Atuagagdliutit - 04.06.1964, Blaðsíða 14

Jagt på havpattedyr
med lydsvage motorer
Jagt på havpattedyr og større fisk kræver en så lydløs motor som
muligt — Harpungevær til sælfangst! — Blinkning efter skællaks —
Ångmagssat, det bedste agn til hellefisk
En tunfisker er kommet i land med en god fangst. aulisagarssuarnik tunfiskinik piniarton pissaKardluarsimavdlune
tikitoK.
Da vand er en umådelig god le-
der for lyd (lydens hastighed i
vand er ca. tre gange så stor som
i luft), forstår enhver, at maskine-
riet i et fartøj, som skal anvendes
til jagt på havpattedyr og større
fisk, må være så lydløst som mu-
ligt
SKRUEN MÅ IKKE SIDDE LØS
Den kongelige grønlandske Handels
maskininspektør, mangeårig maskin-
mester i hvalfangere, har fortalt mig,
at skipperen kunne blive helt hyste-
risk, bare der var et leje, som klap-
rede den mindste smule.
Jeg besøgte engang Færøerne, me-
dens man drev storhvalfangst fra sta-
tionen på Suderø. Nogle gamle hval-
både var indkøbt fra Norge, og det
gik meget godt, indtil man en dag
ikke kunne komme i nærheden af
hvalerne med den ene båd. Det var
komplet umuligt at komme på skud-
hold. Til sidst telegraferede man til
Norge for om muligt at få hjælp der-
fra. „Prøv at trække båden på bed-
ding og se, om skruen sidder løs, vi
har selv haft det tilfælde engang",
lød svaret. Man trak båden op, jo
skruen sad løs på noten. Den blev
spændt fast, og så kunne man igen
få hvalerne indenfor harpunkanonens
rækkevidde.
FISKERI EFTER SVÆRDFISK
I Nova Scotia og syd for New
Foundland drives der om sommeren
et stort fiskeri med harpun efter
sværdfisk. Kødet af disse fisk er me-
get dyrt betalt. Jeg kørte engang fra
Burin til St. John’s med en mand,
som skulle flyve til Halifax, hvor to
af hans skibe lige var landet med
sværdfisk, han regnede med at få
mellem 450.000 og 500.000 for lasterne.
Fiskeriet foregår med de gamle
New Foundland skonnerter. Helt ude
under spidsen af det umådeligt lange
bovspryd er anbragt en kurv. I denne
kurv står harpuneren. Harpunen er
meget langskaftet, og selve spidsen er
løs ligesom i Grønland. Fra spidsen
går en line agterud langs bovsprydet
fastgjort med tynde snore. I enden
af harpunlinen er en bøje. I toppen
af formasten i en tønde står udkigs-
manden. Når han får øje på en flok
sværdfisk, giver han signal, og så for-
søger skipperen, så forsigtigt og stille
som muligt, at manøvrere harpuneren
hen over fiskene. Når en fisk er fast,
springer knæksnorene, bøjen bliver
kastet over bord, og en mand i en
dorry bliver sat ud for at trætte
fisken. Skibet går videre, næste fisk
bliver harpuneret og næste igen, ind-
til der ikke er flere fisk, eller indtil
harpunlinerne langs sprydet er slup-
pet op. Så vendes skibet, og dorryerne
med mand og fisk bliver taget om
bord. Somme tider går jagten i time-
vis, og der må rejses en mast med et
flag på i dorryerne, for at skibet kan
finde dem igen. Det er klart, at under
et sådant fiskeri bør enhver form for
støj undgås.
