Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 2

Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
raketinut autdlartitsissarfit Kå-
Kap Kånlput Umånap tungånut
issikivilingme.
at vor sidste time er kommet. Men
den standser brat et stykke fra os,
bliver et øjeblik stående i samme stil-
ling, men drejer så tilbage. Vi drager
et lettelsens suk.
Den har set en genstand ude i rum-
met og undersøger den. Men så har
elektronhjernen identificeret gen-
standen. Den betyder ikke noget. Ra-
darskærmen fortsætter sin hvileløse
søgen med en uhyggelig rallen.
SATELLIT HVERT 5. MINUT
Efter denne forskrækkelse stiger vi
atter i toget og kommer til afdelingen,
hvor der er elektronhjerner. Der er
maskiner af alle mulige faconer og
størrelser. Væggen i den store sal be-
står af knapper og lamper, der lyser
i alle regnbuens farver. For den uind-
viede ser en elektronhjerne ud som
et sammensurium af alskens appara-
ter, men for en fagmand er den et
nøjagtige mål i USA og hvor lang
tid, det vil tage atomraketterne at
ramme deres mål.
Desuden findes der i Thule fire
raketbatterier og fire overlydsjetjage-
re, der starter med et eksplosions-
agtigt drøn med 15 sekunders varsel.
FROKOST UDEN BRØD
Men BEMEWS er også andet end
sindrig teknik. Der er sørget godt for
de 250 mand, der har fast arbejde på
varslingsstationen. Der er store hob-
byrum, hvor mandskabet kan dyrke
deres fritidsinteresser. Normalt kører
mandskabet den 20 kilometer lange
strækning til basen, når afløsningen
har fundet sted. Men i tilfælde af
storm har man installeret 250 senge
ved siden af kantinen i en sal.
Efter rundvisningen blev landshøv-
Indsejlingen til Tuborg havn, Danmarks største privathavn
En enestående håndbog om Grøn-
land. brug den som gave, eller
køb den til Deres eget bibliotek.
De vil få brug for den mange
gange hele året rundt.
BEMEWS - Thules kæmpeøje
Varslingsstationen ved Thule Air Base var den første af sin art i den
vestlige verden — Gigantiske radarøjne skuer dag og nat i en afstand
af 5000 km — Enhver genstand identificeres af elektronhjerner på få
sekunder. Det har kostet 2800 miil. kr. at bygge stationen.
BEMEWS ved Thule Air Base er et im-
ponerende skue. Yderst til højre ser man
kuplen med den „lille“ radarskærm, der
har en diameter på 40 meter.
Forstil Dem fire radarantenner,
hver på størrelse med en 30 etagers
bygning, der er anbragt på langs,
eller en regulær fodboldbane, en
„lille“ itallerkenformet radarantenne
på „kun" 40 meter i diameter i en
kuglerund bygning, en overdækket, 2
kilometer lang og næsten 2 etager høj
forbindelsesgang, hvor man kører med
bustog, store bygninger, hvor man har
installeret elektronhjerner, alskens
teknisk maskineri,kæmpestore værk-
steder, hobbyrum, kantiner, en sove-
sal med plads til 250 mand, og et
reservekraftværk med seks kæmpe-
store motorer, hver på 3000 heste-
kræfter, så har De et nogenlunde kor-
rekt billede af BEMEWs, den store
radarstation ved Thule Air Base.
Hvis man fik lov til at anvende
de to trediedele af de fire milliarder
kroner, som efter G-60s forslag, skal
bruges til udviklingen i Grønland i de
næste ti år, så kan man bygge en ra-
darvarslingsstation, magen til den
amerikanerne har i Thule.
BEMEWS er en forkortelse af Bal-
listic Missile Early Warning System.
Der findes tre af den slags varslings-
stationer i den frie verden. Stationen
i Thule var den første, der blev byg-
get. Den blev taget i brug for fire
år siden. De to andre findes i Alaska
ved Clear og Fylingdales i England.
DØDSENSFARLIGE STORME
Ordet BEMEWS har en klang af
ærefrygt for enhver, der har fået
lov til at kigge på disse gigantiske
varslingsstationer. Basekommandan-
tens adjudant, løjtnant Oberkoetter
sagde næsten i en undskyldende tone,
Medarbejderne ved „Thule Times", der
udkommer en gang om ugen i 4000 eksem-
plarer. Dette billede blev taget af basens
fotograf og var færdigt på et øjeblik.
såkutoKarfiup atuagagssiåne „Thule Ti-
mes“ime sap. akuneranut atausiardlune
sarKumersartume sulissut. una såkuto-
uarfingme åssilissup åssilissarå imailiat-
dlangnerinarmut inerdlugo.
