Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 32

VERDEN
silarssuarmit tamarmit

HCMOC«
Onsdag den 27. maj om morge-
nen døde Indiens første premiermi-
nister Pandit Nehru pludseligt. Da-
gen efter blev hans lig brændt og
begravet nær ved det sted, hvor
hans store lærer og forbillede,
Mahatma Gandhi. blev begravet for
16 år siden. Pandit Nehru beteg-
nes verden over som skaberen af
det moderne Indiens demokrati, og
hans død har vakt ængstelse for
Indiens fremtid. I så høj grad vur-
derede man Nehrus evne til at
lede sit land.
Nehru blev født i 1889 og var
søn af en af Indiens kendteste ju-
rister og rigeste mænd. I 1918 blev
han valgt ind i parlamentet, og
det blev hurtigt klart, at han havde
en stor politisk karriere for sig-
Sammen med Mahatma Gandhi le-
dede Nehru kampen mod englæn-
derne i landet. Samtidig kæmpede
de mod muhammedanske ledere og
yderligtgående nationalister, der øn-
skede samarbejde med japanerne.
Nehru gik imod støtte til England
ved anden verdenskrigs udbrud.
Det kostede ham fire års fængsel,
først i 1940—41 og igen 1942-45. Men
efter krigen gav englænderne en-
delig efter for indernes krav om
selvstændighed. Samtidig proklame-
rede muhammeddanerne, at de ville
oprette staten Pakistan. Selvom en
opdeling af Indien var imod Nehrus
ønsker, gik han med dertil, for at
få selvstændighed.
I 17 år ledede Nehru Indien frem
til en førerposition i Asien. Han
førtte en neutral politik og modtog
støtte både fra øst og vest til gen-
opbygningen af landet.
Når dette skrives ved man intet
om, hvem der bliver Nehrus efter-
følger. Favoritten er indenrigsmi-
nister Manda og Shastri, der
er minister uden særlige opgaver.
Disse to og endnu en minister har
siden Nehrus sygdom begyndte i
januar ledet regeringen. Men in-
gen af dem er særlig kendt uden-
for Indien.
pingasungornerme måjip 27-åne
uvdlakut Indiame ministerit Kut-
dlersåt sujugdleK Pandit Nehru tå-
ssångåinardlune-toKuvoK, akaguani-
lo timå ikuatdlangneicarpoK iline-
Kardlunilo iliniartitsissuata maling-
niarsimassåtalo Mahatma Gandhip
ukiup 16 matuma sujomagut iline-
karfiata ericånguane. Pandit Nehru
tamanit OKautigineKartarpoK to-
Kungmatdlo Indiame KanoK pisso-
KarnigssS isumakulutigineKalersima-
vok. Nehrup nunaminik sujulerssui-
nera taima tatigineKartigaok.
Nehru 1889-ime indngorpoK India-
me ericartussissuserissut tusåmane-
karnerpåt pisunerpåtdlo ilåta eme-
ralugo. 1918-ime inatsissartunut i-
laussortångorpoK emlnardlo påsine-
kardlune nålagkersuinikut inger-
dlatsinerme Kutdlerpånut ilauleru-
nunanit kommunistiussunit kommu-
galugo Nehru Indiame tulungnut a-
kiupoK, tamatumalo saniatigut mfla-
makut nangminerssorniatdlo ilu-
ngersoKalutik jåpanimiunik suleica-
teKamiartut ama akiordlugit. sor-
ssungnerssdp kingugdliup autdlartf-
nerane Tuluit-nunåta Indiamit iki-
orserneKarnigsså Nehrup akerdlerå,
tamåna pissutigalugo ukiune sisa-
mane parnaerussauvdlune. sujug-
dlermik 1940-me åipagssånigdlo 1942-
45-me. sorssungnerup kingorna in-
diamiut nangminerssortungorniar-
nerat tulungnit akuerinekarpok, ta-
matumale nalåne mdamakut nalu-
naerput nålagauvfik Pakistan piler-
sikumavdlugo. Indiap avingnekar-
nigsså akerdlerigaluardlugo Nehru
akuerssivok nangminerssulemigssak
anguniaramiuk.