HOLDER LIV I GAMLE MOTORER
Selve skroget på en New Found-
land skonnert, der vel nok er verdens
hurtigste sejlskib, er så velformet, at
det smyger sig lydløst gennem van-
det. For motorens vedkommende for-
talte skibsrederen mig, at man holdt
liv i de gamle motorer med direkte
træk på propellen, for at undgå den
tandhjulsudveksling, som alle moder-
ne, hurtiggående motorer anvender,
for at få propellen til at løbe et for-
nuftigt omdrejningstal. Han fortalte
mig, at sværdfiskene var særlig føl-
somme over for lyden fra disse tand-
hjul, der formodentlig går ud i vandet
med et ret højt svingningstal, idet
det store tandhjul jo er anbragt di-
rekte på propellerakslen. Muligvis
kunne en svingningsdæmpende ela-
stisk kobling, der som regel overfører
kraften gennem gummiklodser, gøre
god nytte.
I det hele taget må man vel sige,
at mange motorer er langt fra det
lydløshedsideal ar en maskine, som den
gamle hvalfangerkaptajn forlangte,
at hans maskinmester skulle få deres
dampmaskine til at leve op til.
Klaprende ventiler, stødende
tændinger, eventuelt tandhjuls-
trukne dynamoer og hurtiggående
skylleluftsblæsere o. s. v., må vel
være ting, der kan skræmme hav-
pattedyr og fisk, hvis disse er så
lydfølsomme, som mange mener.
I det mindste bør der, hvis sådan-
ne ting findes, gøres alt for, at
tandhjulene kan gå så lydløst som
muligt.
HARPUNGEVÆR TIL SÆLFANGST
Under krigen og lige efter, hvor vi
havde tunfisk i de danske farvande,
fangede jeg en del på krog og skød
også adskillige med mit harpungevær
fra en lille båd med en 4-takts motor.
I denne motor, der var bygget op over
dele fra Ford A automobilmotoren,
var det store tandhjul på knastaks-
len udført af kunststof og derfor lyd-
løst. Selv om jeg havde denne lille
motor i gang, kunne jeg meget ofte
føre tunfiskene så nær hen til mig,
at jeg kunne få dem til at bide på en
krog eller nå dem med harpunen.
Jeg skal senere i en speciel artikel
skrive om det norske Kongsberg har-
pungevær, der vel over en bred front
ikke blev nogen succes i Danmark.
Dette var dog så absolut ikke gevæ-
rets skyld, men må tilskrives, at så
få danske fiskere kunne ramme de
hurtige fisk fra en gyngende båd med
det temmelig hårdt stødende gevær.
Jeg har imidlertid set nok af grøn-
lændernes fantastiske skydefærdighed
til at være sikker på, at Kongsberg
geværet vil kunne blive et værdifuldt
supplement til de grønlandske fangst-
redskaber. Jeg har selv i Diskobugten
skudt en sæl med mit harpungevær,
og den ville uvægerligt være gået til
bunds, hvis vi havde givet den en
kugle i hovedet.
BLINKNING EFTER SKÆLLAKS
Efterhånden som det viser sig, at
der findes en del rigtige laks (skæl-
laks) langs Grønlands kyst, er det et
spørgsmål, om det ikke var et forsøg
værd at prøve på at fange dem på
samme måde, som man gør på begge
sider af Amerika, nemlig ved „trol-
imRK nipimik avKusårtitsivigalugo
pitsauvdluinartuvoK (nipe imåkut i-
ngerdlagångame silåinåkortumit pi-
ngasoriåumik sukanerussarpoK), tai-
måitumik kiavdlunit påsisinauva a-
ngatdlatit imarmiunut milumassunut
aulisagkanutdlo angisunut piniutigi-
sagåine ivkuloKångmerpåmik maski-
naicartariaKarmat.
sarpit aulåsångitdlat
KGH-me maskininspektøriussoK, u-
kiorpagssuarnilo arfangniutine ma-
skinalerisstlssarsimassoK uvavnut o-
KalugtuarpoK arfangniutip nålagå ka-
magdluinarKigsårtartoK kåvigtup sar-
pingmut atanera angnikinerpåmig-
dlunit sajugpilulerångat.
ling“, det er en slags „blinkning" eller
„dørgning", som det vel nærmest hed-
der i saltvand. Man anvender lange
stænger i begge sider for at få blin-
kene klar af skruevandet. Jeg tror,
det ville betale sig at sende en mand
over til de områder, hvor dette fiskeri
anvendes.
