Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 43

41
Samkvem med Udlændinge, naar Nøden tvang dertil.
Det berettes saaledes om en Sysselmand i Isafjordsyssel,
Dall Torfason, at han en Gang (i Foraaret 1679) saa
sig i den pinlige Forlegenhed ikke at kunne faa sine
Baade ud paa Fiskeri i den bedste Fiskeritid, idet han
manglede Liner til sine Baade. Han tilhandlede sig da
nogle Fiskeliner af engelske Fiskere for nogle Par is-
landske Vanter og Strømper, tvunget dertil af den haar-
de Nødvendighed. Det danske Handelsskib var nemlig
endnu ikke kommet til Landet. Det blev en dyr Historie
for den stakkels Sysselmand, idet saavel Embede som
Boslod blev ham fradømt. Kongen formildede vel Straf-
fen til Tab af yderste Formue — der skulde anvendes til
Genopførelse! af Kongsgaarden Bessastabirs Kirke —
men Embedet skulde han have Lov til at beholde. Dog
gik der smaa femten Aar hen, inden den føromtalte Hæ-
dersmand Amtmand Muller kunde bekvemme sig til at
genindsætte ham i Embedet! Ved samme Tid (Aar 1684)
blev en ny Takst udarbejdet, mere ufordelagtig for Be-
folkningen end de tidligere. De udenlandske Varer steg
nu til en ligefrem svimlende Højde, især Mel og Tømmer.
Befolkningen vidste ikke sine levende Raad. Det saa
ud til, at den vilde blive nødt til helt at indstille Baad-
fiskeriet. Samtidig fik Regeringen den ulyksalige Ide
at foretage en Inddeling af Landet i Handelsdistrikter
med strængt Forbud mod, at Beboerne drev Handel med
andre end vedkommende Distrikts Købmand. En Over-
trædelse af Forbudet skulde straffes med Tab af Boslod
°g Bremerholm. Købmændene sørgede for, at der med
største Strenghed blev vaaget over dette Forbuds Overhol-
delse. Det er let at forstaa, hvilke Ulemper der heraf
maatte flyde for Befolkningen. Det kunde jo hænde, at
en Bonde ikke kunde faa sine Produkter afsat hos den
Købmand, han hørte under; thi naar Skibet var fuldt,