BEMEWS Thule Air Baserne takuvdlugo
ajasornardluinartuvoK. talerpigdliuvdlune
erssipoit KilåungussaliaK iluanitdlune ra-
dare „mikissoK“ 40 meterinik sanimortu-
ssusilik.
at han gerne ville have den Sere at
køre „governor" Christensen og hans
rejseselskab op til BEMEWS, der lig-
ger ca. tyve kilometer fra basen på en
fjeldtop.
Fra basen så anlægget ikke så im-
ponerende ud, men efterhånden som
man kommer nærmere på den ud-
mærkede bilvej, tager antennerne til
velkommen. Vi får udleveret et iden-
tifikationskort og går hen til et bus-
tog, som skal transportere os gen-
nem forbindelsesgangen til de forskel-
lige afdelinger i bygningerne.
Køreturen varer nogen tid. Det er
jo også 2 kilometers kørsel, der er tale
om. Så standser toget, og vi kommer
ind i en foredrags- og filmforevis-
ningssal. Der er mange mennesker
rundt omkring. Alle de ansatte — che-
fen includeret — er forsynet med et
identifikationskort med foto, som de
bærer på brystet.
Kommandanten og hans næstkom-
manderende viser os lysbilleder om
anlæggets forskellige funktioner med
ledsagende forklaringer. Vi får at
vide, at de store antenner har en
rækkevidde på 5000 kilometer, me-
dens den „lille" har en rækkevidde
på 2000 kilometer. Moskva ligger 4300
kilometer borte fra BEMEWS, mens
der er 4800 kilometers afstand til in-
dustrianlæggene i Ural. De store ra-
darantenner skal være så følsomme,
at de kan „se“ en genstand på stør-
relse med en lille fodbold på 5000
kilometers afstand.
Efter forevisningen fik vi overrakt
et diplom med modtagerens navn og
dato for besøget. Vi fik også en brev-
mildest talt vidunderligt hjælpemid-
del.
En bred papirstrimmel kører ud af
en valse. Der går nogle sekunder, og
strimlen skubbes ud forsynet med
flere linier, tal og bogstaver. Oberst
Gibson forklarer, at radaren har ob-
serveret en genstand 1430 miles ude
i rummet. Dens form, afstand, fart
samt en hel masse andre oplysninger
har elektronhjernen udregnet i løbet
En af de små hytter ved vejen, hvor folk
kan søge ly, når man bliver overrasket
af storm. Der er 15 af dem på vejen op
til BEMEWS.
i omfang. Undervejs kører vi forbi
små hytter, der ligner store kasser.
Adjudanten forklarer, at de er bereg-
net til at søge ly i, når man bliver
overrasket af en snestorm. Disse
storme rejser sig pludselig og er død-
sensfarlige for folk, der ikke er vant
til at færdes i højarktiske lande.
Hytterne er forsynet med nød-
udstyr, proviant og telefon. For at
hytterne ikke skal blæse væk, er
de naglet fast med tykke stålwirer,
hvis ender er fastgjort til jerntøn-
der, som er proppet med store sten.
INDENDØRS BUSTOG
Thulefjeldet „UmanaK" fortoner sig
■i det fjerne. Vi nærmer os BEMEWS,
og nu kan man skue radarvarslings-
anlægget og stationen i al dens vælde.
Det er i sandhed et imponerende an-
læg.
Over en kæmpeport står der med
store bogstaver, at det er forbudt be-
søgende at medtage fotografiappara-
ter. Der kræves desuden et identifi-
kationskort for at komme ind.
Inden for døren står en politisol-
dat med hjelm, revolver og stav. Che-
fen for varslingsanlægget, oberst Gib-
son, og hans nærmeste stab byder os
igdluarnat anorerssualiussauvdlune å-
nangniarfiussartut avnusernup sinånitut
ilåt. BEMEWSimut avkutåne taimåitut
15-iuput.
presser ligeledes med navn og dato.
Brevpresserens håndtag er formet
som den kuppelformede radarantenne.
