Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 25

ingnåtdlagialiorfit
angnerpåt sisamåt
inuit 25.000 nugteinenasåput nunaKarfinguitdlo ardlagdlit
„tåmåsåput" ingnåtdlagialiorferujugssuaK angmarneKarsinau-
ssunik saputitalik „Jernporten“ime, Donauip kuata akuanut Ka-
nigtume kup amileriarnerane, tusåmaneKartume sananeKåsang-
mat.
Slobodan Lukicimit
Beograd (RB-special)
Europame kuit angnerssat Donauip kua nunat Europap Keriramtut imamut
Kernertumut atassutigissåt ingnåtdlagialiorfit silarssuarme angnerssaisa sisa-
magssånik sanavfigineKangajalerpoK. sanaortugagssat angnertorujugssussut
ukiune ardlalingne piarérsarneKarsimassut sanaortorfiussugssap erKåne naju-
gaKartunut suniuteKarujugssuåsåput tupingnåinartumigdlo iluanusisavdlutik.
ingnåtdlagialiorfik angmarneKarsi-
naussunik saputitalik „Jernporten"-
une, kup akuanut ungasingitsume
kugssup amileriarnerane Jugoslaviap
Rumæniavdlo kigdleKarfiénitume tu-
sånaassaussume, sananenåsangmat i-
uugpagssuit nugtertariaKartut påsine-
KarsimavoK.
katitdlugit inuit 25.000 nugterneKå-
såput, igdloKarfitdlo mingnerussut
ardlagdlit nunap éssinganit „tåmå-
savdlutik".
sanaortugagssat ukiut arfineir-mar-
dluk migssiliortut nångiugpata iner-
simassugssåuput, nautsorssuigatdlar-
uerit maligdlugit tre milliarder kr-
ugaj angnik akeKartugssauvdlutik.
ingnåtdlagialiorfiup sananerane a-
uingaussartutit agfait Jugoslaviamit
agfaitdlo Rumæniamit akilerneKar-
tugssausåput, nunatdle Donauikut
umiartortitsissut tamarmik angner-
toKissumik sapusiortiternerme a-
ningaussartutit avguagagssarisavait,
sapusiortiternikut kugssup umiartorfi-
gineK ajornarnersså angatdlavigiumi-
narnerulersugssaungmat.
sujunertat mardluput
sanaortugagssat jugoslaviamiut ru-
mæniamiutdlo ingeniørinit pilerssåru-
siugauput anguniarneKartut åssigi-
ngitsut mardluvdlutik: kup ervngata
ingnåtdlagialiorfingmit ingerdlatigi-
neKarnigsså åmalo kup umiartorfigiu-
nainarnerulemigsså. nautsorssutigine-
Karpoic ingnåtdlagialiorfik ukiumut 10
Tnilliarder kilowattinik pigssarsiviu-
ssarumårtoK, taimalo silarssuarme
ingnåtdlagialiorfit angnerpåt sisamari-
savdlugo. rusit ingnåtdlagialiorfé pi-
ngasut: Krassnojarskaja Bratskajalo,
Sibiriamitut, Kubisjevilo, VolgamitoK,
kisimik angnerusdput. sapusiau 1200
meterinik takissuseuåsaoK 54 meteri-
nigdlo portussuseudsavdlune; ikårtar-
figtutdlo atorneKarumårtoK eruarsau-
tigineKarmat sapusiap Kåvagut bilinut
Kimugtuitsunutdlo avuusiortOKaru-
niårpoK.
>,Jemporten“ tåssiauvoK (kugssup
Honauip .amileriarnera 117 kilometeri-
ntk talkitigissoK Kangale umiartomer-
mut aikornutaujuiarsimassoK. tamåne
kup isiinai iKuitårdfluinåuput, ujaragssuit
nuisangajagtut. sarfaK såtoortoKissoK
kalaliornerssuitidilo piragårtumilk kuik
imakitdlliisiimatitdlugo ulmiartornéK a-
0 ornarsisinga j agtarpåt, navianarsisit-
dlugo agdlame ilåne lajomarsisivigtar-
dlugo. Donauip kua taimanme umiar-
torfiginøKarsinauvoK, „Jerinporten“ fci-
siime ajornartorfiussardlune.
ukiune uintritilimigne kimigugdleune
ardlalingne „Jerniporten" nøviana-
^ingnaersiniardlugo sulmiairto»ara-
luanpoiK) månale tikitdlugo iluaimik
duagtitsiissoKarane.
