Ritmennt - 01.01.1999, Qupperneq 59

RITMENNT
ÞORGEIR í LUNDINUM GÓÐA
Resumé
Þorgeir Guðmundsson var fodt pá Ólafsvellir i
Skeiðar den 27. december 1794. Han var discipel
pá skolen pá Bessastaðir og blev student fra den i
foráret 1814. De næste fire ár opholdt han sig pá
Viðey hos Magnús Stephensen men sejlede til
Kobenhavn i 1818 og ville læse ved det kirur-
giske akademi i Kobenhavn. Han skiftede studi-
um og blev immatrikuleret ved Kobenhavns
Universitet den 18. oktober 1819. Efter de
præliminære eksaminer læste han teologi og tog
embedseksamen i efteráret 1824. Næste forár
sejlede han hjem til Island pá en kort tur og sá
aldrig sit fædreland efter det. Han var da forlovet
med en dansk pige, Marie Langeland, og giftede
sig med hende den 24. maj 1828.
I sine studieár deltog Þorgeir alctivt i det is-
landske foreningsliv i Kobenhavn. Han blev
medlem af Kobenhavnsafdelingen af Det Island-
ske Litteraturselskab den 30. marts 1821, og der
fik han hurtigt forskellige tillidsposter. Ved
siden af dem arbejdede han sammen med to
andre med udgivelsen af oversættelsen Leidai-
vísii til ad lesa hid Nýa Testament, og det blev
begyndelsen til hans karriere som udgiver pá
egne vegne. Dernæst udgav han biskop Jón
Vídalíns Postil sammen med Gunnlaugur Odds-
son og pádrog sig dermed Magnús Stephensens
uvilje. Postillen udkorn i 1827 og 1828 og igen i
1838. Áret efter udkom en oversættelse til is-
landsk af J.P. Mynsters Betiagtningei ovei de
chiistelige Tioeslæidomme af Fjölnismændene
Brynjólfur Pétursson, Jónas Hallgrímsson og
Konráð Gíslason. Skriftet blev udbredt pá Island,
og Þorgeir udgav det igen i 1853. Af andre
betydningsfulde oversættelser som Þorgeir
havde noget med at gore, ltan nævnes Miltons
Paiadise Lost oversat til islandsk af Jón Þorláks-
son pá Bægisá som blev udgivet af ham og Þor-
steinn Helgason i 1828. Endvidere udgav Þorgeir
sammen med Baldvin Einarsson tidsskriftet Ai-
mann á Alþingi.
Þorgeir Guðmundsson var en af stifterne af
Det kongelige nordiske Oldslcriftssclskab og del-
tog aktivt i dets udgivelsesvirksomhed de forste
ár. I sommaren 1827 tog han for det til Sverige
for at undersoge hándskrifter og bidrog stærkt
ved udgivelsen af de forste seks bind af Poin-
manna sögui, og desuden bidrog han til bind 11.
Endvidere udgav Þorgeir og Þorsteinn Helgason
to bind íslendinga sögui for selskabet. Desuden
bistod de C.C. Rafn med udgivelsen af Foinald-
aisögui Noiðuilanda. I begyndelsen af 1831
begyndte en voldsom fejde i Oldskriftsselskabet
mellem Rasmus Raslt og Baldvin Einarsson pá
grund af en anmeldelse af Rafns oversættelse af
Jómsvíkinga saga og Knytlinga saga. Fejden forte
til at Þorgeir trak sig fuldstændig tilbage fra
selskabet. Inden da var han blevet valgt til for-
rnand for Kobenhavnsafdelingen af Litteratur-
selskabet og havde dermed desavoueret professor
Finnur Magnússon. Dette forte til partidannelser
og sammenstod, men det lykkedes hurtigt
Þorgeir at gyde olie pá vandene. Samtidig med at
Þorgeir overtog formandskabet i Kobenhavns-
afdelingen af Litteraturselskabet, begyndte Björn
Gunnlaugsson opmálingen af Island bekostet af
Litteraturselskabet. Efter opmálingen fulgte
udarbejdelsen af kort bekostet af selskabet, og
det blev Kobenhavnsafdelingens opgave at stotte
det arbejde. Landmáling og udarbejdelse af kort
blev sáledes selskabets hovedopgaver de ár
Þorgeir var formand. Ikke desto mindre blev der
arbejdet med udgivelser for selskabet, og den
vigtigste var Jón Þorláksson pá Bægisá's oversæt-
telse af Klopstocks Messias der udkom i 1838.
Ved siden af forenings- og udgivelsesarbejdet
underviste Þorgeir. I slutningen af 1827 blev han
ansat som lærer ved soetatcns drengeskole i
Kobenhavn og endte som overlærer der. Desuden
blev han kapellan ved Holmens Kirke i 1830 og
kateket ved kirken i 1835, og den 1. januar 1839
blev han sognepræst i Gloslunde og Græshave
sogn pá Lolland.
Den 26. april 1839 blev der holdt en afskeds-
fest for ham hvor der blev sunget tre digte af
Jónas Hallgrímsson. Ét af dem var tilegnet Þor-
geir, og det har levet pá det islandske folks læber
til denne dag.
Det blev en stor omvæltning i Þorgeirs liv at
blive præst pá Lolland. Forbindelsen til den is-
55