Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 19

i7
dan Bønskrivelse til Danmarks Riges Dronning uden
hans, Amtmandens, Tilladelse, beordrede han øjeblikkelig
Sagsanlæg mod den uheldige Kirkens Tjener. Stedets
Sysselmand, Magnus Hromundarson, fik det Hverv at
besørge Stævningen og en Kopi af denne, bekræftet af
Stævningsmændene, tilstillet Præsten. Imidlertid var
Amtmandens Navn under Kopien fejlskrevet. Der stod
Kr i an i Stedet for Kristian; men »Kria« er det
islandske Navn for en Terne. Heraf tog Præsten Anled-
ning til kort og godt at afvise Stævningen med den hu-
moristiske Motivering, at han aldrig havde haft noget
udestaaende med den Fugl. Da dette forebragtes Amt-
manden blev han meget vred. Han overdrog Sagen —
som siden er blevet kendt under Navnet »Kriu-mål« eller
»Terne-Sagen« — øjeblikkelig til en anden Sysselmand,
Jon Eyolfsson; denne tog sig saa alvorligt af Sagen, at
-der paa et hængende Haar nær var kommet et almindeligt
Oprør i Gang. Sagen kom for den ene Synode (Lande-
mode) efter den anden; en stor Del af Stiftets Gejstlig-
hed blev indviklet i den og paadrog sig store Bøder for
at have taget den uheldige Kollegas Parti. Dette var jo det
samme som at sætte sig op imod den mægtige Amtmand.
Sagen endte da ogsaa med, at den ulykkelige Præst mi-
stede sit Embede, den uheldige Sysselmand ligesaa, og
begge to fik store Bøder i Tilgift. Imidlertid høstede
den nidkære Amtmand ikke den Paaskønnelse hos Re-
geringen, som han havde ventet. Han fik en alvorlig
Irettesættelse for sin Handlemaade med Paalæg om i
Fremtiden at behandle en kongelig Embedsmand mere
værdigt og for Eftertiden at beflitte sig paa mere Retfær-
dighed i sin Optræden.
Vel er Amtmand Muller ubetinget den uheldigste
Amtmand, vi har haft, men at en Person af hans Kvali-
fikationer kunde beklæde et saadant Embede i nær ved
Jon Helgason: Fra Islands Dæmringslid.
2