Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 5

at opnå enighed om det forslag, som
de 5 havde fremsat.
gas og knapp gik imod
Jeg vil lige gentage, hvad de 5,s for-
slag gik ud på: Alle tjenestemænd,
der var ansat efter den danske tjene-
stemandslov, skulle have den fulde
danske løn, ligesom andre særligt kva-
lificerede grønlændere skulle lønnes
efter danske regler. Til gengæld skulle
mgen, der var født i Grønland, kunne
°pnå de løntillæg eller andre goder,
som udsendte får. — Endvidere var
foreslået, at også faglærte grønlæn-
dere fik lønnen hævet, foruden at der
skulle indføres børnetiskud til alle,
der ikke blev lønnet efter danske
regler — altså såvel til frie erhververe
som til grønlandsklønnede arbejdere
°g funktionærer.
Repræsentanten for Grønlands ar-
bejdersammenslutning kunne ikke gå
ind for forslaget, fordi det store fler-
tal inden for GAS-arbejderne ikke
ville få nogen lønforbedring. Nok ville
de opnå et børnetilskud, som ikke
skulle gives til de grupper, der kom
På dansk løn, men selv om dette bør-
netilskud kunne blive af samme stør-
relse som en lønforbedring, føltes det
ikke tilfersdstillende.
Indtægtsstigningerne måtte ejter
hans opfattelse ske i form af lønfor-
højelser, ikke i form af sociale ydelser.
Enten skulle efter hans mening alle
lønmodtagere i Grønland have dansk
løn — altså ligeløn — eller også ingen.
Mens lønnen for GAS-arbejdere kun
lå på omkring 50 pct. af danske løn-
ninger, lå tjenestemændenes løn den-
gang på 75 pct., og han syntes, at det
nar urimeligt, at den gruppe, der i for-
vejen lå højest i indtægt, nu som de
eneste skulle nå helt op til dansk løn.
Pra GAS’ side havde man, allerede
fra man i 1956 første gang havde af-
sluttet lønoverenskomster, fastholdt
det princip, at lønnen skulle fastsæt-
tes under hensyn til produktionsfor-
holdene i Grønland. Dette betød, at
lønningerne i princippet kun skulle
forhøjes, efterhånden som produk-
tionsvirksomheden i Grønland blev
mere rentabel. Ville en lønforhøjelse
medføre, at industrianlæggenes under-
skud steg, ville det efter dette syns-
punkt ikke være rigtigt at sætte løn-
ningerne i vejret. GAS’ repræsentant
fremsatte i grønlandsudvalget et for-
slag, hvorefter dette princip fortsat
skulle være gældende. Men fremover
skulle det ikke blot gælde for GAS-
aflønnede, men også for tjenestemænd
°g dermed ligestillede. Han ville der-
for have en særlig tjenestemandslov
for Grønland, hvor lønningerne blev
sat i forhold til GAS-lønningerne,
men således, at der kunne ydes store
kvalifikationstillæg for at præmiere
uddannelse og effektivitet.
Rette forslag kunne de førnævnte
5 repræsentanter ikke tiltræde. De
fastholdt kravet om danske lønnin-
ger til de fornævnte grupper.
Fiskernes repræsentant hældede
nærmest til samme synspunkt som
GAS’ repræsentant, men lagde sær-
lig vægt på, at fiskernes indtægtsfor-
hold blev forbedret.
Man forsøgte ved forskellige forslag
at nærme sig hinandens synspunkter,
men det lykkedes ikke.
ugelønnens konsekvenser
Derfor gik lønforhandlingerne i
G-60 i hårdknude. Havde de grøn-
landske medlemmer kunnet enes om
et forslag, ville de øvrige medlemmer
i G-60 sikkert have været meget til-
bøjelige til at gå ind for forslaget, hvis
det ikke ville få for store og uover-
skuelige økonomiske konsekvenser.
Dette mente man ville blive tilfældet,
hvis alle, også de ufaglærte, fik dansk
løn. Grunden hertil var ikke først og
fremmest udgifterne herved, idet disse
kunne begrænses ved, at der samti-
dig blev indført skat i Grønland.
Grunden var derimod, at man
var betænkelig ved det underskud,
der var på produktionsvirksom-
heden. Steg lønningerne stærkt,
måtte også indhandlingsprisen
sættes tilsvarende i vejret, og beg-
ge dele ville medføre stigende un-
derskud på produktionen. Og det
blev hævdet, at et alt for stort
statstilskud til produktionen af
handelspolitiske grunde ville van-
skeliggøre afsætningen til udlan-
det.
