Eimreiðin - 01.01.1935, Blaðsíða 140
128
RITSJÁ
KIM.nl:
KIÐl>'
livœðið Sommerdag, svo að mönuum gcfist kostur á að sjá, livernig l>essl
íiíkomandi iandans byltir sér með móðurmál sitt, i órimuðu Ijóði:
Bölgerne pjasker mod Land
som liundrede kaade Rondepiger,
der er kommet cyclendc langs Stranden
og pludselig liar faaet Lyst til at kade.
De liar smidt alt Töjet,
og nu ligger de i en lang Række paa Ryggen i Havstokken
og sparkcr med Renene
og hujer ellevilde.
Længere ude svömmer nogle af dem under Vandet
og faar det til at glitre i tusinde Smaahölger.
Engang imellem kommer der en Arm op
eller en lang livid Ryg.
Det er Bölgerne, der hryder over Revlerne.
Xu hliver de trætte
og een efter een hohler de op med at sparke
og strækker sig op af Vandet, saa de dunkelklare Draaher
staar i Kaskader ned ad dem.
Der er hlevet stille rundt om, tordenstille.
Himlen er dyht sortcblaa,
og Havet lægger sig lielt,
efterliaanden som de kravler ud af det.
De er tause og trykkede, mens de klæder sig paa
i de blomstrede Bomuldskjoler.
Det er l>egyndt at lyne i Hörizonten og buldrc svagt.
Men saa gaar der Hul paa en Sky.
Prik, prik, prik lives Havet op af sin Dös.
Smaa runde Clruber hores ned i Vandspejlet
og glattes ud og kommer et nyt Sted.
Pigerne hliver pjaskvaade i Löhet af ingen Tid.
Men de kan godt lide, at der er noget,
der trykker sig ind til dem,
selv om det blot er en vaad Kjole.
Benene gaar paa dem.
So-
5.
De maser sig viderc paa Cyclen,
böjede fremad,
hujende og ellevilde.