Læknablaðið - 01.06.1963, Qupperneq 33

LÆKNABLAÐIÐ
59
domid (Giroud etal. 1962; Spen-
cer 1962). Pá den anden side
foreligger meddelelser om, at
en række farmaka som penicil-
lin, hydrocortison, salicvlsyre,
sulfonamider, streptomycin og
imipramin (Tofranil (R)) un-
der visse omstændigheder kan
have teratogen virkning i dyre-
forsög, uden at dette er nogen
sinde hlevet pávist hos men-
nesket (Baker 1960; Kállén
1963; Leader (i Lancet) 1963).
Om nye lægemidler.
Den farmaceutiske industri
fremhringer hvert ár talrige
stoffer med potentielle terapeu-
tiske egenskaber. En stor del
af dem er i dyreforsög enten for
svagtvirkende sammenlignet
med de stoffer, som allerede
er kendte, eller for toksiske og
kommer derfor aldrig udenfor
fabrikkernes laboratorier, mens
der hos en mindre del findes
mærkbare farmakodynamiske
virkninger forenct med ringe
toksicitet. Enkelte stoffer i den-
ne sidste gruppe anses for at
være sá lovende, at de eventuelt
udlages til videre forsög i dyr
samt til preliminær klinisk af-
prövning og vil, dersom intet
taler derimod, kunne godkendes
som lægemidler.
Det vigtigste erfaringsmate-
riale angáende nye lægemidler
indhöstes imidlertid af læger og
dvrlæger i almen praksis og pá
hospitaler. Jawetz (1954) har
pá skematisk máde afbildet de
typiske faser i den kliniske vur-
dering af et nyt lægemiddel
(fig. 1). I begyndelsen modtages
stoffet med begejstring (disco-
De typiske faser i den kliniske vurdering af et nyt lægemiddel (ef-
ter Jawetz 1954).