Efter næsten 3 års forgæves for-
handlinger blev der nedsat et under-
udvalg, der skulle søge at nå et re-
sultat. Resultatet blev lønskitsen, som
ikke opfyldte de 5’s ønsker og for så
vidt heller ikke de ønsker, som GAS’
repræsentant havde givet udtryk for.
Alligevel gik man med til den som
et kompromis, fordi man anså det for
nødvendigt at nå frem til et resultat.
Lønskitsen blev herefter tiltrådt af de
forhandlingsberettigede grønlandske
organisationer og af landsrådet.
Det afgørende princip i lønskitsen
er, at ingen, der arbejder i Grønland
— hverken danske eller grønlændere
— fremover skal kunne ansættes efter
danske lønbestemmelser. Der skal ind-
føres lønregler, der kun gælder for
Grønland. Derved mener man at
kunne opnå, at følelsen af samhørig-
hed mellem de forskellige befolknings-
grupper i Grønland — det man kal-
der solidaritet — bliver større end
den er i dag. Samtidig mener man i
højere grad at kunne sikre, at løn-
ningerne fastsættes i overensstem-
melse med, hvad produktionen i Grøn-
land kan bære.
For at gennemføre princippet om
særlige lønningsregler i Grønland har
man udarbejdet det forslag til en sær-
lig grønlandsk tjenestemandslov, der
for tiden behandles i Folketinget. På
tilsvarende måde er det tanken at af-
slutte overenskomster med de faglige
organisationer i Danmark. Disse over-
enskomster skal så gælde for alle, der
ansættes i Grønland — danskere såvel
som grønlændere. Dog skal GAS-
overenskomsterne fortsat gælde for
det personale, der i dag omfattes her-
af.
Da man stadig må give præmie til
folk fra Danmark for at få et tilstræk-
keligt antal kvalificerede til Grønland,
skal der til udsendte i de forskellige
overenskomster og i tjenestemands-
loven fastsættes særlige tillæg.
AF FLERE GRUNDE BEVAREDE
MAN FØDESTEDSKRITERIET
I lønskitsen er man således gået ud
fra andre synspunkter med hensyn til
udgangspunktet for lønningerne end
de synspunkter, de 5 gjorde sig til
talsmand for, idet man fremover ikke
for nogen gruppe ønsker anvendt dan-
ske lønningsregler. Alligevel har man
af flere grunde ment det nødvendigt
at bevare fødestedskriteriet.
Det væsentligste argument herfor
er, at alle befolkningsgrupper i Grøn-
land må være solidariske, og dette
mener man kun kan opnås, hvis frem-
tidig ingen, der er født i Grønland,
har mulighed for at blive ansat med
udsendt løn. Der har været lagt sær-
lig vægt på, at man ved indførelse af
fødestedskriteriet undgår, at grønlæn-
dere, der uddannes i Danmark, får en
gunstigere stilling end dem, der ud-
dannes i Grønland. For ikke at give
den uddannelse, der finder sted i
Grønland (håndværker- og lærer-
uddannelse f. eks.) karakter af en an-
denklassesuddannelse, må lønordnin-
gerne være sådan, at der er mulighed
for, at grønlandsuddannede kan få
samme løn som danmarksuddannede.
\---------------------------------1
kungikunut niomuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er aldrig lavet
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPÅT
aitsåt tåssa atcerdlortigkat
pitsaonateicångitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo
-J
At dette sker ved anvendelse af føde-
stedskriteriet, anses for en af de stør-
ste fordele ved dette kriterium.
Måske vil man klarest forstå bag-
grunden for, at de grønlandske repræ-
sentanter gik ind for fødestedskrite-
„Nigeria med dæk“ er en hurtig og
komfortabel båd, der med sine kun
125 kg og slanke, elegante skrog
skyder en stor fart, selv med en
mindre påhængsmotor. Båden er
udstyret med aluminiumsfordæk,
rat og vindrude, og de forreste tof-
ter er forsynet med ryglæn.
„Nigeria" er meget sødygtig, kræ-
ver ingen vedligeholdelse og er
utrolig modstandsdygtig overfor
stød og slag. Det kraftige letvægts-
skrog er fremstillet af korrosions-
fri og saltvandsbestandig alumi-
niumsplade — og ligesom de øvrige
Kello-både er „Nigeriaen" naturlig-
vis synkefri!
Sejl i Kello — det er hurtigere, let-
tere, behageligere og sikrere.
Der er hundreder af tilfredse Kello-
ejere over hele Grønland — tal med
en af dem!
