Húnavaka - 01.05.2016, Side 179
H Ú N A V A K A 177
Hann sá um nýsmíði og viðgerðir í Stykkishólmi til nokkurra ára og kom
meðal annars að stofnun Skipavíkur hf. þar á staðnum.
Ólafur trúlofaðist Guðrúnu Margréti Ólafsdóttur en hún lést 1959 af
völdum veikinda. Hann kvæntist Guðmundu Sigurbrandsdóttur, f. 1943,
d. 2015, þann 27. desember 1962 og hófu þau búskap í Stykkishólmi, þar sem
börnin þeirra fjögur fæddust en þau eru: Kristján
f. 1963, kvæntur Fjólu Lýðsdóttur, börn þeirra
eru þrjú. Guðrún Margrét f. 1965, gift Hjálmari
A. Sigurþórssyni, þau eiga tvo syni. Víðir f. 1966,
kvæntur Sigurbjörgu Bjarnfinnsdóttur, hann á
þrjár dætur. Guðmunda f. 1968, gift Sigurði
Berntssyni, þau eiga tvö börn.
Árið 1970 var Ólafur ráðinn til Skipasmíða-
stöðvar Guðmundar Lárussonar hf. á Skagaströnd.
Hann sá um verkstjórn við smíði eikarbáta og
síðar trefjaplastbáta en fyrirtækið var frumkvöðull
í þeirri smíði. Síðar starfaði hann hjá Mánavör hf.
og sá um slippinn meðfram almennri smíðavinnu.
Ólafur var fljótur að tileinka sér nýjungar bæði í
starfi og áhugamálum, hann hugsaði í lausnum. Hann var óhræddur við að
taka að sér stór verkefni og var ætíð liðlegur að ráðleggja mönnum um bygg-
ingar og verklegar framkvæmdir.
Einkunnarorð hans voru: „Ef hægt er að rífa þetta í sundur er hægt að
skrúfa þetta saman aftur.“
Ólafur var sagnamaður og skemmtilegur sögumaður. Oft byrjaði hann
frásögn á: „Einu sinni í Hólminum“ og svo sagði hann sögur af bátum og
mannlífi. Börnunum fannst spennandi að heyra kynngimagnaðar draugasögur
þar sem draugarnir lifnuðu við. Það sem einkenndi hans sögustíl voru þagnir,
hann gerði málshlé, saug upp í nefið og hélt svo áfram. Hann hafði gaman af
alþjóðlegum fróðleik, las ævisögur, reyfara og þjóðsögur.
Heimili hjónanna stóð ætíð opið fyrir vini barnanna, gesti og gangandi.
Ólafur var einn af stofnendum hestamannafélagsins Snarfara og hélt hesta
í Óseyri við Hrafná. Eftir að aldurinn færðist yfir ferðuðust hjónin víða um
landið á húsbílnum sem þau höfðu mikið dálæti á.
Hann var meðalmaður á hæð, snaggaralegur og sérstaklega lipur. Hann var
glaðsinna, greiðvikinn, vinalegur og hafði ríka réttlætiskennd.
Ólafur andaðist á Sjúkrahúsinu á Akureyri. Útför hans var gerð frá Hóla-
neskirkju á Skagaströnd þann 18. apríl. Jarðsett var í Spákonufellskirkjugarði.
Sr. Bryndís Valbjarnardóttir.