ukiune 17-ine Indiame kutdlersau-
nermine nunane Asiame nukigtu-
nerpånut ilaulersipå. nålagauvfing-
nut avdlanut ataniarane ingerdlat-
sivok Indiap piorsarnekarnerane
nistiungitsunitdlo ikiomekardlune.
mårtok. Mahatma Gandhi pekati-
Oma agdlangnerane sule ilisima-
nekångilak kina Nehrumik kingorår-
siumårnersok. ilimaginekarnerussut
tåssa nunap iluanut tungassunut
ministere Manda Smalo Lal Shastri
ingmikut sullakartitaunane mini-
steriussok. ministerit tåuko mardluk
ministerekatimingnik avdlamik pi-
ngajokardlutik Nehru januårime
nåparsimalermatdle nålagkersuissu-
ne kutdlersåuput. tåukule ilåt atau-
slnardlQnit Indiap avatåne iluamik
ilisimanekångilak.
Ministerpræsident Krustjov havde svært ved at døje varmen under besøget i Ægypten. Her ses
han og fru Krustjov på en udflugt i Cairo. Nedenfor til venstre ses eksplosionen, der åbnede for
Nil-flodens vand, der omlcdcs mens arbejdet medAswan-dæmningcn står på de næste fem år.
Øverst til højre Bygdøy Kongsgård ved Oslo, hvor Krustjov skal bo under sit norgesbesøg. Det
var her, en mand forleden lagde to kilo sprængstof for at springe bygningen i luften.
ministerpræsident Krustjov Ægyptcnime tikerårn ermine agsorssuak kiagsiorsimavok. uvane taku-
nekarsinauvok Krustjov nulilo Cairome angalaortut. uma atåne såmerdlcrme takunekarsinauvok
kaertitsinikut kflgssflp Nilip avdlåkut kfigfekalersitaunerata ukiune tatdlimane suliarinekarnerata
nalåne kugfigssaminik. kutdliuvdlune talerpigdliuvok Bygdøy Kongsgård Oslop erkånguanitok
Norgcme tikerårnermine Krustjovip najugagsså. igdlo tåuna ungasingitsukut angumit kaerteriar-
nekaraluarpok, kaertiterutigssat 10 kilo iligailo påsinekarame kimavdlune.
» Cypernime pisanganartorsiornerup nalåne igdlcrfiussane appelsinanik imalingne agdlat såkut
navssårinekarsinaussarput. åssilissame uvane takunekarsinauvok tuluit grækeritdlo såkutuisa
unigtisimagait tyrkit appelsinanik agssartuissut nagsatait såkunik imakånginersut misigssorniar-
dlugit.
1 Selv i en kasse med appelsiner kan man finde våben under krisen på Cypern. På billedet har
engelske og græske soldater standset et tyrkisk appelsin-transport for at visitere den for even-
tuelle våben.
ktingivta pania Anne Marie ivsåinak sujugdlermérdlune katflgdlit grækerilerissut Saloniki-
me okalugfissårssuarme nålagiarneråne pekatauvok. okalugfissårssuarmut pinermine agdlag-
kat iluartut kunigdluglt. tunuane takunekarsinauvok kunge Konstantin, nuliagssane nålagiariar-
mat ingerdlakataussok.
Den danske prinsesse Anne Marie deltog forleden for første gang 1 de græsk-ortodokse
ceremonier i Salonikl’s domkirke. Ved ankomsten kyssede hun den hellige skrift. Bagved ses
kong Konstantin, der følger sin tilkommendes højtidelige handling.
* Den engelske racerkører Mulcrone torpede-
rede under et løb en forhindring med det
resultat at forvognen knustes og døren sprang
op. Heldigvis havde han sikkerhedsseler spændt
på kroppen, så han undgik at blive slynget ud
selv med en hastighed på flere hundrede kilo-
meter i timen.
tuluk bilinik sukasorujugssuarnik sukaniu-
nerme peuataussartoK Mulcrone sukaniunerme
aporsimavoK, angatdlatåta sujorna’tungå aseror-
dlune biliatalo matua magperdlune. nujanartu-
migdle ujatsiutaussaKarpoK igsiavingminut au-
lajangersimassunik. taimaingmat avåmut erfa-
riuneKångilaK, nauk nalunaeruutap akuneranut
kilometerinik ardlalingnik sukåssuseKardlune
aporaluardlune.
Fra hele verden