Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 17

i5
Regeringen udtalt Ønske, — i denne Forestilling anføres
som den nærmest liggende Hovedgrund til Landets
uimodsigelige Nedgang paa alle Omraader: Guds ret-
færdige Vrede og forskyldte Straf! Endvidere nævnes
her som en af Grundene det »Landprang og Hjemme-
køb«, som Islændingene med saa stor Frækhed siges at
drive stik imod Lands Lov og Ret. Men naar Amtman-
den anfører, hvad han kalder »Landprang og Hjemme-
køb« blandt'Regeringens Ulykker, da er det mere end ty-
deligt, at han regner Monopolhandelen blandt de Velsig-
nelser, som især skal befordre Landets Fremgang og
Lykke. Man véd ogsaa, at Amtmand Muller stod i Led-
tog med Monopolhandelens Indehavere. I Stedet for efter
Evne at støtte Befolkningens berettigede Bestræbelser
for at faa det tunge Handelsaag afkastet og bedre Tilstan-
de indført, gjorde han sig al mulig Umage for at faa
alle de Paabud skærpet, der gik ud paa at gøre det umu-
ligt for de indfødte at søge Hjælp i Nøden hos hinanden
indbyrdes — eller at veksle deres Varer mod andre højst
uundværlige hos andre end de autoriserede Købmænd.
End ikke naar disse Nødvendighedsartikler var udsolgt
i Handelen, eller paa den Tid Købmændene slet ikke var
i Landet, og deres Kramboder og andre Udsalgssteder
holdtes tillaasede, kunde den mægtige Amtmand finde sig
i den mindste Forsyndelse mod Købmændenes Pri-
vilegier. I nævnte Indberetning belærer Amtmand Mul-
ler Majestæten om, at Agerdyrkning er og maa være
umulig i Island, da Landet er en 0, men Havet volder
Kulde! Han udtaler ogsaa, at Vejrforholdene med hvert
Aar forværres, saa at der snart ikke er mere end 6 af Aa-
rets 52 Uger, hvor der kan være Tale om Varme. Og at
han indser godt Ønskeligheden af, at Islændingene kunde
drive Hvalfangst under Grønland, da dette kun ligger
40 Mil borte, men der er en slem Hage derved: Vaar-