Åbne både Længde:
umiatsiait iraleKångitsut takiss.:
Kello I 3,14 m
Kello II 3,90 m
Camper 3,75 m
Nigeria 4,05 m
Skærgård 4,55 m
riet, ved at citere Peter Heilmann, der
i „Grønlandsposten" nr. 3, 1964, er
kommet ind herpå i sit svar til Apol-
loraK Mogensen:
„Fødestedskriteriet har også for os
været det sure æble at bide i. Men det
burde fremgå af det, der allerede er
fremført, at dets baggrund har været
solidaritetsprincippet. Det, som man
så vidt muligt ville undgå, var, at den
grønlandske befolkning bliver delt i
to kategorier, nemlig de, der har en
højere løn end deres kolleger i Dan-
mark og de, der oppebærer lavere løn
i forhold til deres kolleger i Dan-
mark."
Han fortsætter:
„Derfor er det ikke helt hen i vej-
ret, hvis man i det langsigtede arbejde
for at forbedre levestandarden i vort
land ser hen til levestandarden i Dan-
mark som det endelige mål, ikke ho-
vedsagelig ved hjælp af subsidier,
men med rentabel produktion som
grundlag. Kun med dette som ud-
gangspunkt kan vi arbejde os hen-
imod stadig forbedrede økonomiske
kår uden at narre os selv — en for-
bedring af levevilkårene, som ikke
hele tiden hvisker os i øret: du må
ikke være så overmodig, du lever jo
højt på subsidier, medens dine for-
fædre klarede sig selv, selv om de var
fattige."
Jeg har her gjort et forsøg på så
objektivt og upartisk som muligt at
redegøre for, hvad der har ligget til
grund for G-60’s lønskitse, og hvad
der er baggrunden for, at organisatio-
nerne heroppe og landsrådet er gået
ind for forslaget. Jeg er derimod ikke
kommet ind på de synspunkter, som
fra forskellig side er fremført mod
anvendelsen af fødestedskriteriet.
Godthåb, 14. maj 1964.
N. O. Christensen.
„Nigeria Kalilik" angatdlatauvoK
sukasoK ilorrisimårnartordlo, umi-
atsiartå 125 kg-nik oKimåissuseKar-
poK amilimassuvdlune iluserigsuv-
dlunilo, såkortungitsumigdlo iku-
tagkamik motoreKaraluardlune su-
kasorujugssuvoK. umiatsiaK alumi-
niumik sujumigut KånarpoK, kåvi-
titagkamik aKugtariauvdlune ano-
risiumigdlo igalåKardlune, igsorailo
sujugdltt igartarfigdlit.
„Nigeria" imarsiutdlarKeKaoK, aser-
fatdlagtailissariaKarane amal o a-
porneKardlune kagdluneKardluni-
lunit avdlångujaeKalune. aluminiu-
mit nungujartorneK ajortumit ta-
ratsumutdlo akiutumit Kajangnait-
sorujugssuarmit sanåjuvoK — umi-
atsiatdlo Kellot avdlat åssigalugit
„Nigeria" soruname kivineK ajor-
POk!
Kellomik angatdlatitårniarit — su-
kaneruvdlunilo, OKineruvdlunilo,
ilorrisimårnarneruvdlunilo årdleri-
nåineruvoK.
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo Kel-
lonik angatdlatigdlit angatdlati-
mingnik pitsagissaKaKissut amer-
dlaKaut — ilåt oicaluniariuk!
Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret i Grønland:
sillss.: OKimåiss.: Kai.nun. akia:
1,33 m 54 kg 1.425 kr.
1,35 m 84 kg 1.825 kr.
1,55 m 98 kg 2 100 kr.
1,50 m 102 kg 2.400 kr.
1,77 m 171 kg 3.700 kr.
P-
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
slkunik ajornartorsluteicar-
sfnauneK plssutigalugo mo-
torit åsslgingitsut tamar-
mlk pislaritinekarslnåuput
slsangmlk méngertorniuit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnalt-
sok flllatdngltsoK
IkiissdkuminartOK
slvlsdmlk piussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineKarsinauvoK 25-nlt 330 hestllingnut 1—2 åma 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringlllk — 2 takts
Semi-Disel, Ingnfitdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nftvferardlugitdlo akllersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn,
umiatsiait agfarmik Kaligdlit, igalånik oridgtarfigdlit, asurnut ipiterutigdlit
ingerdlatitsissumutdlo (aiiugtumutdlo) igartarfilingmik ig'siavigdlit.
Camper m. dæk 3,75 m 1,55 m 113 kg 3.200 kr.
Nigeria m. dæk 4,05 m 1,50 m 127 kg 3.500 kr.
Alle oplysninger og brochurer fra
ukunånga pineKarsfnåuput
KØBENHAVN 1 GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K.
»Nigeria« T£ E L L »Nigeria«
mcd d"k letvægtsbåde
5