1829-me ikommlissione kup amile-
riarnerata pitsaunerussuimilk umiar-
torfigineKarsmiaulennigssånik isulia-
IKartu,gsisaK sujugdleiK pil'ersinøKarpoK,
ukioirdle 1900 sujorKutilårdlugo aitsåt
suliat autidlarnemeKarput. (kup ami-
leriarnera ,kuk imaikitdlisimatitdlugo
ugdlåt umiairtorfigineKarsin'auiersi-
'Uiardllugo suliat 1921-ime aitsåt Iner-
Put, taimanikut ikerasaliat Sip åma
Svinjica atomøKalenmata. ikerasaliat-
d'le imiikivatdlånmaita sorssungnerssup
kfngugdliup kingorna siligsineKarput
itisilleaineKardlutigdlo.
uiana ingnåtdlagialiorfiiliortOKame-
ragut umiartortitsineK matuma ki-
Pgornamut akornutaerutivisangatine-
KarpoK, taimaingmat sanaortugagssat
imatuma kingorna animgaussarsiomer-
mut piingå.ruteKarujugssuartugssåu-
iput.
nautsorssutigineKarpoK „Jempor-
ten“ måna nalunaerKutap akunerine
120-ne umiartorfigineKartartoK nalu-
naerKutap akunerine 32-narne umiar-
torfigineKartalerumårtoK sanaortu-
gagssat inerpata. Kutdlit radar il o a-
tordlugit kalerrisårissamikut navia-
nartorsiorane unuame agdlåt umiar-
tortoKarsinaulerumartoK åma naut-
sorssutigineKarpoK. saputit angmar-
dlautigineKarpoK sagfiugagssat imap
narnanitut ukiunut untritiligpagssu-
arnut namagtut manalo pineKartartu-
nit akikinérarssussugssat. tamatumu-
nga pissutaussut angnerssaråt sagfiu-
gagssat „kucrssatut" itdlutik kater-
ssuinariaunerat.
silarssuianme imånatut amerdlatiigi-
ssuniik niorKutigssiodneK ingerdlåne-
Kåsagpat nonatdlo kinguarsiimianeru-
ssut ilkiorserneKåsagpata pimgitsorane
niorKutigssiagssat namagtut pigssar-
siariuartariaKarput. tetenikimut tunga-
ssutigut ineriartorneK — sordlo rci-
mugtuitsut avKUtåinik, umianssuar-
nik, avKusinernik, tingmissartunik a-
ngatdlånermilo atortunik avdlanik sa-
naortornøK — agdliartortineKantué-
sagpat saviimiiineK, (kobolt, nikkel, mo-
lybdæn, kångusak sagfiugagssatdlo
pingamtøKartut lavdlat ardlagdlit må-
na tifciitidlugo pianneKartartunit ang-
nertunerusisut piigssarsiarissaria.Kåså-
put.
sagfiugagssanik måna tikitdlugo
piaivfiusisume ipigssarsiarinøKartartut,
pingårfcuimiik nikkel, molybdæn fcå-
ngusagdlo, ajoralu.artumik iki'liartor-
torujugssuput. sagfiugagssat taineKar-
tut nav.ssåiri,neKarsimasisut dJait måna
tikitdlugo isule pianneKalinøitdlat s,i_
lap pissusia, .saigfiiUigagssaKarfit sumi-
nerat, agSsartuiniannøK saigfiuga,gssat-
dlo nunap iluaniitut anguniiamerine
agSisaemjiuigssuarKårtariaKartannøK pi-
ssutiigaluigit gaigfiugagssat ingimingnut
akilersinaussumik ipiarnøK ajomaKi-
gamik.
isitdlimataussutdle m'åna tikitdlugo
sule iluaKutiginiamøKarsimångitsut
tåssa sagfiugagssat imap narKanitut.
USA-me ujadagsiortut ukiune kingug-
dlenne langinertoirujugsisuarnik misig-
ssuissamerminigne påisiniarsimavåt i-
måne KanoK .sagfiuigagssaKartiginer-
sok. imånik misigssuiinenme imap su-
nik akoKarnera ipåsiniamøKarsima-
vok, sagfiugagssatdlo imarne akussut
KanoK anignertutiginerat ugtorne»ar-
tairsimavoK. tamabuima saniatigut mi-
sigssomeKarsimåputaoK imiat itisuvig-
ssuit akdnagtumigdlo itissuseKartut
narKine sunik Kanordilio angnertutigi-
ssunlk sågfiugagsaaKannerisoK.
ukiumut 10 milliarder tons
ukiune tatdlimane sulerérdlutik u-
ragsiortut migssiliutinik nalunaerute-
tartue ima angitigisåput TISAme Ten-
nesseep kuane Wilsonip saputåne ang-
martartunit tahnågdlåt nagdlersima-
neKåsavdlutik.
tåuko atulerpata umiarssuit katit-
dlutik 45 millioner tonsigdlit ukiu-
mut saputinik avKusårsisinaulisåput.
saputit tunuåne taseK pingortugssaK
132 kilometerinit 250 kilometerinut ta-
kissuseKartåsaoK — Donauip KanoK
imaKartiginera najorKutaralugo. sa-
putit atulerpata kuk månarnit ang-
nertunerussumik umiartorfigineKali-
saoK angatdlatitdlo kungme umiartu-
taussartut 5000 tonsigdlit tikitdlugit
angissusigdlit atorneKarsinaulisavdlu-
tik.
inuit 25.000 nugtisåput
nautsorssuigatdlarnerit maligdlugit
inuit Jugoslaviame najugagdlit 10.000
nugtertarianåsaput, saputit atulerpata
najugait■ imap iluaniUsangmata. ig-
dloKarfinguit ardlagdlit åma imap
iluaniUsagamik nunap assinganit „tå-
måsåput". Rumæniame najugagdlit
ilait 15.000 nugtertariandsåput, amalo
tamåne igdlonarfinguit ardlagdlit tat-
sip narKanilerumårput.
touit taima amerdlatigissut nugter-
nøKarnigssåt suliagssarujugssuvoK, av-
d’lanime sulivfigssarsiortariaKarmata.
taimaingmat nugteimeKartugssat aper-
issodnøK’alersimåiput ingmiikut kigsauti-
igissaKamersut ipåsiniardlugo.
isanaortugaigssat taima angnertutigd-
igamik akisugaluamssut aninigaussar-
tutigssat ilarpagssue tåssaujumårput
nugterinerme nugtutdlo pigissaisa pi-
■siariortornerine aningaussartutaussug-
ssat.
Karsimåput. OKautigineuarpcnc sagfiu-
gagssat akuitsungafait 10 milliarder
tonsit ukiumut imap naruanut kivi-
ssartut.
Galifomiame ilmdiarnertut atuarfiå-
ne imånik misigssuivfinigmdt dr. John
L. Meromit sujulerssorneKartumit na-
lunaerutigineKaiTput misdgissu'inerme
påsissat. dr. Mero OKansimavoK sag-
fiugagssat si'tdlimatiitiut OKiautigine-
Kansmaussut anignørtupdlorujugssuit i-
luaKutiigineKaratik imap narKanigi-
narnerinut pissutaussoK tåssauginar-
toK niorKutigssiorfingnit ilisimanøKå-
nginerat. imap nararane .sagtfiugagssa-
Kannera ujaragsiortiunit Kangale i'li-
sirruaneKarsåmawK, ilisimatujunigitsut-
dlo ilisimasisaKånginerånut pissutau-
vok tåuko aperineK ajoimerat. nuna-
vigsisuit avatingudne ikétune sagfiu-
gagssat avdlatdlo pigssarsiarinøKarsi-
naussut kisimik måna tikitdlugo na-
maginøKartutut ikuiniarput. Arigenti-
nap, Chilep, Japanip Mexicop, Afri-
kap kujatxiliup, Spaniap kisalo Ame-
rikap kangimut kimutdlo simeriaiea
avatåine imap nanKanit pigssansiari-
nemartarput olia, gas, svovl, kalk nag-
gorigsautigssatdlo. imanile iti'sorssuar-
ne isOKarneranilk illisimatut ilisimBssadt
atautsimitdlunit påsiniadneKadsim-å-
ngitdlat, dr. Mero oscarpoK.
amerikamiut ujaragsiortuisa
migssiliussinerat nåpertordlugo i-
mavigssuit nandne sagfiugagssat
1.500 milliarder tonsit iput suliv-
figssuamit atorfigssaKartineKarto-
rujugssuit — pingårtumik nuname
Kårusungue piaivfiussune amigau-
tigineKangajalersut.
sagfiugagssat imap naricanitut iig-
ssortut angissutsimikut åssigingitso-
rujugssuput. ilait sioncatut ilaitdlo ar-
fertut agtigissarput sagfiugagssat ki-
gaitsuararsisuarmik kiviorartarput sca-
leriårtardlutiik ujaragtume, Kaersui-
naussume sioråJnaussumilunit. sag-
fiugagssat pujoralagtut avgorsimassut
kunignit, KåHanik inignermik anitsi-
ssartunit imap iluimtunit, ipuilassunit
Lmiap ilulinitunit isinerissatdilo ujaråi-
naussut imånit aserorternøKamerinit
pissussarput.