Når vi nu taler om lydløse motorer,
har vi fornylig modtaget et brev fra
vestkysten af Amerika, hvor en mand
har fundet ud af, at lavtryks 2-takts
motorer med direkte træk af propel-
len må være ideelle til „trolling".
Skulle jeg komme derover, skal jeg
skrive derom i A/G.
For nogen tid siden stod der en
velskreven og interessant artikel i de
danske fiskeriblade om forsøgsfiskeri
med forskellige agn efter hellefisk.
Forsøgene viste, at angmagssat var
langt det bedste, og at dansk hornfisk
var bidder af hellefisk overlegen. Det
undrer mig kun, at der ikke var for-
søgt med rejer, der vel nok er helle-
fiskens naturlige føde. Synes man, at
de kroge der anvendes, er for store til
at agne med rejer, må man vel kunne
anvende mindre kroge og lettere tav-
ser. Eventuelt må det vel kunne lade
sig gøre at sætte 2 rejer på hver krog.
J. Høfsgaard.
ilane Savalingmiut tikerårpéka, Su-
derømit arfangniartartorssugatdlar-
mata. arfangniutit ilait pisorKat Nor-
gemit pisiarisimavait, ajungitsumig-
dlo ingerdlagaluardlutik, uvdlut ila-
ne arferit KanigdlineK saperdluinaler-
dlugit, tåssame igeriarfigssamut Ka-
nigdlagtorneK ajornarsivigdlutik. tai-
maileriarmat Norgemut nalunaerasu-
arput ikiorsinausoralutik påsiniaiv-
dlutik. „misiligdlugo umiatsiåK amo-
riarsiuk, sarpilo Kasugtorsiménginer-
sut misigssordlugit, uvagut ilåne tai-
mailissornikuvugut", akissutisiput. u-
miatsiåK amuneKarpoK, åritdlume,
sarpé Kasugtorsimåput. sarpé suka-
terneKariarmata arferit Kaninåvig-
dlugit kingumut igssutalerpait.
sværdfiskinik piniartarnen
New Foundlandip kujatåne Nova
Scotiamilo aussaunerane aulisagar-
ssuit sværdfiskinik taineKartartut
nauligardlugit piniartarpait, tamåku-
lo nerpé akilersitdluardlugit tunine-
Kartarput. ildne Burinimit St. Johni-
mukardlunga ilaoKatigåra angut Hali-
faximut tingmissartoriartortoK, umi-
arssuårautine mardluk tåssunga per-
Kåmersimangmata sværdfiskinik
450.000-t 500.000-tdlo akornåne nale-
Kåsangatitaminik usivdlutik.
aulisagarssuarnik tamåkuninga pi-
niarneK ingerdlåneKartarpoK New
Foundlandimiut umiarssuårarssuinit
Kanganisaussunit. umiarssuårKat su-
jussarujugssuisa norpiånut inigssine-
Karsimassarput korit, tåssanilo nau-
ligtartuat inigssisimassarpoK, nauli-
garissartagait agsut takissarput, tu-
kåtdlo kalåtdlit tukåtut ilivdlune ka-
tagtartuvdlune. nauligkap noKutånit
alia amimut atavoK, sujussarssua a-
tuardlugo agdlunaussamik amitsumik
aulajangerssuserdlugo. aliata isuane
pugtaKumik avataicarpoK. nåparume
sujordlerme nåpartame Kinertuat i-
tarpoK. sværdfiskit atautsimortut ta-
kugångamigit Kinertuat kalerrisåri-
ssarpoK, umiarssuårKavdlo nålagåt
tamåt mianerssordlune nipikisårniar-
dlunilo KanigdlagtuilersarpoK nau-
lingniartumut Kulangersiniardlugit.
