Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 4
Hvorfor er ligeløn umuligt i Grønland
Orientering om fødestedskriteriet — Hvad mener man med de forskel-
lige „lønbegrber"! — 10-årsreglen gav anledning til at tage lønspørgs-
målet op i G-60 — Spørgsmålet drøftet i næsten tre år, fordi de grøn-
landske repræsentanter ikke kunne enes — Ligeløn ville have givet
store og uoverskuelige økonomiske konsekvenser — I kompromisfor-
slaget, der blev vedtaget, bevarede man fødestedskriteriet, for al alle
befolkningsgrupper i Grønland kan være solidariske
Ved afslutningen af det ekstraordinære landsrådsmøde i marts måned blev
der af det samlede landsråd afgivet en erklæring om landsrådets stilling til
fødestedskriteriet igen. Erklæringen sluttede med, at landsrådet ville træffe
foranstaltninger til, at de forhold, der var omtalt i erklæringen, ville blive
yderligere belyst igennem radio og presse.
FORSKELLIGE „LØNBEGREBER"
I den anledning skal jeg her søge
på en objektiv måde at redegøre for
baggrunden for, at man i G-60 og i
landsrådet er nået frem til at lade fø-
destedskriteriet være afgørende for,
om der kan ydes udsendt løn i Grøn-
land.
Det kan vist være klogt først kort at
forklare de forskellige „lønbegreber“,
man arbejder med. Hvad mener man
egentlig, når man taler om dansk løn,
Nye fiskeskibe
til færingerne
Færingerne fortsætter med at mo-
dernisere deres fiskerflåde. For tiden
bygges (eller er kontraheret) der 13
nye stålskibe, fem i Øst-Tyskland,
fem i Norge og tre på Færøerne. De
nye skibe kommer til at koste om-
kring 20 miil kr. Skibene, der bygges
i Øst-Tyskland, er bestilt af den fær-
øske sildesalgscentral, men overtages
af forskellige redere.
Også i fjor havde den færøske fi-
skerflåde en betydelig tilgang af nye
stålskibe — ialt 10 på 2600 bruttotons.
Færøernes samlede tonnage udgjorde
1. november sidste år 225 skibe på
42,987 bruttotons. Der var 194 fiske-
fartøjer, 13 passagererskibe, seks
fragtskibe, en hvalfanger og et tank-
skib.
udsendt løn, grønlandsk løn og lige-
løn.. Det er lidt svævende, men jeg
tror, at følgende definitioner er de
mest almindeligt anvendte.
Ved dansk løn forstås de i Danmark
gældende lønnninger. D.v.s. at man
ved at indføre danske lønninger i
Grønland skulle anvende de samme
lønninger, der i Damark er fastsat for
tjenestemænd, funktionærer og arbej-
dere. For tjenestemændenes vedkom-
mende vil det altså sige, at den dan-
ske tjenestemandslovs lønninger skulle
gælde, for andre funktionærer og for
arbejdere skulle det være de lønnin-
ger, der er fastsat i de overenskom-
ster, som afsluttes og anvedes i Dan-
mark.
Ved udsendt løn forstås den løn, der
i dag gives det personale, der opsen-
des fra Danmark enten som tjene-
stemænd eller som funktionærer og
arbejdere. Som lønordningen hidtil
har været, svarer den løn ofte til
de i Danmark gældende lønninger,
hvortil kommer bl. a. brændselstil-
læg og fribolig eller dagpenge. Da de
pågældende, hvis deres ophold i
Grønland strækker sig over længere
tid ikke betaler skat i Danmark, får
de gennem skattefriheden et ekstra
tillæg.
Ved grønlandsk løn forstås de løn-
ninger, der er fastsat specielt for det
i Grønland hjemmehørende personale
eller personale, der ansættes lokalt i
Grønland. For visse grupper er der i
Vil De ha' sukces - brug
BRYLCREEM
Moderne mænd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får håret
til at sidde perfekt og naturligt
hele dagen — uden at fedte. Gør
det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
Hår NyT L,V
DAN semi-diesel
type DAMU, 20 HK,
mardlungnik cylinderilik
pingasunik ulungnalingnik ulutifer-
iagkanik sarpilik kissangnagifdlo
autdlartitagkat.
OKimåissusia: 600 kg
inigssitdlune takissusia: 1645 mm
Motortype téuna BOSCH blok-
pumpimik pilersimavoK regulato-
reKardlunilo.
akit agdlagsimavfiat nalunaerssu-
fitdlo motorinik uningatitsivingme
Prisliste og brochure på motor-
depotet.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.
dag tale om dansk løn med et vist
fradrag ( de ikke-udsendte tjeneste-
mænd), for andre om særlige grøn-
landske lønninger, det gælder f. eks.
for GAS og for grønlandske tjeneste-
mænd — de tidligere bestillingsmænd.
