Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.01.1969, Qupperneq 35

Tímarit lögfræðinga - 01.01.1969, Qupperneq 35
kemur í Ijós, að fyrrgreindu ákvæðin nefna vátryggðan ekki sérstaklega, en í síðargreindu ákvæði segir aftur á móti svo: „ .. . er vátryggður hefur valdið vátryggingar- atburðinum í ölæði ...“. I Danmörku hefur verið talið, að það að ákvæðið nefnir aðeins vátryggðan sjálfan beri ekki að skýra svo, að lögin útiloki, að verknaður ann- arra geti haft sömu áhrif gagnvart félaginu.15 (Sjá þó Schaumburg í UfR 1959 B, bls. 243 og NFT 1968, bls. 148—9). 4.5. Nánar um gildi ölvunarákvæðisins að lögum. Að íslenzkum rétti virðist ekkert vera því til fyrirstöðu, að félagið takmarki ábyrgð sína (a. m. k. að einhverju leyti), þó að vátryggingaratburðurinn verði vegna ölvun- ar einhvers annars ökumanns en hins vátryggða bifreiðar- eiganda, svo framarlega sem ökumaðurinn notar bifreið- ina ekki í algeru heimildarleysi. En spurningin er sú, hvort setja beri þessum undanþágurétti félagsins ein- hverjar frekari skorður. Hérna koma til greina ýmis þau sjónarmið, sem greind hafa verið hér á undan, þegar rætt var um undantekningarákvæðið um stórkostlegt gáleysi. En réttarstaða félagsins hlýtur hér að vera sterkari gagn- vart vátryggðum, vegna hinna skýru orða d-liðs 10. gr. húftryggingarskilmálanna. Fram er komið, að dómvenja í Danmörku sker ekki úr um þetta og ekki munu æðstu dómstólar í öðrum norrænum ríkjum hafa fjallað um tilvik, sem eru alveg sambærileg. Ýmislegt mælir með 15 Um þetta segir svo í frumv. að dönsku VSL. (,,Udkast“, bls. 53): „Reglerne i §§ 18, 19 og 20, 2det Punktum, handler kun om det Tilfælde, at det er den sikrede selv, der frem- kalder Forsikringsbegivenheden. I hvilket Omfang Handlin- ger, der foretages af andre, bþr virke præjudicerende paa sikredes egen Stilling, er meget tvivlsomt". Hér athugist, að það sem í frumv. segir um 2. málsl. 20. gr, á aðeins við um ákvæði 20. gr. um ölvun, vegna þess að lokaákvæði hennar um 5% frádrátt var bætt inn í lögin við afgreiðslu þeirra í þinginu, sjá Bentzon — Christensen, bls. 127. Sbr. að öðru leyti Bentzon — Christensen, bls. 122. Tímarit lögfræðinga 29
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.