forphgtet
til at efterkomme denne under anvendelse
af de samme tvangsmidler, som kommer
til anvendelse ved udførelsen af en anmod-
ning fra myndighederne i den stat, til hvil-
ken begæringen rettes, eller af en begæring