Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 16

nimanut avdlanut tungassumemgit
Yemens revolutionære er
kørt fast i ørkensandet
40.000 ægyptiske soldater har ikke formået at besejre Yemens kriger-
imam, der har opslået sit hovedkvarter kun fem dages fodrejse fra
hovedstaden Sanaa.
FNs generalsekretær XJ Thant underrettede den 4. maj Sikkerhedsrådet
om, at Saudi-Arabien og Den forenede arabiske Republik havde tilsluttet
sig hans forslag om, at FNs observations-mission i Yemen skulle for-
længes yderligere i to måneder fra samme dato. Der var ikke sket frem-
skridt med hensyn til formindskelse af de militære styrker, således som
det var foreskrevet i afviklingsaftalen. Selv om den militære situation
syntes at være blevet noget gunstigere for regeringens styrker og for
Den forenede arabiske Republik, kunne man ikke forudse nogen virkelig
afslutning på striden.
Om borgerkrigen i Yemen skriver
Niels Eric Boesgaard, Ritzaus Bureau,
følgende:
Der er krig på kniven i hele det
sydlige hjørne af den arabiske halvø.
Langskæggede burnusklædte krigere
bevæbnet med moderne våben gør
deres bedste for at slagte hinanden,
mens de internationale organisationer
bekymret ser til og forsøger at for-
mane krigerne til fred og fordragelig-
hed.
I Yemen fortsætter borgerkrigen på
andet år, og i Den sydarabiske Føde-
ration har britterne og deres allierede
travlt med at underkue et stamme-
oprør i bedste indiske Khyber-Pas
stil.
De to krige, der umiddelbart intet
har med hinanden at gøre, er i virke-
ligheden nært forbundet. Der er in-
gen tvivl om, at det er de revolutio-
nære herskere i Yemen, der har fisket
i rørt vande i Den sydarabiske Føde-
ration og har pudset de krigeriske
stammer, der sjældent har formået
at holde sig i ro, på britterne og deres
myndlinge.
NASSERS TILBUD
Da Ægyptens præsident, Gamal
Abdel Nasser, for knap to år siden
sendte en hær til Yemen for at bistå
de revolutionære styrker i kampen
mod de kongetro stammefolk, med-
delte han underhånden britterne, at
han på ingen måde ville sætte sin
næse op efter den britiske kronkoloni
Aden og de omliggende britiske pro-
tektorater, der i fællesskab udgør Den
sydarabiske Føderation. Samtidig lod
han forstå, at han, hvis britterne
anerkendte det nye styre i Yemen,
ville sørge for, at yemenitterne ikke
gjorde krav på området.
Det britiske udenrigsministerium
var tilbøjelig til at gå ind på tanken,
men der var andre ministerier, der
havde interesser i Aden, først og
fremmest koloni-ministeriet og for-
svarsministeriet, og de frarådede pla-
nen.
Forholdene i det nye brændpunkt
i Mellemøsten kunne måske have væ-
ret anderledes, hvis britterne var gået
ind på Nassers tankegang, men det er
næppe sandsynligt. Det er stadig ikke
lykkedes Yemens revolutionære at
besejre de kongetro styrker — selv
om de i mellemtiden har fået 40.000
ægyptiske soldater til hjælp.
Tværtimod raser borgerkrigen så
hedt som nogensinde, og det er en ud-
løber af den, der nu har tændt græn-
sen mellem Yemen og Den sydarabi-
ske Føderation i brand.
IND I DET 13. ÅRHUNDREDE
Bjerglandet Yemen, Dronningen af
Sabahs gamle rige og mokka-kaffens
hjemstavn, har gennem århundreder
været et lukket land plaget af
stammekrige, og da en ny frem-
skridtsvenlig imam for nogle år siden
åbnede døren på klem til omverdenen
i håb om at tiltrække udenlandske
penge, erklærede udenrigspolitiske
iagttagere sarkastisk, at det på én
gang havde taget det dristige skridt
fra oldtiden lige ind i det 13. århun-
drede.
Imam Mohammed el Badr har hid-
til formået at holde de revolutionære
styrker og deres ægyptiske venner
stangen og bor i relativ komfortable
omgivelser i en forskanset teltlejr ca.
fem dages fodrejse fra hovedstaden
Sanaa. Herfra leder han kampen mod
sine modstandere hjulpet af en skare
tro fyrster — og sandsynligvis også
af Saudi-Arabien, mens De forenede
Nationer ved hjælp af iagttagere for-
søger at holde de stridende parter fra
hinanden og hindre våbensmugling
fra Saudi-Arabien.
