Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1880, Qupperneq 106

Skírnir - 01.01.1880, Qupperneq 106
106 RÚMENÍA. kvab mikiS í hnfi, Jar sem stórveldin hefSu einmitt skilib til jafnrjetti fyrir Gybinga, er þau kvábu á ríkisforræSib. En því vjek þó undarlega vib, er stjörnin lagbi ekki sjálf fram frumvarp til nýmælanna, en ljet þab koma undir J>ingib. Abalmálib var þó, sem allir vissu, ab sú grein (7da) ríkislaganna skyldi af tekin, sem skildi Gybinga undan jöfnum þegnrjetti vib kristna menn og bannabi Jieim ab eignast jarbir í Rúmeníu, og nú vildi stjórnin vita. hvab meiri hlutinn vildi iáta koma í stabinn ebur af hendi rakna. {>ab varb þó miklu minna, enn hún mun hafa vænzt, og þegar Bratianó, stjórnarforsetinn, reyndi ab bæta úr skák og kom fram mei uppástungur sínar til ab komast því nær, sem til var skilib í Berlín, var þá öilu hrundib, en 2/a atkvæba hlutu ab fylgja máiinu til framgöngu. Hann sagbi þá af sjer stjórninni, en er hinir gátu ekki komib rábaneyti saman, ljet hann ab bæn jarlsins og hjelt sæti sínu, en tók í stab sumra hinna eldri nokkra ena helztu úr mótstöbufiokkinum, og abra sem mest orb höfbu á sjer fyrir hyggindi og skörungskap. Sá hjet Bóerescó, sem tók við utanríkismálum, en hafbi ábur áunnib sjer gott lof fyrir þann verzlunarsáttmála, sem hann gerbi fyrir hönd Rúmena vib Austurríki. {>etta var í síbara hluta júlímánabar, og nú var þingræbunum frestab mánabartíma, ab menn gætu, sem sagt var, "áttab sig betur á málinu». þab bar og til, ab stjórnarforsetinn varb heilsulasinn og leitabi sjer lækninga erlendis. Bóerescó tókst nú ferb á hendur til höfubborga stórveldanna, og fann þá ab máli, sem mestu rjebu, eba hölbingjana sjálfa, og taldi fyrir þeim vand- kvæbi Rúmena. þó hvervetna væri stirblega undir mál hans tekib, verbur ekki betur sjeb, enn ab stjórnarskörungar stórveldanna hafi fengib af hans framburbi betra skyn á, hvernig málib var vaxib, og ab þab var meira vanda háb, enn þeir kunna ab hafa ætlab í fyrstu. Vjer bendum á þab helzta. Fyrst er óbeit allrar alþýbu manna á Gybingum, og þab í öbru lagi, sem Rúmenar kveba til hennar bera — þó trúarmunurinn sje undan skilinn. Rúmenar segja, ab Gybingum bafi orbib þab lagib hjer sem víbar, ab hafa abra menn fyrir fjeþút’u sína meb okri og mangaraskap; þeir eigi í sumum borgunum (t. d. í Jassý) fleiri hús enn hinir kristnu menn, en hafi gert mestan hluta jarbeiganda, bæbi stórbændur og abra,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.