Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 35

33
Slne Bøger pudsigt nok med, at Sproget, overensstem-
mende med de politiske Forhold, bør »dependere af det
danske«. At disse Mænd hermed gjorde intet mindre
end et morderisk Attentat paa de sidste Rester af Na-
tionalfølelse hos deres Landsmænd, har de sikkert ikke
anet, saa udslukt som denne Følelse synes at have været
1 deres eget Bryst. Men Forsøg af den Art var ikke efter
Eggert Olafssons Hjærte, dertil havde han en altfor klar
Forstaaelse af Sprogets Betydning for Nationalitetens
Vedligeholdelse. Derfor lægger han mere Vind paa Klas-
sicitet i sin Sprogbehandling saa vel i sine Vers som i
sin Prosa end nogen af hans Samtidige. Hans Stil er
helt igennem i den Grad spækket med Ord og sproglige
Vendinger fra Oldlitteraturen, at hans Kvad maatte led-
sages af ret vidtløftige forklarende Noter, da Folk i Al-
mindelighed ellers mange Gange var ude af Stand til at
forstaa ham.
Eggert Olafsson har sikkert haft stor Indflydelse paa
sin Samtid. Uden Tvivl har han ved sin Digtning bidra-
get meget til hos sit Folk at vække Kærlighed til Landet
°g Interesse for dets Fortidsminder. Og ved sin bitre
Kritik af det dybe Forfald hos sin Samtid paa saa godt
som alle Omraader har han haft en gavnlig Indflydelse.
I hvert Fald fik hans Digtning en i det hele taget saa
god Modtagelse, som nogen Digter kan ønske sig, idet
den i Afskrifter spredtes ud over Landet og blev Folke-
eje, længe før den kom i Berøring med Tryksværten. Men
hans Betydning for Samtiden var dog uden Tvivl blevet
meget større, dersom det havde forundtes ham at leve
et langt Liv i sit Folks Midte. Dette forundtes ham imid-
lertid ikke.
Først da han var helt færdig med sit store viden-
skabelige Hovedværk, den før omtalte statistisk-økono-
miske og naturvidenskabelige Beskrivelse af Island,
Jon Helgason: Fra Islands Dæmringstid. 3