1/10 mm ukiune 1000-ine
savimednit maniganivdlo pujonalait
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniameKarsinéuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
imap narKaniut kiviartomemmingne
katitdlutilk kigaitsuararssuarmik ag-
dliartortaipuit sagfiugagssat avdlat
sordlo (kobolt, kånigdsak, aKerdloK,
molybdæn, nikkel, vandium, zink il.
il. nagsatarissardluigit. sagfiuigagssat
pujoralagtut agtigissut sarfautitiibut i-
map narganut kiviortuårtairput, imap
narKa mångertoK tikikångamlko unig-
tardlutik. ukiut 1000 ingerdlaneråne
sagfiugagssat Kaleriåt 1/10 miUiimete-
rinik ivssussuseKalertarput.
sagfiugagssat imap narKanitut 10
procentinaitdlunit iluaKutigineKarsi-
naugaluarpata pigssarsiarineuarsinau -
ssut måna ilisimaneKartut ima ang-
nertutigaut ukiune tusintiligpagssuar-
ne nioncutigssiomerme atusavdlugit
nåmåsavdlutik.
imap .niarKata sagfiiugagssaKamera
ukiut 100 matuma sujorna påsinøKar-
poK Maneragssuarme, Atlåntiikup ku-
jatå’tumgåne Indiavdlo imartåne mi-
sigssuinerme. navssåirinøKartutdle må-
na tikitdlugo iluascutigilneiKangitdlat.
— imap inadKane sagfiuglagssaiKarfit
ikigtunigluane ingmikutdlarigsuni-
nigingmata erKumikailuarpoK, dr. Mero
oKarpoK niangigdlunilo: — perKigså-
Kalune Maneragssuarme ingmikortune
26-ne ugtortainerme påsinøKarpo'K
sagfiugagssat ‘siåmadsimassut kvad-
rafkilometerime artauts'ime 21.000
tonisdt migssiliortarait. knarpit Kiter-
pasinginerussuine sagfiugiagssaKarne-
ruvoK, nunavinigmut .Kanigdliartordlu-
ne pigssarsiarinøKarsinaussut avas'ig-
sume pinøKarsinaussut agfait migissi-
liortardlugit.
sagfiugagssat imap narKanitut a-
merdlanerit imap naiiKata Kånijput
kångauttttemikuvdlutik imap nar.Ka-
gortitdlugit kalitagkanik pigssarsiari-
nøKarsinauvdlutik. taiimailiortarnig-
ssaK ajomafcusodtungilaK, aningau-
ssartutaussugssatdlo angnertuvatidlår-
naviaratik sagfiwgagssamertagit iig-
ssortut amerdlanerit lagssangmit eau-
simassumit angnerugunåniginigmata. 1-
map nariKagortitami'k kaligdlune pig-
ssarsiniartairneK ukiut 100-ingajait i-
månik misigssuissunit åma atomøKa-
rérsimiavaK. tadmale kaligdlune pig-
ssariniartamøK otte kilometerinik iti-
ssusilik takinardlugo atornøKarsinau-
vok. itinei'U'ssume maskinat, sordlo
ags-saussat naKi'tsinøK iluiaiKutigalugo
siårtardlutigdlo eaditartut atomeKarsi-
nåuput. atortut akiisunerussut taimåi-
tut atortorigåine umiarssup såkuiti-
gigsårtup sagfiugalgssat 1000 tonsit uv-
dlormut piglssars'iarisinåusagai ingmi-
kut ipåsisimassagdlit isumaiKarput.
misigssutit nutåt
uvdlune imåkunane USAme sana-
neKariput angatdlatit ardlagdlit imap
narKane isagfiugagssanik ujardlørner-
me, aulisagfcanik misigssuinerme ima-
vigssuitdlo påsiniamøKamerine a.tu-
gagssat. anKartartoK „Aluminaut“ .pd-
ngasunilk inuigtaKardlune mingnerpa-
mik 5000 meterinik iititigissiunut ar-
KarsinaussugssauvoK. igalåt aserorat-
dlar.tugssåungitsut fjernsynilo imap i-
luane atortartoK iluaiKutigalugit ang-
nertorujugissu'ålkufåt misigissomøKarsi-
naussugsséiuput. arKartartoK taine-
Kar.tumit isujugdlermi't sule mingine-
russOK „Seapup“ USAp kangimut s:i-
neriåta avatåne nunavinigmut Kamifcå-
nersume imap niarKanitunik misig-
ssugagssanik aigdliutaussartugssatut
edKarsautigineKarpoK. tåunåtaoK sag-
fiugagssairmk ujardlemenme atornøKå-
sanigattneiKarpoK.
