Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 42

40
Men Nød bryder alle Love. Det gjorde den ogsaa
her. Monopolisternes skammelige Optræden og mange
Gange umenneskelige Hensynsløshed mod det ved alle-
haande Ulykker, Misvækst og Trængsler udarmede Folk
ligefrem tvang Befolkningen til at overtræde alle disse
Forbud mod, at de søgte Handelssamkvem med søfa-
rende af andre Nationer, især Englændere, som kom der
op paa deres Fiskerfartøjer og falbød deres Varer til la-
vere Priser end Monopolisterne, naar de blot kunde faa
Forbindelse med Land. Og de førte ikke blot i Regelen
bedre Varer og mange Gange Nødvendighedsvarer, som
Monopolisterne af Ligegyldighed for Befolkningens Be-
hov undlod at være tilstrækkelig forsynet med, men de
kom ogsaa op til Landet, længe før det behagede de Her-
rer Monopolister at drage af Sted, hvilket sidste mange
Gange beredte Befolkningen de største Vanskeligheder.
Det nyttede imidlertid ikke det mindste, at man gjorde
Regeringen opmærksom paa, at det var Nøden, som tvang
Befolkningen til at ty til de udenrigske Købmænd. I
Stedet for i det mindste at lukke Øjnene for, hvad der
gik for sig, lod Regeringen sig af Monopolisterne over-
tale til ligefrem at udstede et Forbud mod, at Folk uf
engelske eller hollandske Fartøjer betraadte islandsk
Grund; en Overtrædelse heraf skulde straffes med Kon-
fiskation af Skib og Varer, og de af Landets Børn, som
søgte ud til deres Skibe, skulde straffes med høje Bøder
eller med Boslods Fortabelse. Ja, man gik endog saa
vidt, at Slaveri paa Bremerholm stilledes i Udsigt for
dem, der handlede med andre end deres egne Købmænd.
Fra nu af førtes det strængeste Opsyn med, at Forbudet
blev overholdt, og Følgen blev, at Folk ikke mere vovede
at indlade sig med de udenrigske Handelsmænd, som da
ogsaa trak sig mere og mere tilbage. Dog lykkedes det:
aldrig helt at sætte en Stopper for, at de indfødte søgte: