Ritmennt - 01.01.1999, Blaðsíða 35

RITMENNT
ÍSLENSK BÓK í ÞÝSKU BÓKASAFNI
Resumé
I artiklen omtales en lille bog som tilhorer
biblioteket ved Die Alte Landesschule i Korbach
i Tyskland. Bogen er et samlebind som bl.a.
indeholder et hándskrift af „Hálfdanar saga
gamla og sona hans", en pseudo-fornaldarsaga fra
omkring ár 1800. I et af sagaens seksten kendte
hándskrifter stár folgendc bemærkning: „Denne
saga er opdigtet af salig sysselmand J. Espólín, og
rnange har i begyndelsen troet, at den var et old-
slcrift, mens andre har benægtet det, indtil han
selv vedgilt at have forfattet den helt fra grun-
den." Forfatteren Jón Espólín (1769-1836) var
sysselmand i Skagafjörður og forfatter til mange
historiskc arbejder. Eftersom Jón havde undladt
at sætte sit navn under sagaen, skabte den nogen
forvirring i lærde kredse, da en afskrift af den
fandt sin vej til Kobenhavn i 1812 eller 1813. -
Espólín er sandsynligvis ogsá forfatter til „Sagan
af Huld drottningu hinni rílui" og evt. ogsá til
pseudo-islændingesagaen „Hrana saga hrings",
Desuden har Espólín skrevet en roman, som
aldrig er blevet udgivet, „Sagan af Árna ljúfling
yngra". Den synes pávirket af oplysningstidens
romaner.
Hálfdanar saga er et papirhándskrift pá 48
upaginerede blade, skrevet af én skriver med en
pæn latinsk kursivskrift. Historien beskriver i
hovedtrækkene to slægtled af en norsk hov-
dinge- og kongeslægt i forliistorisk tid. Hálfdan
er son til lcong Hringur i Hringaríki i Norge. Han
drager som tiárig pá vikingetog efter at have
dræbt sin jævnaldrende fætter. Hálfdan rejser
bl.a. til Orknoerne, Gotland, Frisland og Rusland
og slás med vikinger, konger og bersærker. Han
gifter sig med en datter til kongen af Hólmgarð-
ur (Novgorod) og fár med hende ialt 18 sonner.
Fætterdrabet i sagaens forste lcapitel er begyndel-
sen til et langt uvenskab mellem slægtninge, der
gár igennem nærmest liele sagaen som en rod
trád. Historien ser ud til at være bygget op om-
lcring to lcorte afsnit i det islandslce lcongesaga-
hándskrift Flateyjarbólc, som blev kompileret
kort for ár 1400. Fra 1600-talet befandt hánd-
slcriftet sig i Danmark. Eftersom dets indhold
forst blev trykt i árene 1860-68, má man antage
at Espólín liar brugt en af liándslcriftets mange
senmiddelalderlige afskrifter som lcilde. - Det er
ábenbart, at forfatteren ogsá har tænlct pá andre
værker fra den oldislandske litteratur, selvom
det lcun sjældent er lylckedes for ham at hæve
sine paralleller op over en lavmælt genlyd fra
dem.
Efter liándslcriftet folger i bogen fire islandslce
smáslcrifter fra árene 1755-1815, alle af meget
forslcellig oprindelse.
Det forste af disse er „Utleggíngar Tilraun af
Gellerts Qvædi, er lcallast Sá Kristni, ásarnt Vid-
bætir eptir sarna", trylct i ár 1800 pá gárden Leir-
árgarðar pá det vestlige Island, lrvor der i árene
1795-1814 var et tryklceri, ejet af det af oplys-
ningstidens ánd inspirerede Landsuppfræðingar-
félag. Værlcet er en ret fri oversættelse af den
tyslce digter C.F. Gellert's (1715-69) digt „Der
Christ" fra 1754. Gellert var en af de mest lcend-
te tyslce forfattere pá Island omlcring 1800. Over-
sætteren, Þorvaldur Böðvarsson (1758-1836), var
i árene 1792-1804 skoleinspelctor for Thorchilli-
us-slcolen for forældrelose born pá gárden Hausa-
staðir pá Álftanes i nærheden af Reylcjavílc. Þor-
valdur var en virlcsom salmedigter, hvilket 61
salmer af liam i den islandslce salmebog fra 1801
bevidner.
Derefter lcommer „Lærdooms Listernar a
Golgatha under JEsu Krosse, edur þær helgudu
Lærdooms Lister. Framsett i einum Draume,
hvar Lærdooms Listernar lcoma ad tilbidia under
Krossenum", en oversættelse fra dansk ved en
Ásmundur Einarsson, trylct i Kobenhavn 1768.
Værlcet var oprindelig forfattet pá tysk af en
anonym forfatter og trylct i Dresden áret 1762.
Om oversætteren, som enten var soldat eller
bogtrylclcer, vides nærmest ingenting. Sandsyn-
ligvis har han arbejdet for grev Otto Thott, Dan-
marlcs storste bogsamler i 1700-tallet, som han
tilegner værket.
Det tredje smáslcrift er „Fáein Ord um Upp-
runa og Utbreidslu þeirra svo lcölludu Biblíu-Fé-
laga", trykt i Kobenhavn i 1815. Forfatteren er
Skotten Ebenezer Henderson, fra 1831 professor
i teologi og orientalske sprog i London. Hender-
31