amerikamiut teknikerisa nautsoi’-
ssuinedat maligdlugo umiarssuaK sag-
fiugagssanik uvdilOTmut 100 tonsilnik
imap niariKanit pigssarsisinaussoK seks
mili. dolllarsit migissillioddlugit akeKar-
tugssauvoK. sagfiugagssanik nuname
augtitsissarfigssat sagfiugagssanik sa-
livfiutigalutik ingmikoirti'terissarfig-
ssat umiarssuarmit Kuleriaumik aki-
sunerusangatinøKarpiut. augtltsissarfit
autdlarKåumutdle inugtaKartingiinga-
jagdlugit maskinåinaingaj angnik ator-
toKartineKa-risin'åuput, taimalo atuler-
simatsi'åtoardlutik ingmingnut akiler-
tarsinauvdlutiik.
sagfiugagssat imap narKauit
pigssarsiarineKartartut iluaKutauv-
figinerpåusavåt akikitsuararssuar-
mik pigssarsiarineKarsinaunertik.
dollarsip måna nalinga erKarsauti-
galugo tonimut 2—5 dollarsinik a-
keKartartugssåusåput. agssartui-
nerme aningaussartutit ikigtuarar-
ssusåput Kagdluivfingmit nimarne
augtitsivingnut umiarssuit kisimik
agssartutigineKåsangmata.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
Slæbejolle KELLO 1
kalitaK
„Kello 1“ er den ideelle slæbejolle
— den er let og rubust, og mod-
standsdygtig overfor stød og slag,
hvilket gør den specielt velegnet til
sejlads i grønlandske farvande.
Kello I kræver ingen vedligehol-
delse, den er altid sejlklar og na-
turligvis synkefri. Bådens ringe
vægt — kun 54 kg — formindsker
vandmodstanden og belaster der-
for motoren mindst muligt — sam-
tidig med at båden er nem og
handy.
„Kello 1“ slæbejolle er ligesom de
øvrige Kello-både fremstillet af
korrosionsfri og saltvandsbestan-
dig aluminium af enestående styrke.
Løb ingen unødig risiko med Deres
båd — køb en KELLO!
„Kello 1“ kalikatagssarKigdluartd-
vok — oKeKaoK KajangnaeKalunilo,
åma kagdlukaluardlugo aporaluar-
dlugulo imåinaK avdlångomeK a-
jorpoK, taimåitumik Kalåtdlit-nu-
nåta imaine kalikatarisavdlugo piu-
kunaKaoK. „Kello 1“ aserfatdlagtai-
lisavdlugo pissariaKångilaK, sukut-
dlunit atoriåinauvdlune piarérsi-
massarpoK sorunalume kivisinau-
nane. umiatsiaK OKeKigame — 54
kg-inaugame — kalitdlugo OKeKaoK
motorimutdlo agsorugtitsisinauna-
ne umiatsiardlo tamatigut piumi-
naKaoK atoruminaKalunilo.
„Kello 1“ kalikataK umiatsiat Kel-
lot avdlat åssigalugit aluminiumit
nungujartorneK ajortumit taratsu-
mutdlo akiutumit ninguvdluinartu-
mitdlo sanåjuvoK.
pitsaussumik umiatsiartårusugku-
vit — pisiaruk KELLO!
Åbne både Længde: Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret i Grønland:
umiatsiait Kaleaångitsut takiss.: siliss.: OKimåiss.: Kal.nun. akia:
Kello I 3,14 m 1,33 m 54 kg 1.425 kr.
Kello II 3,90 m 1,35 m 84 kg 1.825 kr.
Camper 3,75 m 1,55 m 98 kg 2.100 kr.
Nigeria 4,05 m 1,50 m 102 kg 2.400 kr.
Skærgård 4,55 m 1,77 m 171 kg 3.700 kr.
Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn.
umiatsiait agfarmik Kaligdlit, igalånlk orKigtarfigdllt, aKumut ipiterutigdlit
ingerdlatitsissumutdlo (aKugtumutdlo) igartarfilingmik igsiavigdlit.
Camper m. dæk
Nigeria m. dæk
3,75 m
4,05 m
1,55 m
1.50 m
113 kg
127 kg
3.200 kr.
3.500 kr.
Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pineKarsinåuput
KØBENHAVN GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K.
sagfiugagssat imat
narKine amerdlaicaut
ukiut kingugdlit ingerdlaneråne misigssuinikut påsineKartoK
imarpigssuit narnine sagfiugagssaKartoK ukiunut untritiligpag-
ssuarnut namagtunik
atuagagssiame „USA i dag“-ime ag-
25