Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 24

22
var at bekæmpe paa Island. Udgaaet fra en Bondeslægt
i det vestlige Island, født 1726 paa en af Bredebugtens
utallige Øer, kom han 12 Aar gammel i Huset hos en
Onkel, Sysselmanden Gu&mundur Sigur&sson paa In-
gjaldsholl, en Mand af helstøbt Karakter, samvittigheds-
fuld i sin Embedsvirksomhed og kundskabsrig. Denne
lod sin unge opvakte Slægtning sætte i Latinskolen paa
Skålholt, hvorfra han 5 Aar senere dimitteredes til Uni-
versitetet i København. Under sit Ophold dér følte den
unge Bondestudent sig stærkt hendraget til den nationale
Oldlitteratur og boglige Sysler i det hele taget, men
gjorde dog efterhaanden Naturvidenskab til sit Hoved-
studium. Allerede i sit fjerde Studenteraar udgav han
en lille latinsk Afhandling: »Historiske Skildringer ved-
rørende Islands Natur og Beskaffenhed« (Enarrationes
historicæ de natura et constitutione Islandiæ), et lo-
vende Arbejde, der tydeligt viste, hvad Retning hans vi-
denskabelige Interesser tog. Det var nu hans Mening
at fortsætte dette lille Arbejde, og i den Anledning rejste
han det næste Aar hjem til Island og gennemstrejfede en
Del af Landet med en senere Arbejdsfælle Bjarni Påls-
son (fra 1760 Islands første Landfysikus, f 1779) for
at indsamle Materiale. De to unge Mænd, der samme Ef-
teraar vendte tilbage til København, maa have tiltrukket
sig Opmærksomhed; thi allerede næste Foraar besluttede
Regeringen at sende dem til Island paa en Undersøgelses-
rejse under videnskabeligt Tilsyn af Videnskabernes Sel-
skab. Denne Undersøgelsesrejse varede i 5 Aar (1752—
57). Dens fornemste Frugter er nedlagt i den under
Eggert Olafssons og Bjarni Pålssons Navne udgivne
»Rejse gennem Island« (i to store Kvartbind), et for-
trinligt Arbejde, der danner Grundvolden for al senere
Islandsforskning. —■ Paa denne Rejse lykkedes det Eg-
gert Olafsson at erhverve sig indgaaende Kendskab til sit