Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 28

anden plads) om bord på de forholdsvis
små kuttere, der ejes i Grønland, betyder
meget; men man må heller ikke glemme
fiskernes egen „smag“ og ikke mindst
kendskab til bestemte motortyper. Brænd-
stofforbruget og en let adgang til indkøb
af reservedele vejer som regel også tungt
ved et valg af den motor, man ønsker
at fremskaffe.
aulisartut aulisariutigssamingnik piniarå-
ngamik nangminen aulajangersinaussarpåt
motore suna angatdlatitågssamingne moto-
rerisanerdlugo. aulisariutit upernåK måna
norgimiut umiarssuånik „Høegh Elan“imik
Sisimiunut tikissunenartut amerdlanerpåt
Hundestedimik imalunit Alpha-dieselimik
motorenarput. aulisartut atauslnaup moto-
re Dan-Normo semi-diesel Kinersimavå.
motorip takissusia (ikuneKarnermine ta-
kissusia) angatdlatip Kåta Kanon initutigi-
neranut aulajangissflvdluinartarpoK. auli-
sariutit åssilineKarsimassut tamarmik a-
ngerKatigigdluinarput. åipåne Hundestedi-
mik motorilingme sipilimit angatdlatip i-
nugtaisa inåta igånut 950 millimeterinik
isorartussusenarpoK, åipåne Dan-Normo-
mik motorilingme 1600 millimeterinik —
tåssa mardloriautingajangmik. angatdlatip
Håne (avdlamilume tamarme) inigssan au-
lisariutinc Kalåtdlit-nunavtine pigineuar-
tune taima angingitsigissune pingårutenar-
dluinarpoK. puigortariaKångitdlatdle auli-
sartut nangmingnen pilerigissait angner-
migdlo motorit ilåinik aulajangersimassu-
nik ilisimassaKarnerat. motorip ingerdla-
tigssamik uanoK atuitiginera kingorårtig-
ssatdlo ajornartorsiuteKarpatdlårane pig-
ssarsiarineKarsinaunerat åma motorip sor-
dliup pigssarsiarinigssånik aulajanginiar-
nerme ernarsautigingitsugagssauneK ajor-
put. (Foto, åssil.: Hans Janussen).
kilisautit sipiliat nutåK
aulisariutit rejerniarnerme avdla-
tutdilo ikilisainerme atomefKartartut i-
lisimaneKartutut kilisåumut sipile-
Karput remilingnik, remitdlo sukå-
nerisigut autdlartartunik.
sipilit tåuko Kajangnaitsuput, issor-
tigingilara. aulisartut 16 ama 20 tonsi-
nik piniartugssat Kinuvigåka sipilinik
nutånik piniåsanerdlutik erKarsauti-
gerKuvdlugo, Kanordlo piniarnertik
niuvertumut aulisariumik piniarfigi-
simassamingnut nalunaerutigerKuv-
dlugo.
kingusingnerpåmik ukiaro oktobe-
rip KerKa -tikitiinago malunaerutisingi-
kuvta sipilimik sanaortortugssap au-
lisariiutSt uipernåraut tikitugssat er-
KartorneKartunik sipiligssarsineK sa-
pisavai, taimaingmat måna tikitdlugo
atorneKartunik sipililertariaKåsåput.
G. J. A. Hansen,
KGH-p umiarssuarnik nåkutigdlivia.
nartorsiorneicartardlutigdle aulisariu-
motorens længde (installationslængde) har
for dækspladsen, kan ses i disse to bille-
der. Begge viste kuttere er lige store. Om
bord på den ene med Hundested-motor
i er afstanden mellem spillet og mand-
skabsruffet 950 millimeter, og om bord på
den anden med Dan-Normo-motor i er den
1600 millimeter — eller næsten dobbelt så
stor som den første. Dækspladsen (og al
tinik pigingnigtut perKigsårtut isuma-
Kartarmata aulisamerme atortunik a-
seruerKajåvatdlårtartut — kigaitsu-
mik ingerdlatineK ajornarnertik pi-
ssutigalugo.
