Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Page 46

44
var for ham et med at maatte opgive helt ud at være et
ærligt Menneske. Der gaar Sagn om, hvordan den unge
Butikssvend høstede Skænd og onde Ord, fordi han be-
stræbte sig for at gøre Ret over for Kunderne. Naar
han saaledes stod ved Vægten og gjorde sit yderste for
at være retfærdig Vejer, tilraabte Principalen ham et
vredt: »Vej rigtigt, Knægt!«, hvilket just betød det mod-
satte af Ordlyden, nemlig at Drengen skulde snyde Kun-
derne.
Da Skuli havde vendt Handelen Ryggen, slog han ind
paa Studerevejen. Efter at have modtaget Undervis-
ning af sin Stiffader, som var en lærd Mand, blev han
Student 1731 og kom det næste Aar ned til København
for der at fortsætte sine Studeringer. Men fattig som en
Kirkerotte maatte han ved Privatarbejde se at skaffe sig
det nødvendige til Livets Underhold. Imidlertid vandt
han ret snart en Velynder i den berømte Filolog og Hi-
storiker Hans Gram, der støttede ham paa forskellige
Maader under hans Ophold i København, hvor Skuli
havde valgt det juridiske Studium. Hans Studietid blev
imidlertid af ret kort Varighed, idet han allerede efter
to Aars Ophold ved Universitetet blev udnævnt til Sys-
selmand paa sin Fødeø i Østre Skaftafellssyssel med
Løfte om Befordring til et bedre Embede, naar et saa-
dant blev ledigt. Før Hjemrejsen fra København gik
Skuli op til sin Velynder Professor Gram, som tog Af-
sked med ham med disse betegnende Ord: »Gud har gi-
vet dig gode Evner. Du er stædig, men en oprigtig Sjæl.
Lev vel!« Skuli Magnusson var den Gang endnu ikke
fyldt 23 Aar. Alligevel varetog han sine Embedsforret-
ninger saa fuldstændigt til Regeringens Tilfredshed, at
han ikke behøvede at vente mere end tre Aar paa sin
Befordring til et bedre Syssel. Rigtignok havde den
indenlandske Styrelse, Amtmanden, tilkendt en af sine