Húnavaka - 01.05.2016, Side 151
H Ú N A V A K A 149
Í hillunni ofan við
kompurnar stendur hún
keik bókin ágæta sem
Tryggvi Gíslason tók
saman og heitir Orð í
tíma töluð. Íslensk til-
vitnanabók, frá Máli og
menningu árið 1999,
bók sem ekki bara ætti
að vera til á hverju
heimili heldur beinlínis
að vera innan í hausn-
um á hverjum einasta
manni. Þarna segir á
síðu 405 eftirfarandi um
orðatiltækið Punkturinn
yfir i-ið:
„Orðin koma fyrir í mörgum Evrópumálum, s.s. dönsku „Prikken over
i´et“, frönsku „Les points sur les i“, ensku „ Do the i´s and cross the t´s“. Orðin
eiga rætur að rekja til þess að gríski stafurinn i, iota, var notaður í skrift í
Evrópu um langan aldur en yfir þeim staf er enginn punktur. Þegar latneska
stafrófið ruddi sér til rúms þurftu menn að muna eftir að setja punkt yfir i-ið,
til að fullkomna skriftina.“
Þetta mikilvæga smáatriði er gott að hafa hugfast, þegar mjúkmál letin
freistar manns að hlaupa frá verki og fara í pásu rétt áður en því er fulllokið.
Það væri lítil kurteisi að strunsa framhjá Kvæðum Eggerts Ólafssonar frá
1832 í bókahillunum án þess að líta við. Eggert gaf kvæðum sínum gjarnan
mörg nöfn og ritaði formála að hverju þeirra og mikið af neðanmálsgreinum.
Þetta gerði hann til að lesendur misskildu ekki kvæðin og þetta hefði Steinn
Steinarr betur gert líka þegar hann orti Tímann og vatnið. Á síðu 38 er kvæði
sem heitir Múnadar-Dæla eður Bónda-Líf og Lands-elska. Í formála er tekið
fram að kvæðið sé: „um það hvörnig góðir bændr kunni að lifa glaðir og vel
ánægðir og hafa allskonar nægtir á Íslandi“. Síðan hefst kvæðið, eitt hundrað
vísur með 227 neðanmálsgreinum. Þar er nú ekki vællinn sem maður les
stundum í Bændablaðinu, heldur segir Eggert fullum fetum í elleftu vísunni, að
það sé svo eintóm nautn að stunda landbúnað á Íslandi að bændur kæri sig
bókstaflega ekki um að verða ríkir af því, sem skýrir margt. Fimmtugasta og
fimmta vísan:
Lystugt er úti´ að vera á vori,
veðrið fagurt, en sólin skín;
ærnar jarmandi, fær og forinn,
fuglasaungurinn aldrei dvín;
fiskar upptaka´ og firrtir hrygð
forvitnast ætla´um landsins bygð.
Hilla á norðurveggnum með húnvetnskum sagnaþáttum,
dansandi dervisa, fáklæddri gyðju úr Tyrklandi og Don
Kíkóta.