Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 15

»Store menneskers« land
HER FORNEMMER MAN EN SKØNHED, DER NÆSTEN GØR ONDT.
LANDET VED JORDENS TOP ER EN OPLEVELSE FOR LIVET
En helikopter, landet foran Thule
kirke.
Vældige vidder af is og fjeld, der
blåner i det klareste solskin, glitrende
i millioner af iskrystaller. Eventyrlig,
sfærisk lyshav, der flammer op mod
en dybsort himmel. Luften, hvis ren-
hed søger sin lige. Kolossale forsvars-
anlæg, der repræsenterer det ypperste
af teknisk snilde, mennesket i dag for-
mår. Overlydsj et jagere og hundeslæ-
der i skøn forening. En stolt og ufor-
færdet befolkning, der er lykkelig fri
for tuberkulose og kønssygdomme.
Kontrasternes land, mørkets og lysets,
den ældgamle og den moderne tekniks
land.
Dette er Thule, Knud Rasmussens
°g de „store menneskers" land. Så-
ledes kalder polareskimoerne sig. Her
fornemmer man en skønhed, der næ-
sten gør ondt. De forslidte gloser om
skønhed og storslåethed kommer her
helikoptere nunifoK K'ånåme oicalug-
fiup sujoråne.
anlæg, der dag og nat uden et se-
kunds afbrydelse skuer horisonten
rundt, langt ind i Sovjetunionens
hjerte. Den mindste genstand, der vi-
ser sig i 5000 kilometers afstand, bli-
ver registreret, dens fart, størrelse,
afstand og mål beregnes med minu-
tiøs nøjagtighed i løbet af et øjeblik.
Her findes de eneste raketbatterier
og overlydsj et jagere på Grønlands
jord. Her har man etableret de sikre-
ste forbindelser med omverdenen. Via
et undersøisk kabel og et ståltårn, der
er den højeste bygning i verden, ved-
ligeholdes forbindelsen med forsvars-
centret i USAs hjerte. De oplysninger,
som elektronhjernen i radaranlægget
ved Thule Air Base nedskriver, bliver
noteret i samme sekund inde i fjeldet
ved Colorado Springs.
»inugssuit« nunarssuat
snes amerikanske sygeplejersker på
basens store hospital, men de er alle
officerer af høj rang.
Den store, uberørte natur og en
højt udviklet teknik er smeltet sam-
men til en yderst ejendommelig enhed
ved Thule Air Base. Ved iskanten 1
havnen soler fede sæler sig. De er så
tamme, at man uden vanskelighed kan
klappe dem på ryggen.
Var man imponeret af forsvars-
anlæggene i Thule Air Base, så er
indtrykket af den vældige natur så
overvældende, at man har svært ved
at forestille sig, at det ikke var en
anden klode, man pludselig var dum-
pet i.
Men det, der gør størst indtryk på
de besøgende sydfra, er nok de „store
mennesker". Det er et stolt folkefærd,
der er ganske uimponeret af den tek-
nik, som amerikanerne har skabt. De
besejrer de besøgende med deres smil
og deres ligefremme væsen. Man min-
des ikke at have besøgt et folk, der er
i besiddelse af så stor gæstfrihed.
Amerikanerne står heller ikke tilbage
for thuleboerne, hvad hjertelighed an-
går. De er i sandhed værdige naboer
til de „store mennesker".
Det er med tungt hjerte, man dra-
ger bort fra dette skønne paradis ved
Jordens top, men med en stor oplevel-
se rigere.
Julut.
„Store mennesker" uden for deres „inugssuit" igdlumik silatåne.
hus.
Stranden ved Thule med kodstillad- K'ånåme sigssame ikåt.
ser.
til deres ret. Landet ved Jordens top
er en oplevelse for livet.
☆
Når man besøger Thule, går det for
alvor op for én, at Grønland ikke er
Jordens største ø for ingenting. Thule
ligger langt borte fra alfarvej, men
samtidig er det et yderst vigtigt cen-
trum for den frie verdens forsvar. Her
ligger de imponerende store radar-
☆
I Thule distrikt findes den største
by i Grønland med 5000 indbyggere
om vinteren men med over 7000 i
sommersæsonen. Det er en sær by
med lave, ensartede ikke for kønne
bygninger med små ruder. Det ejen-
dommelige ved byen er, at der ikke
findes kvinder. Den danske forbindel-
sesofficers frue er den eneste menige
kvinde i byen. Der er ganske vist en
Fangeren
Taifsiångua-
rårssuk, der
lige er kom-
met hjem
med en sæl.
piniartoK
Taitsiångua-
rårssuk angu-
simavdlune
tikltoK.
måne kussanåssuseK misigigssauvoK kigdlormutdlunit ajuinar-
toK. nunarssup kårfa, Avanerssuaic, ilumut puigunaeKaoK
tartOK 5000-nik aussåkutdle 7000-nik.