Ligeløn er det lønbegreb, der er
vanskeligst at definere, fordi det
anvendes i forskellig betydning.
Men det almindeligste er, at der
ved „ligeløn" tænkes på indførelse
af danske lønninger i Grønland.
Udtrykket ligeløn anvendes dog
også ind imellem, når man taler
om, at visse grupper af højere-
uddannede og særligt kvalificerede
grønlændere skal lønnes på samme
måde som deres udsendte kolleger.
Derimod tror jeg ikke, der er nogen,
der ved ligeløn forstår, at alle i Grøn-
land boende, derunder ufaglærte ar-
bejdere og funktionærer, skal have
udsendt løn.
Som det vil være bekendt, tog G-60
allerede i 1960 lønspørgsmålet op.
10-ÅRSREGLEN
Grunden hertil var først og frem-
mest en almindelig utilfredshed med
tjenestemandsloven af 1958. Den fast-
satte, at alle tjenestemandslønninger
skulle reduceres med en vis procent.
Denne reduktionsprocent var oprin-
delig 25, men er nu 20 pct. Til gen-
gæld skulle de udsendte tjenestemænd
have et Grønlands-tillæg, der kun
skulle komme til udbetaling uden for
Grønland.
Reglerne om reduktion af lønnen er
dog blevet anvendt over for ikke-ud-
Som bekendt har de islandske stor-
trawlere haft økonomiske vanskelig-
heder at kæmpe med, siden de blev
sat uden for landets nye 12 sømils
fiskerigrænse sammen med andre na-
tioners fiskere. „The Fishing News"
skriver bl. a. følgende herom:
For godt et år siden besluttede re-
geringen sig til at lade sagen under-
søge og valgte en komite, som skulle
udforske grundene til de økonomiske
vanskeligheder og foreslå forbedrin-
ger i trawlernes drift.
Regnskaberne fra 29 trawlere var
blevet gennemgået, og det blev op-
daget, at gennemsnitstabet for 1961
var 540.000 kr. og for 1962 600.000 kr.
Hovedårsagerne var følgende:
Siden udvidelsen af Islands fiskeri-
grænse, var trawlerne hindret i at
fiske i deres tidligere fiskepladser.
SMALFILM
Tidsskrift for en levende hobby.
Følg med fra januar. 12 hefter 1
abonnement, kr. 26,00.
SMALFILM
Postboks 32 — Søborg — Danmark
sendte tjenestemænd, mens de ud-
sendte fortsat får fuld dansk løn samt
fribolig og brændselstillæg i stedet for
et kontant Grønlands-tillæg. Ved af-
gørelsen af, hvem der kan betragtes
som udsendte, anvendes det såkaldte
hjemstavnskriterium eller „tiårsreg-
len". Betingelsen for at få udsendt
løn er efter dette kriterium 10 års
uafbrudt ophold i Danmark efter det
fyldte 8. år samt ansættelse fra Dan-
mark.
Det var reduktionsprocenten i for-
bindelse med denne 10 årsregel, der
gav anledning til så stærk en util-
fredshed fra grønlandsk side, at G-60
meget hurtigt efter sin nedsættelse
blev anmodet om at tage lønspørgs-
målet op.
Efter at man i næsten 3 år for-
gæves havde søgt at nå et resultat,
lykkedes det i foråret 1963 at opnå
enighed om det, der går under nav-
net G-60’s lønskitse.
Når man ikke tidligere var kommet
nogen vegne skyldtes det først og
fremmest, at de 7 valgte grønlandske
repræsentanter i G-60 ikke kunne enes
om et forslag.
FORSLAGET FRA 5 MEDLEMMER
OG BOSERUPs SYNSPUNKTER
Ved forhandlingerne i G-60 gik 5 af
de grønlandske repræsentanter ind
for, at reduktionsprocenten skulle
fjernes, og at alle tjenestemænd, der
var ansat efter tjenestemandsloven,
skulle have samme løn som tjeneste-
mænd i Danmark, altså det, der kal-
des ligeløn. Også andre grønlændere,
der havde en højere faglig uddannelse,
skulle efter deres opfattelse have løn
Af den grund faldt deres fangster
med ca. 6000 tons.
I henhold til aftaler med fagorgani-
sationerne, da gennemsnitsfangsterne
var meget større end nu, har traw-
lerne haft et mandskab på 31, mens
britiske og tyske trawlere af lignende
størrelse og med tilsvarende udstyr
har en besætning på henholdsvis 20
og 24 mand. Denne overbemanding
indebærer et tillæg på driftsomkost-
ninger for hver trawler på 160.000—
240.000 kr. om året.