tamåina sipilinik inionKUtiglssiortar-
tunut erKartorneKarsimavoK, mauna-
lo OKautigipeKarsinauvoK sipililiortar-
fit ilisimaneKarnerussut ilåt sipililiag-
ssaminik oliap naKitsineranit inger-
dlaneKartugssamik titartaissoK angi-
vatdlånginame 16 åma 20 tonsilingne
atorneKarsinaussumik. sipilit oliap
naKitsineranit ingerdlåneKartut remi-
lingnit akisunerungåtsiartugssåuput,
taimaingmat aulisartut nutånik a-
ngatdlatitårniartut agdlagtitsisagunik
sipilinigdlo tåukuninga piniåsagunik
akisunerunerat puigortariaKångilåt.
sipile oliap naKitsineranit ingerdlå-
neKartoK sanaortorneKalisagpat auli-
sartut Atuagagdliutttigut ilisima'tine-
Karumårput.
sipilit remigdlit pitséngoriarneråtut
OKautigineKarsinauvoK sipililiorfik
aulisariutit Kalåtdlit-nunåne pisiag-
ssat sipiligsséinik sanaortortartut ilåt
nalunaertOK sipilit oliap naKitsinera-
nit ingerdlåneKartut akisuvatdlåKing-
mata ikussorneKartarnerilo pissariu-
vatdlåiKilnigimata siipiilip koblingé ki-
gutaussagdlit remit sukånerisigut aut-
dlartartut koblingimik kigutaussaKå-
ngitsumik (friktionskoblingimik —
kåvigtup remit sukånerisigut autdlar-
tartup sipilimik kåvititsissumut pula-
tiineragut sulkålkiartonnera ilutigalu-
go kåvileriartuårtartumik) taorserni-
arine. sipilit angnerussut tamarmik
taimåitunik koblingeKarput iluaKU-
taoKissunik. sipilit taiméitut tåsså-
ngåinarssuaK autdlariatårneK ajor-
put, sagdlaitsumigdle kigaitsumigdlo.
sipile artorssalersitdlune nangmineK
unigsinauvoK, agdlåt wire ningitsiar-
sinauvdlune. sipilitdle kigutaussagdlit
tåssångéinarssuaK autdlartarput ar-
torssaleraluarångamigdlunit inger-
dlåinartardlutik remiat Kasugkåine
aitsåt unigtineKarsinauvdlutik.
sipilit nutågssat akselé sisangmit
akugkamit sanåjuséput, wirit inait si-
saussugssat .kåvigfé forsforbronohimik
Kagdligåusavdlutik.
KGH-mit niuvertut sipilinik nutå-
liagssanik Kanordlo akeKamerinik i-
lisimatineKarumårput. OKautigineKa-
rérsutut måna tikitdlugo atorneKar-
tunit akisunerusåput, aningaussartu-
titdle agdlissutåt aulisarnerme atortut
Kaj agssuarnerussumik pineKalerneri-
sigut aningaussallssutit ilåssutait er-
ninaK utertineKarsinåusassut Kularu-
Ny model af trawlspil
Når man til sin tid er klar til at
sætte denne hydrauliske spiltype i
fabrikation, vil der igennem A/G bli-
ve givet orientering til interesserede
fiskere.
Om forbedring af de gængse rem-
trukne spil kan oplyses, at en virk-
somhed, der leverer spil til fiskekut-
tere til Grønland, udtaler, at man me-
ner, at hydrauliske spil er for dyre
og for komplicerede med hensyn til
installation. Forslaget fra virksomhe-
den går iøvrigt ud på at erstatte klo-
koblingen med friktionskobling. Alle
større spil bliver fremstillet med dis-
se, og der er store fordele ved et så-
dant arrangement. Man får en blød
og glidende tilkobling, koblingen kan
glide ved overbelastning, man kan
foretage momentvis firing af tromler-
ne, modsat ved klokoblingen, som vir-
ker brutal og ikke kan udkobles ved
belastning, da må man først koble
remtrækket fra.
Fiskekuttere, der anvendes til reje-
fangst og anden trawling, er som be-
kendt udrustet med remtrukket
trawlspil forsynet med klokobling.
Disse spil er robuste, men der har
været rejst indvendinger imod dem,
da det er vanskeligt at manøvrere
med dem på en sådan måde, at der
tages det nænsomme hensyn til fiske-
redskaberne, som en omhyggelig ejer
ønsker.