igdloBarfik tåunia emuméKaoK, pukit-
suini'k kussanarpatdMngibsunik miki-
sumut Kiviaråine siko, KåKarssuit
tungu j orsimåliatdlar dlutik, seidna-
rigssuaK, issigissaK Kivdlålugtuinauv-
dlune. KaumanerssuaK tupingnåinar-
toK nunarssuarmit många pingitsutut
isorinartoK, ikuatdlagtutut naoralaor-
tordlusoK pavunga Kilaup tårsimårtui-
naup tungånut. silåinaK mingueica-
terKigssaKéngitsoK. igdlersornigssaK
isumagalugo sanaortugarssuit, inup
uvdlumikut teknikikut angusimassai-
nik angnerpånik takutitsissut. ting-
missartut malerssutit nipimit suka-
nerit Kimugsitdlo atautsikut inger-
dlaortut. inuit taKimaitsut ingming-
nut ilisimårissut, tuberkulosimik ki-
nguågsisutitdlo nåpautåinik nanertu-
nguåssiutitdlo nåpautåinik nanertu-
figssat nunåt, Kaumarngup tåvdlo, a-
tortorissat pisoKarssuit nutåliauner-
påtdlo nunåt.
tåssa Avanerssuaic, Kunungup „i-
nugssuitdlo" nunarssuat, sordlume a-
vanerssuarmiut ingmingnut taima
taigortut. måne kussanåssuseK misi-
gigssauvoK kigdlormutdlunit ajuinar-
toK. kussanåssutsimik alingnarssutsi-
migdlo OKausiussartut tusångunarsi-
nartut måne erKortumik misingniu-
tarput. nunarssup kårfa, Avaner-
ssuaK, ilumut puigunaeKaoK.
☆
AvanerssuaK tikerårdlugo aitsåt-
dlusoK påsivdlualernartartOK sunauv-
fa asulinåungitsumik nunarput silar-
ssuarme KeKertat angnerssarigåt. tå-
j avna avingarusimassorssuarmipoK,
peKatigalugule ama silarssuarmiut
naKisimaneKéngitsut igdlersorneKar-
nigssåne Kitiuvdlune pingåruteKar-
dluinartoK. tamåniput radareKarfig-
ssuit ajasornardluinartut, uvdloK u-
nuardlo kfpunago alaitsinåituartut,
rusit nunåta Kiterssua ilungmut pi-
tardlugo issigalugo. sunalunit KanoK
mikitigissoK 5000 km-isut ungasigti-
gissume tåkutoK arajutsineKartångi-
laK, angissusia, sukåssusia ungasfssu-
sialo erKorKigsårtumik nautsorssor-
neKartardlune imailiatdlangnerinar-
mut. måniputaoK nunavtine raketinut
autdlartitsissarfituaussut tingmissar-
tutdlo malerssutit nipimit sukanerit.
tamåne pilersineKarsimåput avåmut
a'tåssuteKairfit isuimangnåinerpåt. led-
ninge fonaip naimcatigut avticusiaK nå-
parusiarssuandlo, silarssuanme inuit
sanåvinit portunerssaussoK, iluaKuti-
gaiuigit USA-ip KerKane igdilersome-
Karnigssamut eKitenivtfiuissoK atåssu-
teKarfigineKartuanpoK, påsfssufigssat
tåvaine såku toKarf ingjme Pituigtfimgme
maSkinarssup kisitsissutip agdlagtu-
gai, igsairiamnenme tåssanenpiartao«:
Små thule-
folk.
avaner-
ssuarmiuar-
Kat.
ssunguanigdlo igalålimgnik igdtacar-
dlune. igdloKarfiup avdlåkajåjussutigå
amaicårugfname. K-avdlunåt atåssute-
Kartuata såkutut nålagåta nulia ig-
dloKarfingime arnartatuauvoK. séku-
toKarfiup måparsimavigssuane ameri-
kamiut nåparsimassuinik pårssissut
Kulit mig’ssåinikaluarput, tåukule ta-
marmiik tåsséuput såkutut nålagait.
nuinarssuaK inimitdlisårfigineKarsi-
mångitsoK, teknikikutdiio atortorissat
tupingnåinartut erKumitsumik ataut-
simut kåtusimåput Pitugfingme åmå-
ko Kåungup avatinguane ipuisserssuit
puatdlanmuit ulamertumait seKiner-
mut imaninardkitiik utorussårtut, nu-
juingåramik tåssaKalunit påtaiåralua-
råine suiatdlautiigisagaluarpåt.
Pitugfingme sanaortugarssuit tupi-
gusutigigaiuardil’ugit, Avanerssup nu-
narssua takulerdlugo ima alingnar-
tigaoK, .agdlåt nunarssuarmut avdla-
mut tåssångåina« pissutut isumaiKar-
Kajånard'lune.
kujatånitdle .tikerårtumut anglner-
påmik misigissaKarfiugiunairput „iniug-
ssuit", inugsiarmersorssuit, amerika-
miut sanaortugarsisuiinit ajasortitausi-
mångitdluiinartuit. ilåkuminåssusisa
kinaisalo Kungujuilassuf, tikeråt uma-
tait Ikivdiigtaiipait. tåssaKauname av-
dlanik sujumugagissaKarpa taimatut
tikikuminartigissunik. amerifcamiu-
taoK tamatumtoa nikaigissagssåungit-
dlat, tåssåupume „inugssuarnut" nu-
narKatit inalerKutut.
tåjavna nunarssup kårfane alianait-
sorssuaK Kimalerdlugo nanertisimå-
ngitsorfiungilaK, Kamunale malung-
nardlune puigunaitsoresuarmik misi-
gissaKarsimaneK.
Julut
nalunaerissorneKartardlutik USA-me
Colorado Springsiime Kåicarssuit iluå-
ne.
Avanerssuarme ipooc nunavtine ig-
dkacarfit angnerssåt, ukiume inoicar-
Klædt på fil en langtur,
ungasiliåsavdlutik oicorsarsimassut.
15