Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 20

i8
en Menneskealder, det viser, af hvad Art Landets Admi-
nistration i det hele taget i de Tider har været.
Under Amtmændene eller maaske til Dels ved Siden
af dem stod Landfogderne; disse var ofte Personer uden
videre Dannelse, Opkomlinger, som fra en uanselig tje-
nende Stilling, enten hos Amtmændene eller ved Mono-
polhandelen, havde svunget sig op til denne Embedsstil-
ling, hvortil der næppe udkrævedes andre Kvalifikationer
end den at forstaa sig paa Bogholderi. De var oprindelig
ikke andet end de kongelige Forpagteres (d. v. s. For-
pagterne af de kongelige Indtægter af Island) befuld-
mægtigede; de skulde føre Tilsyn med Kongens Jorder
og Afgifterne af dem, med Kongens Baade, alle Kongens
Forleninger og alle Kongens visse og uvisse Indtægter
af Landet. Selve Bestillingens Art og Væsen førte med
Nødvendighed med sig, at disse Udlændinge aldrig kunde
blive populære blandt Befolkningen. Man sammenlignede
dem med »de arge Toldere ude i Jødeland« og tvivlede
højligt om, at det kunde gaa dem, formedelst deres Arge-
list, godt i en hinsidig Tilværelse. Deres Interesser gik
da ogsaa hovedsagelig ud paa at faa saa meget som mu-
lig ud af Embedet ved at presse Lejlændingene paa
Kongsjorderne efter Noder og derved berige sig selv.
Enkelte af dem var daarlige Kassemestre, andre hengivne
til Drik og anden Daarligdom, og alle var de uden In-
teresse for Landets Fremgang.
Endelig bør Sysselmandene omtales i denne Sam-
menhæng. Disse var for en stor Del indfødte og kendte
derfor Forholdene bedre end de udenlandske Embeds-
mænd, og hvad der tjente til Befolkningens Bedste. Men
det var en alt andet end let Sag at gøre sig virkelig gæl-
dende over for de overordnede, som i Embedsmedfør men-
te at sidde inde med den højeste Viden om, hvad der
tjente til Landets Vel og Fremgang. Tilmed havde ad-