Problemet har været drøftet med
flere spilfabrikanter, og det kan her
nævnes, at en anerkendt virksomhed
indenfor spilbranchen er i gang med
at tegne et hydraulisk trawlspil, der
er lille nok til at kunne bruges i 16-
og 20 tons kutterne. At disse hydrau-
liske spil vil blive væsentlig dyrere
end de remtrukne spil, er vi klar over,
hvorfor dette spørgsmål må indgå i
fiskernes overvejelser, når de rekvi-
rerer en ny kutter.
Akslerne er fremstillet af legeret
stål, og ståltromlerne løber på forin-
ger af fosforbronze.
Der vil fra Handelen tilgå de re-
spektive handelschefer oplysninger
om samt priser på de nye spil. Som
sagt vil de blive noget dyrere end de
tidligere anvendte, men når man sæt-
ter denne merudgift i forhold til mere
Når fiskerne rekvirerer deres nye kutte-
re, kan de selv bestemme, hvilken motor,
de vil have installeret om bord. De fleste
nye fiskekuttere, der kom med det norske
skib „Høegh Elan" i dette forår til Hol-
steinsborg, har enten Hundsted- eller
Alpha-diesel-motor. Der er en enkelt kut-
ter- ejer, der har valgt en Dan-Normo
semi-diesel-motor. Hvor stor en betydning
nænsom behandling af fiskegrejer, er
der for mig ingen tvivl om, at inve-
steringen vil være rigtig og vil kunne
betale sig i løbet af kort tid. Jeg an-
moder nu de fiskere, der rekvirerer
kuttere af 16- og 20 tons typerne, om
at overveje spørgsmålet og snarest
give besked til den handelschef, hvor
kutteren er bestilt.
Dersom besked ikke er indløbet
senest medio oktober 1964, kan fabrik-
ken ikke påtage sig leverancen, og
der må så installeres spil af den gam-
le type med klokobling.
KGHs skibsinspektion.
G. J. A. Hansen,
ssuaK
agdlagto k
HERMAN MELVILLE
(nangitaK)
taimaisissordlo Steelkilt isuvssuina-
ngajagdlune KatimalonrigpoK. kimdt-
dlunit påsineKångilaK KanoK oKarsi-
manersoK, kisiåne umiarssup nålagå-
ta kisime påsisimavå, tåssame tupåt-
dlautigineKartumik umiarssup nålagå
tunungmut avdloriarpoK tåssalo umi-
arssup Kåtigut sujumut tunungmut-
dlo uteKåtåtsiaraluardlunilo agdlu-
naussaK tigumiane igipå: „iperartu-
sångilara, iperamiarsiuk, månåkor-
piaK Kilerussaerniarsiuk!"
kisiåne aKugtut nukardlit pingasuv-
dlutik tuavinaK Steelkilt Kilerussaiå-
savdlugo ornileråtddo akormuserne-
Karput angumit KarsungaKissumit
niarKumigutdlo måtusersorsimassumit
tikineKardlutik. tåssalo aKugtoK ang-
neK Radney. taimane Steelkiltimit u-
natarneKaramile iniminit anitdlagsi-
mångilaK, aitsåtdle uvdlåK måna pi-
ssorpalugtoKartoK tusardlugo anit-
dlagsimavoK sussoKarsimanigsså pa-
sitsåusimavdlugo. Karnga putdlangå-
rame OKausé dluamik påsinångitdlat
kisiåne KatimalugpoK umiarssuarmik
nålagåta sapiligå nangmineK namag-
sisinauvdlugo. taima Katimalugdluni-
lo agdlunaussaK nålagkamik iperåi-
narsimasså tiguvå akerKamilo tungå-
nut autdlardlune.
„KunutupalåK, KingmeK", taserssuit
sinåmio KatimalugpoK.
