Ritmennt - 01.01.1999, Side 36

VETURLIÐI ÓSKARSSON
RITMENNT
son arbejdede for oprettelsen af Det danske
Bibelselskab i 1814 og Det islandske Bibelsel-
skab áret efter. Værket er en præsentation af Det
engelske Bibelselskab, hvori selskabets historie
fra dets oprettelse i 1804 gennemgás og de lande
nævnes, hvor selskabet har stáet i spidsen for
nyudgaver af Biblen og Det Ny Testamente.
Bogens sidste værk er „Nockrar Hvg-hreyste-
legar Harma-Tavlvr, Efter Agætan Mann Gvþ-
mvnnd Sigvrdarson, Uestan fra Ingiallds Hole a
Snæfells Nese , trykt i Kobenhavn áret 1755.
Værket er et mindeskrift, som Eggert Ólafsson
(1726-68), naturvidenskabsmand og en af 1700-
tallets storste islandske digtere, skrev og udgav
om sin morbroder og fosterfader, sysselmand
Guðmundur Sigurðarson, som dode i 1753.
Bogen stammer fra den tyske diplomat og
teolog Christian Carl Josias von Bunsens bog-
samling. Bunsen (1791-1860) studerede islandsk
og dansk sommeren og efteráret 1815 i Koben-
havn, bl.a. hos professor Finnur Magnússon. Han
ser dog ud til at have opgivet de nordiske studier
kort efter opholdet i Kobenhavn. Senere blev han
Preussens ambassador i Rom, Genf og London.
Bunsen var en lærd mand og skrev bl.a. om teo-
logi, jura, egyptologi og sprog. Han var ogsá en
stor bogsamler. I áret 1883 gav Bunsens son alle
sin fars boger til biblioteket ved Die Alte Lan-
desschule i Korbach. Blandt bogerne var der
nogle islandske trykte boger, bl.a. en udgave af
eddadigtene fra 1787, Kristni saga fra 1773,
Snorra Edda pá engelsk og Rasks islandslce gram-
matik pá engelsk.
32