aulisagaK naulingneKarpat agdlu-
naussat alermut aulajangerssutaussut
kigtoraissarput avatardlo avåmut igi-
neKartardlune. angut umiatsiåmut i-
kititdlugo avalagtineKartarpoK nauli-
tamik Kasutitsiniartugssat. umiarssuå-
raK ingerdlarKigtarpoK aulisagkatdlo
nauligtaKåtårtuardlugit nungutserdlu-
git imalunit alitik nungutserdlugit.
tauva umiarssuårKap umiatsiait auli-
sagkatdlo pissariiWarsimassut kater-
ssulersarpai. taimatut piniameK ilåne
akunerpagssuit ingerdlåneKarsinau-
vok, umiatsiåtdlo nåparusertariaKa-
lersarput erfalassulingmik umiarssu-
årKamit ajornånginerussumik taku-
neKarsinaorKuvdlugit. tupingnångilaK
taimatut piniarnerme nipiliorsinau-
ssut tamarmik pinavérsårneKardlui-
nartarmata.
motoritorKat atugariuarpai
New Foundlandimiut umiarssuårait,
silarssuarme tigsiartautit sukanerssa-
rigunagait, ilusimikut sanavdluagau-
ngåramik imåkut nipaKångitdluinar-
tumik ingerdlasinåuput. rnotoré piv-
dlugit umiarssuautigdlip OKalugtupå-
nga, motorit Kanganisaunerussut ta-
måkunane atorneKartut, tamåkume
motorip kåvigtuanut atavigsumik sar-
pé avKuteKarmata, motorit nutåliat
sukanissunik kåvigtugdlit kigutau-
ssagdlitdlo atorumaneKångingmata.
motorit tandhjuligdlit nipiliornerat
sværdfiskit nujuarissorujugssungmå-
ssuk. tandhjulit angnerssåt sarpit av-
KutånitarpoK. Kularnångilardle kob-
lingit tasissartut atorneKarsinaugalu-
artut tamåko amerdlanertigut sarpit
avKutånit kåvigtumut gumminik iku-
tauteKarajungmata.
OKartariaKai’pordle motorit amer-
dlaKissut kigsautigissatut ivkuloKå-
ngitsigisinåungitsut, sordlo arfang-
niat nålagåta tåussuma maskinmeste-
riminut piumassarissåtut, motore ai-
lamik ingerdlassoK ivkuloKångmerpå-
mik ingerdlatitåsagå.
ventilit ivsuligitut, motorip ing-
nagtautåta KaertoKåtårnere, dyna-
mo imaxa kigutaussalingmik kå-
vigtumik ingerdlatineKartoK mo-
torimutdlo silainalersuissut suka-
Kissumik ingerdlassut avdlatdlo
milumassunik imarmiunik auli-
sagkanigdlo kalerrisinåuput, isu-
maKartoKarmåme umassut tamåko
malugssajaKissut. taineKartut ar-
dlånik atortoKaråine, sapingisamik
kåvigtut kigutaussagdlit nipikit-
dlisamiartariaKarput.
Kororton tukartalik
puissiniarnerme atusava?
sorssungnerssup nalåne kinguni-
nguagutdlo Danmarkip imartåne au-
lisagarssuit tunfiskinik taineKartartut
pissarineKarsinåuput, uvangalo ardla-
lialugssuit auliséumik Korortumig-
dlunit tukartalingmik pissarissarsi-
mavåka pujortuléråraK 4-taktilingmik
motorilik angatdlatigalugo. motore
tåuna bilit FORD A-p motorerå ila-
tigaK, kåvigtorssuaKardlunilo kigu-
taussalingmik knastakselimine savi-
miniungitsumik sanaussumik, taimåi-
tumigdlo nipaKéngitdluinardlune. mo-
tore tåuna mikissoK ingerdlatitdlugo
tunfiskit Kanigtuararssuångorsinau-
våka irarsorsaralo kitiniarsinångor-
tardlugo imalunit autdlaivdlugit nau-
ligsinångortardlugit.