„imaKame taimåipunga, kisiåne ma-
lugisavat!" tauva aKugtOK iperaria-
lersordlo Steelkilt kingumut Katima-
lorKigpoK aKugtordlo nangåssordlune
unigpoK. kisiåne sivisungitsumik, tau-
va aulajangigkane nåmagsivå Steel-
kiltilo iperartordlugo. taimåna perér-
mat umiarssuarmiut pingasut Kileru-
ssaiarneKarput sivitsungitsordlo pum-
pine suleKataondlerput.
uvdloK tåuna unugdlune tårsisima-
lersordlo umiarssuarmiut mardluk
Steelkiltimik kigdlutigingnigsimassut
ardlåt pigårsimavdlune inimingnut
atersimatsiaraluartordlo sujume pi-
ssorpalorujugssuaK tutsiupoK kingu-
nitsiångualo umiarssuarmiut tåuko
kigdlutigingningnikut arpåinaK umi-
arssup Kånut KaKiput tornårssung-
imiigjdlo mailiigteKartutut itidlutik a«u-
irriut inåta matuanut tigdluailerdlu-
tik. umiarssuarmiut ersioxalutik na-
lunaerput kivfaKatitik sineKatigisi-
naunagit, aicumiutdlume isingmigtar-
dlugitdlo oKausipilukaluarpait ilua-
Kutåungitsumigdle. unuap ingerdla-
nerane sumik avdlamik malungnar-
toKångilaK Kularnångitsumigdle Steel-
kiltip pericussineratigut umiarssuar-
me erKigsisimaneKardluinarpoK isu-
maKatigigsimåputdlume peneussutinut
inålagdJuinartarumavdluti naggatå.
tikitdlugo tåssalo umiarssualivigssi-
niariardlutik tamarmik umiarssuartik
Kimåkumavdlugo isumaKatigigsimå-
put. kisalo pilertornerussumik umi-
arssualivigssikumanatik åma isuma-
■k at igissu teKansiim åput a wk u timi ngn e
arfernik takugaluarångamik issigi-
ngitsussårtarumavdlugit kalerriuna-
gitdlo. tåssame umiarssuartik navia-
nartorsioraluaKissoK nåparutimingne
nasigtOKartuåinarput.
nauk taimanile Steelkiltip umiar-
ssuarmioKatine akuerssisisimagaluar-
dlugit erKigsisimanigssamik åmalo
arfernut issigingitsussårnigssaming-
nut, taimåitoK nangmineK KanoK i-
liordlune akiniainigssaminik pilersså-
rutine avdlanut OKautigisiméngilai.
Steelkilt aKugtup pigårtunerane u-
nuarsioKataussarpoK, tåssalo umiar-
ssup nålagåta KanoK pissoKaratarsi-
naunera ilimagissariaKarsorisimaga-
miuk -aKugtune inåsimagaluarpå pi-
gårtarnermingnik, taortigigkumav-
dlutik, kisiåne itigarsimavdlugo. u-
nuåkut pigårtarnermingne akiniami-
ardlugo Steeelkilt aulajangersimavoK.
tamanit ilisimaneKarpoK aKugtoK
angneK unuåkut ilerKOKartartoK umi-
arssup sinarssuanut peKuliagsima-
ssardlune umiatsiamut aKup sinåne
amoreassumut umiarssuarmitdlo ava-
siatsiénguångordlugo Kaj angngersi-
massumut talermisimassardlune. ta-
manit naluneKéngilaK taimaisisimale-
rångame ilåne sinimissårtartoK. Steel-
kiltip nautsorssorsimavå påsivdlugulo
pitdlagaunerme kingorna unuat pi-
ngajugssåne unuame mardluk erKari-
lerpago pigårtugssauvdlune. tauva a-
kiniarniagkane såkugssaKarfigiumav-
dlugo agdlunaussamik perdlaeriler-
poK sungivfingmine ingerdlåtagkami-
nik, uvdlordlo pigårfigssane nal. aku-
nerinik 24-nik sujorKutdlugo suliane
inersimavå, takuneKarporme agdlu-
naussaK isumigut saviminermik ula-
mertortalik akitsime atånut ilivdlugo
siningnialersoK.
kisiåne atuartika atarKinartuse, er-
Kumitsumik pissoKarpoK taimalo
Steelkiltip inuartutut akiniainiarneri-
galua maungåinartineKarpoK akiniar-
niagålo nalunartut avKutigalugitdlu-
sok akiniarneKarpoK. pisimassunut
perKarnitsunut Kilaup akuliuneratut-
dlusoK Steelkiltip agssaisa inuartutut
issigineKarnigssaraluat pingits.ortipå.
uvdlåkut seKernup nuilernerata
migssåne umiarssuarmiut umiarssup
Kåva imermik serpartaleråtdlo angu-
tit ilåt teneriffamio imånit Kétamik
amualeraluardlunilo tåssångéinaK
suaortalerpoK: „pueKaoK, pueKaoK!"
