Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 49

47
for Tilværelsen. Den havde opgivet Ævred. I Almin-
delighed spurgtes der ikke mere om Grunden til Elen-
digheden, og de, som ulejligede sig med at bryde Ho-
vedet med de Dele, var meget uenige og da ikke mindst
°m, hvorledes der kunde raades Bod derpaa. Dog har
sikkert de færreste været af daværende Amtmand P i n-
e 1 s Mening, der udtalte sig om Sagen i et Cirkulære
TI de islandske Lagmænd og Sysselmænd. Han kommer
der til det Resultat, at Aarsagen til Befolkningens slette
0konomiske Tilstand ene og alene skyldes Islændingenes
Dovenskab, Genstridighed og Skødesløshed. Almuen
bør holdes i strammere Tøjler end hidtil. Pisken er det
eneste, der duer noget overfor et saa ukultiveret Folke-
færd som Islændingene. Og den ædelsindede Amtmand
minder sine undergivne Embedsmænd om, hvorledes net-
op den Fremgangsmaade ligefrem har gjort Mirakler i
Rusland i den store Kejser Peters Dage. Det samme vil-
de da ogsaa blive Resultatet med Islændingene. Det maa
unidlertid siges til Mandens Undskyldning, at han ved
dette Cirkulæres Udstedelse kun en kort Tid havde op-
holdt sig paa Island og desaarsag endnu var fuldstændig
ukendt med Befolkningens Tilstand. Sit Kendskab, for
saa vidt der kan tales om et saadant, har han sikkert ho-
vedsagelig haft fra Befolkningens Undertrykkere, Mono-
polisterne. At en af Befolkningens Ulykker var den
store Mangel paa Foretagsomhed, var sikkert nok — men
hvor stammede den Mangel fra? At den for en stor Del
skyldtes Monopolhandelen, er utvivlsomt; men dette var
Skuli Magnusson en af de første til at udtale offentligt,
hgesom han var den første til ligefrem at gaa i Leding
mod det danske Hørkræmmer-Kompagni, som den Gang
var eneberettiget til al Handel paa Island. Skuli Land-
foged indsaa klart og tydeligt, at Monopolhandelen var
mke blot uheldig for Landet, men ogsaa i høj Grad ska-