kingorna norskit Korortuat tukaler-
tagaK Kongsberg ingmikut agdlauti-
giumårpara, tåuna Danmarkime ima-
torssuaK atorneKångilaK, kisiåne ko-
rortup nangmineK sananeKarneranik
tamåna pissuteKångilaK, pissutaugu-
narpordle Kavdlunåt aulisartuisa i-
kigtuinait kisimik aulisagkat sukaKa-
lutik ingerdlassartut umiatsiåmit au-
lassumit erKorsinaungmatigik Koror-
tumik såkortujaoKissumik tåussumi-
nga.
uvanga takorémikuvara kalåtdlit
Kanon igeriatdlarKigtigissut, Kularnå-
ngitsumigdlo autdla.it tåuna Kongs-
berg kalåtdlit piniutåinut ilaulersi-
naussoK iluamitauvdluartoK. uvanga
nangmineK Korortumik tukartaling-
mik puissinikuvunga Diskobugtime,
autdlaissaralo ingerdlåinardlune kivi-
simdsagaluarpoK auerdluinarmik aut-
dlaisimassuguvko.
kapisilingniartauscK nutaK
naluneKångilaK Kalåtdlit-nunåta si-
neriåne kapisileKartoK, aperKutauler-
sordlo tassa, misiligdlugo kapisiling-
niartoKarsinåunginersoK Amerikap
sineriåne kitdlerme kangitdlermilo
aulisartauseK atorneKartoK åssiliv-
dlugo. aulisariauseK tasamane ator-
neKartoK ingerdlåneKartarpoK umiat-
siåp saneråne igdlugtut Kissuit amit-
sut takisut iterKisiterdlugit aulisauti-
tait tåukununga atassut kaligdlugit
umiatsiåp sarpisa Kalaliornerisa ava-
tånititdlugit. isumaKarpunga angumik
taimatut aulisarfiussumut påsiniaisit-
dlugo autdlartitsinigssaK ingminut a-
kilersinauvdluåsassoK.
motorit ivkuloKangitsut OKaluseri-
vavut, Kanigtukutdlo Amerikap kimut
sineriånit agdlagarsivugut nalunaeru-
tigineKardlune angutit ilåta påsisima-
gå motorit 2-taktigdlit sarpinut avKu-
titagdlit kåvigtuanut atavigsunik, ta-
måkulo aulisariautsimut sujuliane
taineKartumut atusavdlugit nalerKut-
dluinartut. AmerikaliarKisaguma ta-
måko pivdlugit ATUAGAGDLIUTI-
Tigut agdlautigissaKarumårpunga.
ungasigpatdlångitsukut Kavdlunåt
aulisarnermut atuagagssiéine agdlau-
tigineKarpoK åssigingitsunik neKitser-
dlune KaleralingniarneK. misiligai-
nerne påsineKarsimavoK angmagssait
naKitaralugit pitsaunerpåjussut, åma-
lo Kavdlunåt hornfiské neKitaralugit
Kaleralingnit avgugkanit pitsauneru-
ssut. tupigivarale rejenik neKitserdlu-
ne misilissoKarsimångingmat, tamå-
kume Kaleragdlip inussutiginerugu-
narmagit. isumaKartoKarpat Karsor-
sat Kaleralingnut atorneKartut angi-
vatdlåKingmata rejenik neKitserne-
Karsinåungitsut, aj ornångivigsumik
mikinerussunik KarsorsalissoKarsi-
nauvoiK, imaKalo rejet mardluk Kar-
sorsame atautsime atorneKarsinauga-
luarput.
J. Højsgård
r (*?£gg§S ..iTthprJl1
^HO HOULBER IULBERG G pølsil piniarfarniakit
imarmiunik milumassorniutit
motore ivkulugtoKåsångitdlat
imarmiunik milumassunik aulisagarssuarnigdlo piniarnerme
motorit sapingisamik nipiliungitsut atortarianarput — Koror-
tut tukartagdlit puissiniutåusåpat? — Karsorsanik kaligdlune
kapisilingniarneK — angmagssat Kaleralingnut nenitat pitsau-
nerssarait
14