— erKanaralugtuaK! arféråungitsoK
puiuatanguarpoK! „tåssauna Moby
Didk!“
angutip suaortarKårtup arferssuaic
takusimavå umiarssuavtinit milit 50-
iungitsutdlunit ungatdliutsiardlune
puitdlartoK tåssalo uisåtdlariarame
puiorsimavå umiarssuarmioKatitigdlo
isumaKatigissutaussoK arferit taku-
ssatik tamaisa issigingitsussårumav-
dlugit. arferssuarme tåuna umiar-
ssuarmiunit avdlanit pingasunit issi-
gineKarérsimagaluarpoK suaorutigine-
Karsimananile.
månale tåssa imaisiatdlåinaK uitså-
ninguaKalerpoK. „arferssuaK KaKor-
toK, arferssuaK KaKortoK!" kisimik ni-
paulerput, umiarssuvdlo nålagå, aKug-
tut naulingniartartutdlo nipituner-
pauvdlutik suaortautlnalivigput. tå-
ssame arferssup tåussuma tusåmaner-
dlugaunera puiorpåt taimalo pinia-
gagssatut avdlatutdle pilerinartor-
ssuartut isumaKarfigilerdlugo. umiar-
ssuarmiuinait amerdlaKaut ornita-
mingnut pilertornigssamingnik akor-
nuserneKartutut misigisimavdlutik ka-
magsimåKissut. kisiåne tåssa taimåi-
kaluartoK pisimassut tamarmik erKU-
mitsumik aKuneKartutut ilisimåput
sordlume tåssa silarssuaK pingortitéu-
ngikatdlarmatdle sujumut årKigssute-
rigausimassut. Steelkilt akiniaigssa-
måKissoK aKugtunerup umiatsiarssua-
ne inigissartagkamine sujugdlersau-
vok taimalo aKugtup arfeK nauligpago
alerssuarmik siagtitsissugssauvdlune
perKuneKarunilo amuartugssauvdlugo.
kisalo umiatsiarssuit singineKarmata
erninaK aKugtunikut Steelkiltivdlo u-
miatsiarssuat sujugdlerpångorpoK. ar-
ferssuaK naulingneKarérsordlo Rad-
ney pigsigåinavigdlune sujuarterpoK
kapussuane kiverérdlugo suaortardlu-
nilo Steelkiltimut amuarKuvdlugo ar-
ferup Kånut pigsigdlune anguvilernia-
ramiuk. tåssane Steelkilt amuartuat-
siångorpoK. kisiåne tåsséngåinaK u-
miatsiarssuaK sunersumut aporpoK
sordlume ujancamut nuisångitsumut
tåsséngåinarssuaK akingmisineKardlu-
tik. taimailissordlo aKugtuneK sujume
KeKardluaKissoK avåmut erfagiussau-
vok arferssuvdlo tåssångåinaK imånit
nuissup Kånut miloriussauvdlune.
umiatsiarssuaK pugtatdlarpoK arfe-
ruvdle tåsséngåinarssuaK nuinerati-
gut maliarssugssuarmit avåmut Kae-
runeKartordlo Radney arferup igdlua-
tungåtigut imånut nåkarpoic. taimai-
singmat Radney avåmut nalugdlune
autdlarpoK maliarssugssuartigut er-
ssiatdlåinartardlune, tåssalo Moby
Didkip issaisa sangmissånit Kimaguni-
ardlune. kisiåne arferssuaK sanguti-
pilorpoK suna tamåt Kapugtuinångor-
dlugo, nalugtoic agdleroråungitsunik
kivdlugo sujunerssuane pavungar-
ssuaK nuisipå ingerdlåinardlunilo a-
mut kivinartutut itdlune morssugdlu-
ne.
(nangitagssaic)
28