Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1880, Qupperneq 19

Skírnir - 01.01.1880, Qupperneq 19
ENGLAND. 19 greina, heldur og sæmd og heiíiur — og þá sá sjerílagi, sem þeir hafa haft af stjórn landsins, margvíslegum framkvæmdum og JrifnaSi, sem þróast og vex ár af ári. Til að gera l)etta ljósara, Jykir oss vel til falliB aS herma nokku?) úr fundarræSu kunnugs manns, Hunters doktors, en hann er forstjóri landshagsdeildar- innar í enu indverska stjórnarráSi. Hann byrja&i mál sitt meS t>ví, ah stjórn Breta á Indlandi yrSi aS meta eptir því einu, sem þeir hefSu þar afrekaS fólkinu í hag og þarfir, og segir síSan: «1 tíu ár samfleytt hefi jeg hvern vetur ferbazt um öll lýSskyldulönd vor (12 ab tölu) á Indlandi, og mjer kom opt í hug, hvaS indverskum manni, sem hefSi lifaS á öndverSri 18. öld, mundi verSa aS orSi, ef hann sæi þau stakkaskipti, sem ætt- land hans hefir tekiS. Fyrir sjónir hans yrSi aS bera: frjóf- samt akurland, svo telja mætti mörg þúsund ferhyrningsmílna, þar sem áSur hefSi allt veriS vaxiS krækluskógi, eSa annaS óræktarsvæSi —, hollar og þriflegar borgir, þar sem áSur voru fen og pestnæm foræSi —, fjöll klofin til vega og járnbrauta — ár meS brúm og baklcastíflum, sem áSur höfSu svo opt hfaupiS á byggSir til stórtjóna. Hitt mundi þó vekja mesta fur&u, aS sjá hvernig öllum er nú óhætt, hvernig þeir búa í friSi og griS- um og góSum samskiptum hverir viS aSra, sem fyrrum áttu aS eins saman ófriS og illdeildir. AlstaSar tiggja ferSabrautir, járn- vegir og frjettaþræSir, sem tengja löndin saman, alstaSar finnast spítalar, dómar og skólar.« SíSan minnist hann á öldina á undan, og getur þess, aS á 23 ára bili hafi fjandaher (frá 20 til 200 þúsunda) streymt sex sinnum inn á Indland aS land- norSan eSa útnorSan, og gert þar óheyrilegan usta meS rónum og morSum. Einni af þeim innrásum hafi stýrt einhver róstu- dótgur frá Persíu, en hann hafi einn dag frá morni til hádegis látiS höggva 8000 manna — þar á meSal konur og börn — á strætunum í Delhí. A líkan hátt hafi strandbygSunum veriS hætta búin af víkingum og þeirra strandhöggi og landgöngum. ViS slíku væri ekki tengur hætt, svo hefSu Englendingar fyrir sjeS, og sumstaSar hefSu þeir variS meira enn öllum landstekjunurn til aS eySa villidýrum. þeir hefSu kennt landsbúum teyrkju, og til bennar væru nú hafSar 13,000 Q mílur, og hefSi Indland af o*
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.