DEN LILLE RADARSKÆRM
Så går turen til den „lille" radar-
skærm. Op ad en trappe kommer vi
til en stor platform med alskens ma-
skinerier. Endnu en smal trappe opad,
og vi befinder os pludselig i en
kæmpekuppel. Det føles mildest talt
uhyggeligt at stå i denne kuppel. Den
hæver sig højt op over vore hoveder.
Midt på gulvet på en sokkel rejser
sig den „lille" tallerkenformede radar.
Den har en diameter på 40 meter og
slingrer hvileløst frem og tilbage på
sin aksel som en blodtørstig hund. Så-
dan søger den dag og nat uden et
sekunds pause.
Pludselig drejer den med voldsom
fart imod os. Vi føler et øjeblik,
Raketbatterierne ligger på en
fjeldtop med udsigt til Uma-
naK.
En af raket-
terne, klar til
affyring.
raketit ilåt i-
gissuneKar-
nigssamut
piarérsima-
SSOK.
dingen og hans selskab beværtet kon-
geligt i varslingsstationens kantine.
Alt, hvad man kunne ønske sig af
lækre sager, var sat frem på bordet.
Overlydsjetjagere, der starter med 15 se-
kunders varsel.
af nogle sekunder. Det viser sig, at
der er tale om en satellit.
Der er i øjeblikket 450 satellitter
ude i rummet. De 350 af dem ses fra
Thule. Hver femte minut observeres
en satellit fra BEMEWS, og dem ken-
der man efterhånden ud og ind, så
man kan på et øjeblik blive klar over,
hvilken satellit, der er tale om.
FORBINDELSER MED CENTRET
De oplysninger, som elektronhjer-
nen nedskriver, noteres i samme se-
kund i centret for varslingsstationer-
ne. Det ligger i Colorado Springs dybt
inde i fjeldmasserne. Forbindelsen
med centret er sikret så godt, som
det er teknisk muligt i dag. Der går
et undersøisk kabel fra BEMEWS i
Thule. Kablet har direkte forbindelse
med Colorado Springs. Desuden ved-
ligeholder man forbindelsen med cen-
tret via radiokæde. Antennen er en
stålkonstruktion, der er verdens høje-
ste bygning. Den ligger ca. 20 kilo-
meter fra BEMEWS. Der er en eleva-
tor op til toppen, der er over 400 me-
ter derop. Radiokæden fungerer sam-
tidig som fjernskriverforbindelse.
Hvis disse tre forbindelser skulle
svigte, så har man en kæmpeflyve-
maskine, der ustandselig er på
vingerne på grænsen mellem USA
og Canada. Det er den sidste mu-
lighed til at sikre den direkte for-
bindelse med centret i Colorado
Springs.
Varslingsstationen betyder, at USA
i tilfælde af et raketangreb fra Sov-
jetunionen får 15 minutter til at for-
anstalte et modangreb. Man kan på
et øjeblik beregne, hvorfra i Sovjet-
unionen raketterne er affyret, deres
tinginissartut malerssfitit sarpeuångitsut
nipimit sukanerit, sekundit 15-Inait inger-
dlaneråne autdlartartut.
Lige fra kalkun til flere desserter og
den uundgåelige salat, som amerika-
nerne starter deres måltid med. Det
eneste, der manglede, var brød. Det
var frokost, vi fik, men altså uden
Fra det store rum, hvor man har installe-
ret elektronhjerner.
inerssup maskinarssuarnik kisitsissuteKar-
fiussup ilå.
brød eller øller. Isvand er den stående
drik på basen.
Ordet BEMEWS vil blive hængende
i vore ører. BEMEWS glemmer man
ikke lige med det samme.
Julut.
DAGENS
OPSLAG
Grønlandsk
byliv
Juli, årets travleste måneti. Bund-
garnsfiskeriet kulminerer. Båd ef-
ter båd kommer tøffende, lastede
til vandlinjen med torsk. Fabrik-
ken kører i døgndrift. Kranen væl-
ter net efter net op over kajkan-
ten, så torskemængderne synes
uden ende. Men fiskene forsvin-
der rapt over rensebordene og
skyllekarrcnc, via vægten ind i fa-
brikken, hvor maskiner og hurtige
pigehænders lynende knive skærer
del bedste fra — filet’erne, der
snart glider ind i lynfryserne, em-
ballerede direkte til amerikanske
køkkener. Affaldet havner i rote-
rende, rødglødende ovne og for-
vandles til fiskemel . . .
LÆS VIDERE
OM SUKKERTOPPEN 1
2