ET GAMMELT KRAV
Imamen har i årevis gjort kravt,
på herredømmet i det område, der
nu udgør Den sydarabiske Føde-
ration, og da tusindvis af stamme-
folk efter revolten i september 1962
flygtede fra føderationen til
Yemen, opmuntrede den nye revo-
lutionære regering dem til at gå
mod de britiske vasaller og for-
synede dem med moderne våben.
Samtidig overtog regeringen i
Sanaa sin forgængers hævd på de
sultanater, der udgør føderationen.
Det kom i de følgende måneder til
ustandselige skærmydsler, og yeme-
nittiske fly krænkede gang på gang
føderationens grænser. Den 19. marts
anmodede sultanen af Beihan den
britiske regering om at leve op til sine
løfter om at forsvare føderationen, og
—
REJSEGRAMMOFONER
brugie - med 10 grammofonplader
OKalugfarfut angatdlåfagkat
atornikut — oicalugtartuvdlo
nufai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia llångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiiineicåsåput
Kr. '85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
den 28. marts bombede det britiske
flyvevåben efter adskillige advarsler
grænsefæstningen Harib, lige på den
anden side af grænsen til Yemen,
sønder og sammen. Aktionen blev
skarpt kritiseret af De forenede Na-
tioners Sikkerhedsråd.
VILD OG BARBARISK BANDE
^Uroen på grænsen truer nu med at
blive årsag til alvorlige internationale
forviklinger. Sidst har den sovjetiske
ministerpræsident Nikita Krustjov i
en tale i det ægyptiske parlament for-
leden lovet araberne, at han står bag
deres bestræbelser for at få britterne
fordrevet fra arabisk jord.
Fra britisk side mener man ikke,
at forholdet mellem præsident Nas-
ser og Yemen er alt for godt. I det
ydre ånder alt venskab og solidaritet,
men Nasser, der kommer fra det mo-
derne Ægypten, betragter tilsynela-
dende yemenitterne som en vild og
barbarisk bande, som han eventuelt
kan udnytte til egen fordel.
Hvad løsningen på problemet mel-
lem Den sydarabiske Føderation og
Yemen bliver, står endnu hen i det
uvisse, men årsagerne kender man.
Den vigtigste er utvivlsomt, at man
endnu aldrig har fået gennemført en
fast grænse mellem de to områder.
Cambodia (special).
Efterkrigsårene har givet USA
økonomiske ofre vedrørende hjælpen
til de tilbagestående lande i Asien.
Eisenhower-regeringen ønskede faste,
politiske garantier for at yde hjælp,
men det ville de mange nye stater,
der gerne førte en neutral politik ikke
give Amerika. Resultatet blev derfor
gerne det modsatte af, hvad amerika-
nerne ønskede. Nu har USA oplevet
endnu et dårligt resultat af hjælp til
et udviklingsland, denne gang Cam-
bodia i Asien. Kennedy afstod helt fra
garantier og blandede sig ikke i lan-
dets egne affærer, men resultatet er
alligevel blevet, at Cambodias leder
har annulleret den amerikanske hjælp.
Endnu engang må amerikanerne
sande, at penge alene gør det ikke.
DYGTIG JAZZMUSIKER
En vigtig årsag til, at den amerikan-
ske hjælp mislykkedes, er, at Cam-
bodia ikke teknisk og moralsk kunne
udnytte hjælpen. Desuden ønskede
den hjælpende nation at nå for meget
på for kort tid.
Landets overhoved, prins Sihanouk,
gav afkald på sin arveret til tronen
for at kunne fortsætte som statsmini-
ster, hvor hans magt da også er større.
Prinsen blev fornylig skræmt over
nogle rygter om, at man udefra ville
styrte ham, og pludselig ønskede han
kinesisk hjælp fremfor amerikansk.
Det blev dog ikke til noget, da Cam-
bodia ifølge stormagtvedtagelsen i Ge-
neve skal være neutral, men ameri-
kanerne har mistet indflydelse. Lige-
som sin kollega i Thailand er prins
Sihanouk en glimrende jazzmusiker,
men vil rent politisk spille på for
mange strenge.
REFORMER
Efterhånden som Kommunistkina
vinder terræn flere steder i Asien har
det i andre lande været nødvendigt at
gennemføre reformer, så befolkningen
i nabolandene fik mere indflydelse.
Sker det ikke, vil utilfredsheden i
befolkningen være en fortrinlig gro-
bund for kommunisme. Det vil være
let for de kommunistiske agenter at
piske en stemning op mod herskerne
i landet. Vi har set resultaterne af, at
overklassen i et asiatisk land ikke
frivilligt giver en del af magten fra
sig. Lande som Vietnam, Laos og an-
dre taler deres tydelige sprog. Dertil
kommer, at vestlige lande som USA,
Frankrig og Holland i deres angst for
kommunistisk indflydelse økonomisk
og militært har holdt folk ved mag-
Dertil kommer, at føderationen kun
er meget løst opbygget, og at de in-
denrigspolitiske forhold præges af
stor usikkerhed, ikke mindst siden
Aden blev presset ind i føderationen,
uden at man først sikrede sig et be-
folkningsflertal herfor.
FRED EFTER SELVSTÆNDIGHED!
Det er den almindelige opfattelse
blandt udenrigspolitiske iagttagere, at
freden i området først og fremmest
afhænger af en virkelig politisk ord-
ning i føderationen, således at den
selv får selvstyre og ret til selv at
ordne forholdet til Yemen.
Hvad Yemen angår, ser det ud til,
at borgerkrigen kan trække ud i det
uendelige, hvis ikke de stridende par-
ters leder enes om at dele magten i
landet, f. eks. i en koalitionsregering,
der kan anerkendes af såvel landets
naboer som den øvrige verden, er-
klærer iagttagerne.
Så længe britiske tropper besætter
grænsen mellem de to områder, vil
det være muligt at forsvare føderatio-
nen mod såvel indre som ydre fjen-
der. Men det endelige mål må være
at skabe en fri og internationalt aner-
kendt stat, hvis indbyggere er villige
til og har interesse i at forsvare sig
selv.
ten, selvom disse regenter ikke havde
befolkningens tillid.
LYTTER TIL KINESERNE
Prins Sihanouk er blevet nervøs for
udviklingen i sit eget land. Bønderne
langs Mekon-floden, der ikke har
mærket noget til den „økonomiske op-
blomstring11, som prinsen tager æren
for, er begyndt at lytte til den kom-
munistiske radio i Nordvietnam. Der
er endda oprettet en „frihedssender“
med Cambodias ældgamle navn
Khmer.
Bønderne peger på, at vejene fra
den gamle franske kolonitid holdes
dårligt og udvides ikke. Landbrugs-
maskiner er der ingen af, og elektri-
citetsforsyning eksisterer heller ikke.
Overrislingssystemet til de store ris-
marker, der kræver meget vand, burde
være mere udbygget.
Med penge bl. a. fra USA har fyr-
sten bygget motorveje på 20—30 me-
ters bredde til og fra sin nye by Si-
hannouville eller til flyvepladsen. Om
natten stråler vejene i neonlys akku-
rat som boulevarderne i Paris, men
befolkningen må stadig nøjes med
gamle lamper i deres små hytter. Re-
sten af de amerikanske penge er gået
til lønninger af embedsmænd til luk-
sus, som befolkningen som helhed ikke
har mærket meget til.
Kineserne har bygget et bomulds-
spinderi, en fabrik til krydsfiner og
en papirmølle, men det betyder ikke
meget for en befolkning på 5 mili.
mennesker.
IKKE OVERBEFOLKET
Til gengæld for de kinesiske indu-
stribyggerier skal Cambodia indføre
en række kinesiske varer, men varer-
ne ligger usolgte i butikkerne, fordi
deres kvalitet er dårligere end fran-
ske, amerikanske og japanske varer.
Cambodia er på 200.000 kvadratki-
lometer og med sine kun 5 mili. ind-
byggere er det et af de få lande i
Asien, der ikke er overbefolket. Des-
uden er landet blevet forskånet for
krige og borgerkrige og skulle der-
for kunne få en sund og god udvik-
ling med sine frugtbare arealer.
Det kan dog tilsyneladende ikke ske
under ledelse af jazz-fyrsten, og der-
for må de velstående lande i den vest-
lige verden endnu engang sande, at
penge alene ikke er nok. Man må
ved udvisning af takt og diploma-
tisk snilde samtidig gøre et U-land
modent til at udnytte en økonomisk
hjælp.
Kernesundt dansk smør og ost
Fornuftig morgenmad er betingelsen for humør og
arbejdslyst hele dagen. Derfor spiser jeg smør og
ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnarscisitsut
uvdlakorsiutit nalerKutut uvdloK nåvdlugo nuånår-
dlunilo sulivdluarnigssamut aulajangissussarput.
taimåitumik uvanga uvdlåt tamardluinaisa puner-
sortardlungalo l'mugssuartortarpunga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
The Old Record,
Elmegade 10, København
--------------------------------
Penge alene er ikke nok
Amerikanernes triste erfaringer med U-landshjælp til staten Cambodia
i Asien.
16