Fangsterne bliver påført told, når
de leveres i udenlandsk havn. Man
regner med, at en trawler lander sin
fangst gennemsnitlig seks gange år-
ligt i udenlandske havne. Den udredte
told repræsenterer en udgift på ca.
110.000 kr. årlig for hver trawler.
Fangsterne i new foundlandske og
grønlandske farvande er blevet me-
get mindre end tidligere. I 1959 stam-
mede 60 pct. af totalfangsten fra
disse farvande mod kun 23 pct. i 1962.
Efter komiteens mening vil det for
fremtiden være nødvendig at yde
statssubstidier til driften af trawlere.
Komiteen har også peget på, at andre
nationers fangster har vist en nedgang
i de senere år, men ikke så alvorligt
som de islandske trawleres.
efter danske regler. Derimod mente
disse 5 repræsentanter ikke, at perso-
ner, der var født i Grønland, skulle
kunne opnå udsendt løn eller Grøn-
lands-tillæg. Deres synspunkt var, at
grønlændere med særlige kvalifika-
tioner skulle have samme indtægter i
Grønland som danskere i Danmark,
men ikke som danskere i Grønland.
De foreslog samtidig, at lønnen for
GAS-arbejdere, der havde fuld fag-
lig uddannelse, skulle sættes i vejret.
Lønnen for andre arbejdere skulle
efter dette forslag ikke hæves, idet de
5 ikke turde gå ind for, at produktions-
omkostningerne ved erhvervsvirksom-
hederne blev forøget, før produktio-
nen kunne bære det. For at arbej-
dere og frie erhververe også skulle
opnå en indtægtsstigning, blev det
foreslået, at indføre et børnetilskud
for alle, der ikke blev aflønnet efter
danske regler.
Det var således i forbindelse med
dette lønforslag, at de 5 grønland-
ske repræsentanter gik ind for
fødestedskriteriet, der herefter
skulle være afgørende for, om man
ud over dansk løn skulle kunne
opnå det grønlandstillæg, som ud-
sendte får.
En nærmere redegørelse for, hvad
der kunne tale for at indføre dette
fødestedskriterium, er bl. a. givet af
G-60’s økonomiske konsulent Mogens
Boserup og kan læses i hans værk
„Økonomisk politik i Grønland", kap.
XXV, s. 237 flg. Han fremhæver, at
såfremt man lader grønlændere få de
indtægter og goder, som den udsendte
dansker får i Grønland, så bliver der
en meget stor afstand mellem de le-
vevilkår, som hovedparten af den
grønlandske befolkning har og de le-
vevilkår, som de grønlændere, der
lønnes som udsendte, vil få. Det skyl-
des, at leveniveauet i Grønland endnu
ligger meget lavere, end det gør i Dan-
mark. Ganske vist eksisterer der al-
ligevel en stor afsand i levevilkårene
mellem forskellige grupper, der ar-
bejder i Grønland, nemlig mellem
den almindelige grønlandske befolk-
ning og de udsendte danskere, men
Boserup mener, de fleste betragter
dette som et nødvendigt onde, der føl-
ger af, at der i Grønland mangler
kvalificeret arbejdskraft.
Samtidig var det Boserups opfat-
telse, at i det øjeblik man, således
som de 5 grønlandske repræsentanter
foreslog, lønnede de højere uddannede
grønlændere og de tjenestemandsan-
satte grønlændere efter de i Danmark
gældende regler, — det jeg kaldte li-
geløn —• ville det ikke være betæn-
keligt at lade fødestedet være afgø-
rende for, om man derudover kunne
opnå Grønlands-tillæg. De grønlæn-
dere, der blev lønnet efter de danske
regler, ville nemlig alligevel, fordi de
ikke betalte skat, få en vis, omend
beskeden, præmie. Derved kunne de
blive interesseret i at vende tilbage til
Grønland, fordi de trods alt fik mere
ud af deres indtægt i Grønland, end
de ville have fået af den samme ind-
tægt i Danmark, hvor de måtte betale
skat. Endvidere fremhævede Boserup,
at den skitserede ordning var enklere
i sin opbygning end den eksisterende.
Det var imidlertid ikke muligt
blandt de grønlandske repræsentanter
Store underskud for
islandske trawlere
Forhandles han at
Kr. 85,00 og kr. 130,00
med dato 165,00
et
mærkeur
til en
populær
pr tS...
John Grauting
Specialforretning
for ure og optik
TORVET 1 - LEMVIG
4