Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Page 34

32
mærksomhed henvendt. Med Smerte har han gjort den Op-
dagelse, at med Interesse for de boglige Skatte er ogsaa
Interessen for Modersmaalets Renhed gaaet al Kødets
Gang, dog især Skriftsproget hos de dannede Klasser.
Allerede som Student i København havde han begyndt
at arbejde for Sprogets Rensning blandt sine Kammera-
ter, og det stod klart for ham, at en Tilbagevenden til
Fædrenes Sprogart, som den findes i Oldlitteraturen, var
den eneste Redning. Sikkert har han ikke mindst her
været forberedt paa at møde alvorlig Modstand. Saa vidt
var man kommet i Ligegyldighed for Modersmaalet, at
en Rektor ved Skålholt Latinskole for ramme Alvor kun-
de fremkomme med et Forslag om helt at lægge det is-
landske Sprog til Side og optage det danske i Steden for.
Denne Hædersmand skriver som følger: »Jeg anser det
ikke alene unyttigt, men og desuden meget skadeligt, at
man skal beholde det Islandske Sprog. Saa længe Islæn-
derne havde fælles Sprog med andre nordiske Nationer,
var de allevegne i stor Ære og Anseelse. Men nu om
Stunder, siden deres Sprog er bleven uforstaaelig for an-
dre, ere de meget ringe agtede. Det forhindrer dem i
deres Omgængelse med andre Nationer, i deres Handel
og Vandel. Hvorfor skulde man da være saa fastholdende
der ved? Lader os da følge Norges og Færøernes Eksem-
pel. Lader os antage det danske Sprog, efter som vi staa
under en dansk Regjering og Communication med danske
Folk.« At samme højlærde Skolemand ogsaa foreslaar,
at »den islandske Klædedragt, især Fruentimmerets« af-
skaffes, og »Klæderne overalt faconeres efter dansk Ma-
neer«, kan ikke forundre. Men han har næppe staaet
alene med sine Anskuelser om det islandske Sprogs Unyt-
tighed, ja Skadelighed. En anden af Islands lærde Mænd
paa den Tid, en juridisk Forfatter, undskylder sit alt
andet end klassiske islandske Sprog i Indledningen til